Side 3 - Hvad er en god karakter?

@ Roman Garcia: Jeg kender også mange jurastuderende, og jeg har skam også spurgt dem om hvad de mener i denne her sag. De er enige med mig - og deres karakterer bevidner også at det altså fungerer for dem.

Jeg skrev at en arbejdsdag trods alt var 6-8 timer set i forhold til, hvis du ville bruge mindre. Som regel er den mere, ja. Men de 6-8 timer var sat som et minimum. Nu har du "foldet ud" hvad du mente med din forberedelse, det havde du ikke før, hvorfor det var nemt at misforstå hvad du mente med den halve time etc etc.

Jeg mener så stadig - uanset hvor meget du mener det tyder på manglende indsigt etc etc - at man med god planlægning kan forberede sig på 100% af emnerne til en eksamen. Det er ikke hemmeligt hvad man skal til eksamen i - ej heller hvilke bøger man skal kunne mere eller mindre udenad. Det er heller ikke ulovligt at begynde at reflektere på forhånd, selv om man ikke har det fulde overblik (man har jo også lov til at modificere hvad man er noget frem til, når man bliver klogere). Jeg mener at den mest fornuftige måde at studere på, er at indse at forberedelsen henmod eksamen starter med semestret - den har ikke karakter af egentlig eksamenslæsning, nej, men det man lærer her er det man skal bruge og man kan sagtens begynde at forberede sig og tænke over tingene allerede her. Jeg har set det virke for alle dem der har gjort det - også jurastuderende. Og så er det jo trods alt heller ikke noget jeg selv har fundet på - det har de såkaldt kloge jo. Ergo må man gå ud fra, at det ikke kun er min lille naive og forvirrede hjerne der bare spiller mig et pus.

Men du skal selvfølgelig - som før sagt - have lov til at gøre det på min måde og jeg har flere gange anerkendt at det kan være den rigtige måde for dig.

@Seifos

Det er ikke ulovligt at reflektere på forhånd, hvilket alle jo også gør, men det bliver jo ikke direkte eksamenstræning.

Hvis den rigtig måde for dig, er at være 100 % forberedt til alle eksaminer, så har du kun 12-taller eller hvad? Jeg forsøger ikke at bilde mig selv ind, at man kan være 100 % forberedt til alt, da mine erfaringer siger mig, at der er faktorer, som gør, at det ikke altid er muligt. Har man masser af tid - f.eks. kun én eksamen efter et semester, er der selvfølgelig ingen hindring i, at man kan være rigtig godt forberedt. Dog må man erkende, at det ikke er altid, at man har de ideelle betingelser, og så bliver man nød til at vælge. Sådan er det som studerende, og sådan er det også på arbejdsmarkedet. Hvis du efter en kandidatgrad kan sige - jeg har været 100 % forberedt til alle eksaminer, så vil jeg være imponeret, da eksamensplanlægning og andre faktorer ofte kan betyde, at det ikke er praktisk muligt at være 100 % forberedt. Når disse sitautioner kommer, så er det min erfaring, at det er bedre at koncentere sig om ca. 70 % af pensum i forbindelse med eksamenstræningen, da man herved bliver bedre, end hvis man havde forsøgt at blive god til 100 % af pensum. Men det er selvfølgelig blot mine erfaringer, at det giver et bedre resultat at være meget god til en afgrænset del, end mindre god til hele pensum.

@ Klotte
Jeg vælger ikke at kommentere dine angreb på min argumentationsteknik. Dit angreb siger tydeligvis mere om dig, end det gør om mig og min argumentationsteknik.

Endvidere skriver du, at "skal til møde med nogle jurister - det blir sjovt ; ) når de hævder at være helt sikre på et resultat af en retsag , skal man bare bede om skriftlig garanti - så er de ikke helt sikre længere ; ) Får lige den sære ide at nogle jurister lever af at være rethaveriske". Du behøver jo ikke at vælge en jurist. Du kan jo selv føre sagen, så hvorfor beskæftige dig med en faggruppe, som du åbenbart foragter???

