min opgave

sorry, glemte lige at vedlægge den...

Indledning og problemformulering

I min opgave vil jeg sammenligne det athenske demokrati med det danske demokrati, med henblik på at finde forskelle og uligheder.
Til sidst vil jeg diskutere hvad der har betinget udviklingen af det danske demokrati og hvorledes/hvordan det har udviklet sig væk fra, eller i forlængelse af det athenske.
Selve ordet demokrati er græsk. Demos betyder folk og hele ordet oversat til dansk er derfor folkestyre. I min opgave vil jeg derfor også undersøge præcist hvad det vil sige, at det er folket der styrer.

Kildekritik

Folkestyret opstod i Grækenland før Kristi fødsel og har formegentlig været et styre i hele landet. Jeg vil kun tage udgangspunkt i det Athenske demokrati, af den grund, at Athen er den eneste græske by med nok kildemateriale til at kunne give et ordentligt indtryk af datiden.
Til gengæld er det ikke alt kildemateriale der er brugbart. Såvel som i dag, var der i datidens Athen meget forskellige holdninger til demokratiet og gennemgangen af styret er derfor også hos de fleste kilder skildret forskelligt. Nogen sætter det i et dårligt lys, mens andre sætter det i et positivt lys. Der er dog også nogen kilder, der ser meget objektivt på situationerne og ser dem fra flere perspektiver og de er derfor brugbare kilder. Disse kilder er personer som f.eks. Aristoteles og Platon.

Platon (427-347)

Platon var en græsk filosof, der var oplært af Sokrates. Han tilhørte en slægt der var politisk bevidste og havde derfor fra en ung alder besluttet sig på, at gå ad den politiske vej i sin fremtid.
Platons mester Sokrates var blevet henrettet under det demokratiske styre. Bl.a. derfor var han modstander af demokratiet.
Udover at Platon åbnede sit eget lærestudie som hed ”Akademiet”, gik hans tid med at tænke over hvordan en idealstat kunne skabes. Hans idealstat var en konservativ stænderstat. En komplet modsætning til demokratiet. Han forsøgte at virkeliggøre hans tanker, men mislykkedes.

Aristoteles (384-322)

Aristoteles var også en græsk filosof og sjovt nok oplært af Platon. Senere i livet oplærte han også selv elever på sit eget lærested ”Lykeion” uden for Athen.
Aristoteles hoved var, som sin oplærers, også fyldt med tanker om en idealstat, men i modsætning til Platons selvdannende tanker, dannede Aristoteles sine tanker på grundlag af virkeligt erfaringsmateriale inden for politikken. Hans tanker om idealstaten kredsede om et mådeholdent konservativt/demokratisk styre.
Aristoteles er i dag kendt som en meget pålidelig kildeforfatter. Hans kilder er meget pålidelige fordi han har skildret dem fra to perspektiver. Han beskrev tingene som de var – meget objektivt.

Tiderne før det athenske demokrati

Grækenland begyndte for alvor, at udvikle sig da bystaterne kom. En bystat, som på græsk betyder polis, bestod af et rimelig stort område med et centrum. I centrum var der et tempel eller et forsamlingshus, hvori beslutningerne for befolkningen blev taget. Uden for centrum lå der smålandsbyer, hvor bønderne hørte til og dyrkede landjorden.
Bønderne havde ingen indflydelse på beslutningerne, der jo blev truffet inde i centrum, hvor det næsten var en umulighed for bønderne at komme. Både fordi de ikke kunne forlade deres arbejde, men også fordi det var besværligt at komme frem og tilbage. Alligevel var de ingen undtagelse da det gjaldt overholdningerne af beslutningerne. Alle skulle rette sig efter dem, smålandsbyborger uden medbestemmelse, såvel som privilegeret centrumbeboer.
En bystat var lille og havde kun nogle får tusinde indbyggere. Det var adelen, de større jordejere, der sad på magten. Dengang blev værdierne nemlig ikke målt i penge, men i jord. Denne jordoverklasse, kaldte sig selv for aristoi, som på dansk betyder ”de bedste”.
Da kongedømmet omkring år 700 faldt, blev det erstattet af et aristokrati, som man kan høre af ordet, blev styret af de bedste, nemlig jordejerne. Der blev årligt valgt embedsmænd fra aristokratiet. Den vigtigste af embedsmændene blev archonten også kaldet styreren.
Koloniseringen påvirkede ifølge kilderne ikke rigtig Athen pga. byens sene udvikling, men derimod var det i høj grad med til at påvirke resten af Grækenland. Bl.a. øgedes både handelens og håndværkets betydning meget, som dengang var vigtige faktorer for et velfungerende samfund.

