Studievalg og videregående studie

Suppleringsfag? Matematik C-B samt Historie B/Samfundsfag B

04. august 2010 af Frøkenbinau (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

HJÆLP :-)

Jeg arbejder som kontorelev hvor jeg er færdiguddannet i midten af november. Det har hele tiden været min plan at starte på en videregående uddannelse med start sommer 2011. Nu står jeg så og skal koordinere de suppleringskurser jeg mangler for at blive optaget på drømmestudiet. Jeg søger ind på ha.(psyk)/ha.(kom) via kvote 2

Jeg mangler matematik B, og da det er tre år siden jeg havde det på C niveau har jeg planer om at tage det kursus der hedder matematik C-B. Så mangler jeg enten samfundsfag B / eller historie B. Alle tre kurser er enten helvårs eller halvårs.  Er det realistisk at tro jeg kan nå at færdiggøre to b-niveau fag inden eventuel studiestart? Så vidt jeg har forstået vægter karakterene i de adgangsgivende fag højt, hvis jeg f.eks. starter på et halv års kursus ijanuar, kan skolen ikke nå at se karakterene, blot at jeg er 'i gang'. Vil det trække ned?  

Vil det være smartest at læse samtidig eller skal jeg tage matematik c-b (aftenhold) med start i august/september og så historie/samfundsfag på daghold i januar?

Jeg håber i kan hjælpe, jeg ved det er mange spørgsmål - jeg har desværre ikke kunne komme igennem til studievejlederne på diverse skoler pga. for meget arbejdspres.. 

 
Mvh
Christina


Brugbart svar (1)

Svar #1
04. august 2010 af ramme2 (Slettet)

Hej Christina

Ja det er realistisk at blive færdig med matematikC-B og samfundsfag B/eller historie B i løbet af sommeren 2011. Men du skal i gang nu inden efterårssemestret starter og det gør det flere steder allerede den 16/8-2010. Desuden forløber historie B som regel over 2 semestre. Der er ganske få uddannelsessteder der tilbyder ½ årskurser i historie, blandt andet KVUC. Du vil i så fald nå op på et så stort timetal, at du næsten er SU- berettiget.  Jeg går ud fra at du ikke har taget samfundsfag C, derfor skal du også bruge mindst 2 semestre på at nå op på samfundsfag B.

Med hensyn til uddannelsesinstitutioner der udbyder suppleringskurser er der flest i Storkøbenhavn og færest i udkants-Danmark.

Men hvad med Dansk A ?  Det har du næppe taget på HG og det troede jeg var et must på en lang videregående uddannelse. Men med hensyn til adgangskrav og karakterer til videregående uddannelser ved jeg ikke meget om. Det håber jeg andre kan svare på.


Svar #2
04. august 2010 af Frøkenbinau (Slettet)

Tusind tak for svar :-)

Historie/samfundsfag starter alle, som du siger, i august/september. Men eftersom jeg arbejder fuldtid indtil november, tror jeg ikke at det kan lade sig gøre at starte på begge fag nu? Matematik c-b har halvårs kurser der starter til januar, det jeg er i tvivl om er, om jeg kan nå at blive færdig med dette kursus da jeg søger via kvote 2 (15. marts). Vil jeg kunne søge de studier der kræver matematik b, selvom jeg endnu ikke er ’bestået’ når jeg søger?


Jeg har gået på hf og har dansk a-niveau, men dumpede den samlede KS-eksamen som er en samlet religion-c/historie-b/samfundsfag-c-eksamen. Fordi jeg dumpede den samlede eksamen, går jeg ud fra at jeg skal starte ’fra bunden’ med enten samfundsfag eller historie, selvom jeg i princippet har taget historie b-timerne?
 


Brugbart svar (1)

Svar #3
04. august 2010 af ramme2 (Slettet)

Jeg troede faktisk at du enten skulle have historie B eller samfundsfag B, men nu forstår jeg det som du skal bruge begge fag. Det kan også lade sig gøre hvis du bor i Hovedstadsområdet. KVUC ( http://www.kvuc.dk/)     tilbyder både historie B og samfundsfag B i forårssemestret 2011 på forskellige tidspunkter. (se vedhæftet fil). Samtidig kan du tage matematik B på aftenskole i forårssemestret. Det samlede timetal bliver dog højt, omkring 32 timer. Derfor vil jeg anbefale og starte med for eksempel matematik allerede her i efterårsssemestret 2010. 

Du kan også læse som privatist suppleret  med virtuel undervisning, men det stiller en del krav til forkundskaber, for man får ikke meget lærerstøtte. 


Brugbart svar (1)

Svar #4
04. august 2010 af ramme2 (Slettet)

her er så den vedhæftet fil

Vedhæftet fil:HF daghold.docx

Svar #5
05. august 2010 af Frøkenbinau (Slettet)

Hej igen,

Tusind tak for svar :-)

Jeg skal enten bruge samfundsfag eller historie, ikke begge dele. Matematik b niveau skal jeg også bruge, men der tilbydes mange hold med start i januar hvor det så er et halvt års forløb med daghold.

Jeg har fundet et historie b niveau hold der passer godt med undervisning om aftenen, med start i september, men det er et hf hold. Jeg er lidt i tvivl om gsk og hf enkelt fag er det samme?


Skriv et svar til: Suppleringsfag? Matematik C-B samt Historie B/Samfundsfag B

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.