Endeligt skriver du: "men så satser man og lærer kun 70 % - andre starter før over længer tid og går efter 100 % - sådan er vi så forskellige" . Min pointe er jo netop, at det ikke er altid, at der er ekstra tid. Det handler ikke om behovsudskydelse, men om valg. Når der ikke er mere tid, hvad vælger man så at kunne klare sig rigtig godt i 70 % af emerne og så overhovedet ikke i de sidste 30 %, eller vælger man at klare sig middel i 100 % af emnerne? Min erfaring er, at det bedre kan betale sig at satse på 70 %, og så eventuelt tage en reeksamen, hvis man trækker et spørgsmål i de sidste 30 %.

Der er situationer der kan gøre det svært at være 100% forberedt, ja - men jeg vil ikke mene at antallet af eksaminer og hvordan de ligger er én af dem. Man ved på forhånd hvad man skal til eksamen i og man ved på forhånd, at det kan risikere at komme til at ligge dårligt og give tidspres i sidste ende. Derfor ville jeg personligt sørge for at forberede mig 100% i løbet af året, således at det jeg skulle i læseferien, ville være at sætte prikken over i'et. Med 100% forberedelse i løbet af året mener jeg altså at se sit studium som et fuldtidsarbejde (minimum 37 timer om ugen, tit mere), reflektere og lære så meget som muligt i løbet af året ved altid at læse det jeg skal, men nok også forud (fx i sommerferien, som mange jo praktiserer - det såkaldte "sommersemester") og lignende. Således at man, når den egentlige eksamensforberedelse går i gang, har tid og mulighed til at finpudse det hele.

Jeg har set det fungere for dem der gør det og ja, det er hårdt arbejde, men et studium er hårdt arbejde, hvis man vil klare sig godt og hårdere, hvis man vil være blandt de bedste.

At man er forberedt 100% betyder som sagt ikke, som jeg efterhånden har skrevet et par gange, at man er sikret 12-taller. At være forberedt 100% betyder bare at man har forberedt sig på det hele. Den specifikke eksamenssituation eller det at man ikke altid har forstået tingene helt rigtigt eller måske bare ikke er den skarpeste kniv i skuffen, trods ihærdig læsning i løbet af året (det såkaldt "vige 9-tal/7-tal" som forbereder sig til et 12-tal, men som regel altid for 7-10, fordi vedkommende bare ikke er god til det reflekterende eller lærer langsomt eller andet). Jeg har ikke altid forberedt mig 100%, men jeg har altid haft muligheden og når jeg har forberedt mig 100% er det heller ikke altid at jeg har fået 12. Men så ligger fejlen et andet sted end i min indsats brugt på forberedelse.

Men igen - jeg synes det er ved at blive belastende gang på gang at skulle skrive og læse de samme ting igen og igen. Kan vi ikke bare acceptere at vi ikke bliver enige og at det er fint nok?

@ søde Garcia - tag det nu ikke så tungt . Vi er jo bare uenige og så får du med grovfilen når du er rethaverisk .

Jeg foragter skam ikke jurister- vi har et fantastisk samarbejde  i hverdagen -men når man er kvalifiseret til sager i højesteret  ,som advokat ligesom mine samarbejdspartnere,så har man også for lang tid siden  indset hvad man KAN  og hvad man IKKE KAN : )

Benyttede lige lejligheden til at vende vores lille spørgsmål - fordi det jo er mange år siden jeg har kendt jurastuderende. Hørte at 10-12 tal juristerne findes - de er topdygtige og tager ingen chancer. Så lad mig sige det sådan - dine indvendiger gør da det indtryk at både Seifos og jeg har vendt det med andre jurister. Men de giver dig altså ikke ret i lige dette spørgsmål.

Men det gør vel næppe indtryk ?

Roger over og SLUT

Hvis du kigger på antallet af reeksaminer på jura, så vil du se, at der er forholdsvis mange - der er også rigtig mange af de gode studerende, som går til reeksamen. Dette indikerer jo, at der er mange på jura som ikke kan alle emner 100 %, men derimod kan færre emner, men tager chancen, og hvis man så ikke trækker et emne, som man ønsker, så forsøger man igen et par måneder senere.