Starten på et nyt styre – Solons reformer

Demokratiet var lang tid om at oprettes, men styreformen blev altså skabt lidt efter lidt og endte som det vi i dag kalder for det athenske demokrati. En person der fik indflydelse på mange fremtidige års styreformer, var Solon. Hans reformer var det første skridt mod en demokratisk styreform.
Solon selv kom fra en athensk adelsslægt. Han var mægler, lovgiver og archont. Som archont og derfor styreren af Athen, hjalp han byen på vej mod et demokrati. Det gjorde han bl.a. ved at ophæve gælden. Derudover hjalp han de såkaldte sjettedelere. De havde gæld hos de rigere og havde tidligere måtte give en sjettedel af deres høst, som en kreditløsning til de rige. De fik nu deres fæstejord tilbage som selveje og gælden blev glemt, i hvert fald i et stykke tid, så de kunne nå at bygge et forråd op til at leve for.
Udover ændringerne der var til stor fordel for de fattigere, genindførte Solon også en forfatning der gav alle athenske borgere politiske rettigheder. Dog var rettighederne færre, jo mindre jord man ejede.
En tredje rettighed han indførte, var at give borgerret til visse fremmede i Athen. Det var folk som arbejdede med handels og håndværk. Det var altså folk der kunne gavne byen og med disse folk håbede Solon, at kunne byen få mere arbejdskraft og at dette ville øge handelen og håndværket, som Athen var bagud med. Solons reformer gavnede og Athen kom hurtigt på lige fod med udviklingen i forhold til andre store bystater.

Kleisthenes videreførelse af Solons reformer

Solons reformer var kun et lille skridt mod oprettelsen af det vi i dag kalder for det athenske demokrati. Kleisthenes satte også nogle væsentlige punkter på dagsordenen. Hans reformer omhandlede ikke kun at have rettigheder til at være en lovlig del af samfundet, men også at have dybere medbestemmelse. Han udvidede nemlig folkerådet og øgede det antal borgere der fik adgang til lodtrækningen om at blive medlem i folkerådet.
Kleisthenes indførte også den territoriale inddeling. Athen var inddelt i ca. 10 fyler, 30 trityser og 90-100 demer, dvs. kommuner. En fyle bestod af 3 trityser og en tritys bestod af 3-4 demer. Man inddeltes derfor efter demerne og ikke efter slægterne. Statsmagten blev da fremmet, ved at svække slægtens myndighed. Et samlet borgerskab skulle have medbestemmelse i regeringsarbejdet og det var anderledes fra f.eks. Spartas regeringsform.

Det perikleiske demokrati

I dag ville man nok definere et demokrati, som en styreform der giver alle borgere ligeret og medbestemmelse. Sådan kan Solons forfatning ikke defineres. Kleisthenes udviklede derimod styreformen så den nærmere lignede et fuldt demokrati og senere blev det klassiske athenske demokrati skabt og det kom meget nær et fuldt demokrati.
”Det perikleiske demokrati” fandt sted fra ca. 462-429. Det var en videreføring af Solons og Kleisthenes ordninger.
Det var borgerne der styrede i det athenske demokrati. En borger var en mandlig athener der var over 20 år og hvis forældre begge var athenere. Borgerretten var derfor et arveligt privilegium.
Forfatningen bestod af mange forskellige grupper der hver især havde opgaver, som vha. et indirekte samarbejde, sikrede et nogenlunde fungerende demokrati.
Der var en folkeforsamling som bestod af frivillige athenske borger der mødtes på højen Pnyx. De valgte embedsmænd, vedtog love og vedtog beslutninger i udenrigspolitikken.
Der var en folkedomstol som bestod af 6000 borgere dog over 30 år. De var udtaget ved lodtrækning.
Der var et folkeråd som bestod af borgere over 30 år, fra alle formueklasser. Der var 500 medlemmer som var udtaget ved lodtrækning. Rådet skabte og forudbehandlede sagerne som folkeforsamlingen senere skulle tage stilling til og afgøre.
Der var et areopagos-råd. Ares var en krigsgud og pagos betyder en høj og det var netop på denne høj at medlemmerne mødtes og holdt deres møder. Rådets medlemmer var de tidligere højeste embedsmænd, archonterne og senere fik 2. og 3. formueklasse også adgang til deltagelse i lodtrækningen.
Til sidst, men bestemt ikke mindst var der embedsmændene. Embedsmændene var udvalgte, hvilket betød at de var kvalificerede og uddannede. Havde de været valgt ved lodtrækning, som archonterne var, havde de derfor ikke nødvendigvis haft de fornødne evner til at klare opgaverne.
For at få folk til at deltage i politikken, måtte Perikles indføre diætbetalingen som ydedes til medlemmer af folkerådet og folkedomstolen samt til archonter. Det var en løn man fik for at deltage i det offentlige liv. Uden den var det ikke mange der ville have tid og råd til at deltage, da man brugte meget tid på deltagelsen og derfor ikke ville kunne have mulighed for at tjene penge andetsteds.
De velhavende i samfundet var imod demokratiet, da de ville have magten selv, uden at de mindre velhavende skulle have nogen indflydelse, men Perikles var lederen af styret og sammen med flertallet af samfundet stod aristokraterne tilbage som næsten magtesløse. Dog havde de større indflydelse på magten end de mindre velhavende da de havde mulighed for højere stillinger inden for politikken.