De jeg har vendt denne debat med trækker bare på smilebåndet og kalder den opfattelse, at man uanset omstændighederne kan være 100 % fuldt ud forberedt til alle dele af pensum til hver eksamen, for lettere naiv.

Men hvad gør din "statiske undersøgelse" mere gyldig end min og Klottes?

@Seifos

Jeg siger ikke, at min opfattelse er mere gyldig end jeres, men at man skal kunne forberede sig 100 % til alle eksaminer uanset de forholds - tidsmæssige og andre forhold, harmonerer ikke med den virkelighed jeg er stødt på i forbindelse med mine år på universitetet. Ja, i langt de fleste tilfælde, har man selvfølgelig forhold, der gør det muligt at forberede sig fuldt ud til alle dele af pensum, men det er ikke altid således. Jeg har haft eksaminer, hvor jeg selv med arbejdsdage på 12 + timer ikke ville kunne nå igennem hele pensum igennem igen på en tilfredsstillende samt lave eksamenstræning. Når det ikke er muligt, at man vel ikke forberedt sig tilfredsstillende på 100 % af de spørgsmål der kommer. I den tilfælde, har jeg forberedt mig på ca. 70 % (eller så meget det var realistisk) og så været fuldt ud forberedt til den afgræsede del. Dette har givet fine resultater, men hvis jeg havde trukket et spørgsmål der lå inden for de sidste 30 % var jeg også gået, og taget en reeksamen. 7-9-13 er det ikke sket, at jeg har trukket et emne, som jeg ikke kunne. Men hvis man sidder ved eksamenslokalerne på jura før man skal ind, så vil jeg garantere jer for, at ikke alle er af den opfattelse, at rammerne omkring de enkelte eksaminer har gjort det muligt at forberede sig fuldt ud til alle spørgsmål. De fleste vil formentlig sige, at det har været mulig, men det er en konkret vurdering, og det afhænger meget af den enkeltes eksamensplanlægning. Nogle kan have 30 dage mellem eksaminerne mens andre har 10 dage eller kortere. Derfor er jeg ikke enig i din generelle opfattelse, som du udtrykker således: "Jeg mener så stadig - uanset hvor meget du mener det tyder på manglende indsigt etc etc - at man med god planlægning kan forberede sig på 100% af emnerne til en eksamen."

En god karakter er relativ ift arbejdet puttet ind i f.eks. eksamensforberedelsen. Hvis du bruger 1 time til en 24 timers eksamen vil jeg sige at 04 er en ganske udemærket karakter..

....... men, hvis man har forberedt sig ordentligt synes jeg kun 12 er en god karakter, hvorefter 10 og nedaf er skuffende. 

@ Roman

Man kan godt være fuldt forberedt til alle områder af pensum. Hvorfor skulle man ikke kunne være det?? Pensum er altid designet på en måde således at det netop er muligt at være forberedt ordentligt.. det er jo pensum. Hvis man ikke er fuldt forberedt så er det fordi man ikke har læst lektier, fulgt med eller fordybet sig i alle områder af pensum. Det har noget at gøre med personen selv...  

Gætter på at Roman Garcia nu vil formane jer der går i gymnasiet at I ikke aner hvor stort pensum er på universitetet - og i særdeleshed på jurastudiet- hvor pensum er langt mere omfattende  ; )

Ja, det kan jeg  ikke udtale mig om, da jeg ikke selv har været igennem det. Jeg ved dog at det er muligt i folkeskolen og på stx, selvom der også her er mange der siger at det ikke er. Det lyder dog ulogisk at man på jura studiet designer et pensum, hvor folk ikke kan forberede sig og tingene altså er overladt til tilfældighederne. Sådan var der også mange der sagde om gymnasiet da jeg gik der, men det var hovedsageligt de elever, der ikke havde styr på deres ting ... 

... :b 

#50  Hvis han ikke vil, vil jeg da gerne gøre det for ham. Det er skam ikke altid muligt på universitetet, alene det, at vi i år havde to fag, hvor de ikke gav et eneste 12-tal ud af vel en omkring 150 studerende, skulle give et rimeligt billede af sværhedsgraden. Ud af det antal studerende skal desuden tælles en væsentlig del, der fik et snit på mere end 10 i gymnasiet.

Det handler sådan set ikke om, tror jeg, at det ikke skal være muligt at nå at forberede sig. Du kommer jo igennem hele pensum til forelæsninger, så du har set det hele. Fagene og det stof, du opererer med, er blot langt sværere, og du kan absolut ikke regne med at have tilegnet dig en tilstrækkelig viden (eller evne til at benytte denne viden) efter én forelæsning og én holdtime. Det vil så absolut kræve meget arbejde uden for studiet at få det hele på plads - og nu er det altså ikke, fordi vi ikke arbejder, det er bare samme billede, der gør sig gældende i størstedelen af fagene, hvorfor det for mange for ikke at sige for alle nok bliver for omfattende. 

Alligevel er det dog svært at generalisere, der er fag og studier på universitetet, der er sværere og lettere end andre, og det vil naturligvis afspejle sig i den tid, det er nødvendigt at bruge på det såvel som den efterfølgende karakter til eksamen. Når det er sagt, så kan gymnasiet ikke sammenlignes med universitetet. Overhovedet ikke.

Men hvis folk gerne vil prøve sig af, så er fag som jura, økonomi, medicin og farmaceut gode studier at gøre det på. 

Jeg gider ikke læse alle jeres mange sikkert ellers rigtig intelligente indlæg omkring, hvad en god karakter er. For mig at se er der både subjektive og objektive kriterier at tage hensyn til. Et 4-tal kan ganske givet være en god karakter for en selv, hvis nu det blot var målet at bestå, men objektivt set skal vi altså op på minimum 10 for at anse karakteren som værende betydningsfuld. Jeg benytter betydningsfuld, fordi jeg gerne vil undgå misforståelser ved karakterskalaen, hvor, som Morsing jo fortæller os, 7 er den gode karakter, mens 10 og 12 er den fortrinlige henholdsvis fremragende karakter. 4-7 er nok normalområdet, så det må nødvendigvis kræve en smule mere, før det bemærkes.

# 52 - hvis der ikke gives 12 taller i en periode over nogle år ( tror det er tre år) bør der klages til ministeriet.

Det SKAL være normaltfordelt over en periode - I må have en undervisningsdekan til den slags.

Nu har jeg ikke læst jura eller andet de seneste år  - men kan ikke forstå hvorfor det pludselig skal være blevet SÅ svært ?

Man plejer ikke at skulle have den største IQ for at følge med , og ja selvfølgelig skal man følge med i alt muligt fagligt - men et studierelevant job hjælper jo på den slags.

Hvis du havde fuldt tråden har jeg tidligere foreslået at man tager sit studieum i et andet tempo hvis man fagligt synes det er for svært og gerne vil have bedre karrakterer - det er jo et valg man også kan træffe.

@SimonNaseri
Jeg vil give Economist ret i sit indlæg. Det er ikke alle eksaminer, hvor man kan forberede sig 100%. Langt hovedparten af eksaminerne er tilrettetlagt på en sådan måde, at det tidsmæssigt vil være muligt at forberede sig fuldt ud, men i løbet af en uddannelse, vil der også være eksaminer, hvor det tidsmæssigt simpelthen ikke er muligt at være forberedt på en tilfredsstillende måde vedrørende alle dele af pensum. Man skal selvfølgelig mulighed for at læse hele pensum, men specielt i forhold til eksamenstræningen kan der være problemer. Jeg tror, at det er et bevidst valg fra studiets side (i hvert fald mit studie), da man ude i den virkelige verden heller ikke kan være fuldt ud forberedt i forbindelse med alle opgaver. Nogle gange kommer der nogle last-minute opgaver, hvor man ikke kan nå at forberede sig 100%. Her bliver man nød til at lave nogle benhårde prioriteringer. Sådan er det også vedrørende nogle eksaminer. Man kan jo også sige, at uddannelsen skal forberede til det virkelige arbejdsliv, så det er egentlig fint nok. Jeg vil også sige, at i gymnasiet og folkeskolen var der ikke eksaminer, hvor jeg ikke havde mulighed for at være fuldt ud forberedt. Det er først her på universitetet, at der er visse eksaminer, hvor det på grund af særlige forhold ikke er muligt at være 100% forberedt til eksamen til alle dele af pensum.  