Det danske demokrati

Folkestyret i Danmark, bygger på tanker der blev udviklet i Europa i løbet af 1700-tallet. Det var en reaktion på det kongelige enevælde. I stedet for kongen, skulle folket sidde på magten i samfundet.
Alle mennesker skulle have ens rettigheder, da alle er født lige og alle er født frie. Den frie valgret er folkestyrets fundament.
I Danmark har vi et repræsentativt demokrati. Borgerne udøver ikke magten direkte, men afgiver en direkte stemme på den person eller det parti, som har de samme ideologier som borgeren. Magten bliver derfor indirekte udøvet af borgerne i form af repræsentanter for visse ideologier. Dog er borgeren gennem folkeafstemninger berettiget til direkte folkelig magtudøvelse. Det er også muligt at få fjernet uegnede politikere hvis der er flertal for det, gennem valgretten. Det, at flertallet bestemmer, er et grundprincip inden for demokratiets reformer, såvel som pligten til at overholde love og betale skat osv..
Der er dog regler for hvilke borgere der kan deltage indirekte og for den sags skyld direkte i politikken i Danmark. Man skal have dansk statsborgerskab og være myndig. Man er myndig når man er fyldt 18 år, pige såvel som dreng. Dog har man også stemmeret til kommunalvalg og amtsrådsvalg, hvis man har haft bopæl i Danmark i mindst tre år.
Da det ville være umuligt at samle hele folket til drøftelser og afgørelser i dag, er vi inddelt i samfund med repræsentanter for området. Derfor kaldes demokratiet i dag repræsentativt.

Magtens tredeling

For at forhindre magtmisbrug bliver den højeste magt i Danmark delt op i tre uafhængige grupper, der kontrollerer hinanden. Det kaldes magten tredeling og består af den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt.
Folketinget er den øverste lovgivende magt. Den består af 179 medlemmer, hvis opgaver består i, at vedtage alle de love som er gældende for Danmark, at sørge for at vi har en finanslov der beskytter økonomien i Danmark og i, at kontrollere regeringens arbejde.
Regeringen er ifølge grundloven den udøvende magt. Den består af statsministeren og 18 ministre som hver især har specialiseret sig på et bestemt område. At regeringen er den udøvende magt betyder, at de forskellige ministre styrer Danmark efter de love som folketinget har vedtaget. Det er altså deres opgave at sætte de vedtagne love i kraft og dermed gøre dem til en realitet. Det er statsministeren selv der udvælger ministrene, som oftest er medlem af folketinget.
Domstolene er den dømmende magt. De har til opgave at afgøre om folk i Danmark overtræder de love der gælder i landet. Hverken Folketinget eller regeringen kan dømme borgere og de kan heller ikke afskedige en dommer eller påvirke afgørelsen.

Sammenligning mellem de to demokratier

Selvom de nutidige danske og de gamle athenske styreformer, begge kaldes for demokratiske, er der dog væsentlige forskelle som spiller store roller for samfundenes karakteristikker.
Det danske demokrati er opstået på baggrund af det athenske og er rent faktisk bare en udvidet udgave at Athens styreformer.
I bund og grund er der ikke så mange forskelle. Mange af de funktioner som det danske demokrati indeholder i dag, indeholdt det athenske også dengang, anderledes og nogen gange mere primitivt.