@ Klotte 
"hvis der ikke gives 12 taller i en periode over nogle år ( tror det er tre år) bør der klages til ministeriet."

Faktum er, at der i forbindelse med en lang række fag ikke gives normal karakterer. Altså hvor gennemsnittet gennem en lang årrække er på mellem 2 og 3. Hvis man fra den ene dag til den anden ændrede dette, ville det udvande karaktererne for de studerende, som allerede har været igennem den specifikke eksamen. Jeg synes egentlig heller ikke, at det er noget problem. Svære eksaminer betyder jo, at de studerende som ikke har motivationen til at læse, eller de der ikke har evnerne, ikke har mulighed for at tage fortsætte på uddannelsen. Sådanne eksaminer findes også på medicin, og en lang række andre uddanelser. Jeg synes egenlig, at der burde være eksaminer, som er meget svære at bestå på hvert eneste studie. Hvis snittet vil alle eksaminer skal ligge på ca. 7, vil der unægteligt være en del, som ikke har evnerne eller motivationen, som får mulighed for at fortsætte. Det er jo heller ikke ønskeligt.  

Jeg bukker mig i støvet :- ) Da jeg først starter på uni næste år ved jeg ikke noget om hvordan det forholder sig.  

Altså jeg mener, at karakterer som udgangspunkt kun er lærerens evaluering af dig i forhold til klassen. Altså i min klasse er der en pige, som taler flydende fransk, og derfor er det kun hende som får 12, altså må 10 ses som den optimale karakter i fransk. Men ellers mener jeg, at alle karakterer er gode så længe du selv er tilfreds, og du føler at du har forbedret dig.

Ellers kan en tommelfingerregel være, at hvis du fik 4 sidste gang og får 4 igen (eller selvfølgelig højere), er der sådan set stadig tale om en forbedring, da niveauet jo flytter sig ligesom karaktererne, har du stadig forbedret dig, og du kan roligt være tilfreds med din karakter.

Men hvis du fik 7 sidste gang og får 4 nu så har du fagligt ikke flyttet dig eller måske er dit faglige niveau endda forringet og så ville jeg ikke se 4 som en god karakter.

Ved ellers ikke så meget om karakterer da jeg kun lige skal til at i 8. klasse og derfor kun har fået karakterer i et år ;)

Roman Garcia - stopprøver har dekanen en mening om  ,husk man får midler fra videnskabsministeriet efter hvor mange studerende man har - og efter gennemførselsprocent over tid.

@ Klotte

Ja, men jeg er heller ikke enig i finansieringsformen, man har valgt fra regerings side. Man får ikke bedre studerende af, at man får penge efter gennemførelsesprocenten og antallet af studerende. Det fordre jo i høj grad, at man presser flere studerende ind i auditorierne, og lader personer gennemføre uddannelser, selvom de ikke har den nødvendige faglige kompetence. Videnskabsministeren siger selvfølgelig, at finansieringsformen skal fungere som et incitiament til at gøre undervisningen bedre, så flere gennemfører uddannelserne. Men det er jo nemmere bare at undlade at lave stopprøver - hvorfor hoppe over, hvor gæret er højest. På min uddannelse har de heldigvis en vis faglig integritet tilbage, så man har stadig stopprøver, som betyder, at personer der ikke har evnerne eller motivationen ikke kommer videre end første år. Det samme har de på medicin og en række andre uddannelser. Den ordning synes jeg godt om, da uddannelsesstederne må sikre et vist fagligt niveau, og i den forbindelse bliver man simpelthen nød til at fjerne de studerende, som ikke har evnerne eller motivationen. Man øger ikke det faglige niveau ved at lade flere bestå, som finansieringsformen ellers tilskynder. De gode universiteter rundt om i verden har jo heller ikke et god ry, fordi det er nemt at bestå de forskellige fag - nærmere tværtimod.