F.eks. skulle man i det athenske demokrati, såvel som i det danske, være borger for at have indflydelse på politikken. En borger var bare defineret anderledes dengang. Som tidligere nævnt, var en borger, var en mand over 20 år med athenske forældre. I det danske system er reglerne mere demokratiske. Det eneste krav der stilles for at kunne have indflydelse på politikken i dag, er en alder på over 18 år og et dansk statsborgerskab. Kønnet har ingen betydning og ej heller har ens forældre direkte betydning for ens stemmeret. Forældrenes indirekte indflydelse kommer af, hvis de er udlændinge og ikke har dansk statsborgerskab. Et dansk statsborgerskab kan man dog få efter at have opholdt sig et vist antal år i landet.
I Athen var det størstedelen af samfundet, herunder kvinder, metoiker, slaver og frigivne slaver, der blev undervurderet og derfor ikke havde rettigheder til medbestemmelse og det resulterede i, at de rige klasser talte størstedelen af de medbestemmende i folkeforsamlingen. Da man indførte demokratiet i Danmark, havde kvinderne heller ikke stemmeret, men dette blev der lavet om på i 1915, da de vha. bl.a. demonstrationer fik kvindelige stemmerettigheder indført.

Den athenske folkeforsamling, kan i dag paralleliseres med folketinget. Mens folkeforsamlingen, repræsenteret af selve borgerne, gjorde det athenske demokrati til et direkte demokrati, er folketinget i dag repræsenteret af politikere og derfor er denne form for demokrati repræsentativt.
Folkeforsamlingens funktioner var bl.a. lovgivning og folketingets funktioner er stort set de samme. I dag er der bare mere kontrol over tingene, så ingen kan udnytte magten. Kort sagt vil det sige at folketinget også har den funktion at kontrollere den udøvende magt, regeringen. Magtens tredeling fandtes ikke i Athen og dette gjorde det nemmere for typer som tyranner, at overtage magten.
En væsentlig forskel mellem de to demokratier er dog, at man ikke fik løn for deltagelsen i politikken på folkeforsamlingsniveauet. Sidder man i folketinget får man løn. Denne forskel gør, at folk i dag har råd og tid til at deltage i debatten om samfundet, mens de fattigere dengang simpelthen ikke havde råd eller tid til det. Dette var en af grundende til at det som regel var den velhavende gruppe af folket, der havde størst indflydelse på de beslutninger der blev truffet på alles vegne.
Et stort plus for Danmark er, at i vores repræsentative demokrati hænger fordelene ikke sammen med indkomsten på samme måde som dengang. Man kan ikke kontrollere hvor velhavende de medbestemmende folk til politikken er og det er pga. at man stemmer anonymt på partier eller partimedlemmer, der repræsenterer ens ideologier. På denne måde kan alle få medbestemmelse uanset personlig økonomi. At dele samfundet op i samfundsklasser giver en negativ påvirkning på dets borgere. Det kan medføre tyranni og social splittelse.
Ved at stemme anonymt, i modsætning til dengang, undgås også konflikter, som formegentlig uden anonymitet nemt kunne være opstået på grundlag af uenighed. Man hører ikke direkte fra kilderne om konflikter i Athen, opstået på grund af uenighed omkring demokratiets reformer, men der var mange og udover dem, var der også mange modstandere af selve demokratiet. Uden anonymitet har der været mange konsekvenser ved at deltage i politikken. Med deltagelsen har der været chancer for at blive afsløret overfor dem man var uenige med og det kunne skabe både personlige og upersonlige konflikter i samfundet.

I dag er demokratiet ikke inddelt i så mange forfatningsorganer, som der var i Athen. Til gengæld er vores forfatningsorganer inddelt i flere grupper. F.eks. har vi ministrene der hver især løser opgaver der skal til for at forbedre samfundet. Dengang sad en hel gruppe samlet og koncentrerede sig om en ting ad gangen.

Af andre ligheder mellem demokratierne, er der folkedomstolen fra Athen og domstolen fra Danmark. Domstolen i Danmark er den dømmende magt og har som funktion at dømme lovovertrædelser. Den samme funktion havde folkedomstolen i Athen.
Med hensyn til drab, var det dog i modsætning til i dag, en anden domsmyndighed der tog sig af det. Det var nemlig Aeropagosrådet som udover drabssager også tog sig af højforræderi, forræderi mod staten. Dette råd observerede også statens gang. Et sådan ”råd” har vi også i dag. Nemlig Rigsretten som bliver brugt til sager om forbrydelser mod staten.

I det store hele, kan man sagtens konkludere at vores nutidige danske demokrati er opstået på grundlag af det gamle athenske, men vores er mere udviklet og ligner mere et rigtigt og retfærdigt demokrati.

Læste kun lige det om Platon og Aristoteles... så vidt jeg er informeret, så var Platon som du skrev, forudbestemt en poltisk karierre, pga han familie. Men han gik aldrig i den retning, da han var meget imod den styreform de havde dengang, det var også det der fik ham til at udtænke sin egen idealstat. :) - du skriver det bare som om han rent faktisk blev politiker.

Platons "Akademi" var faktisk verdens første universitet.. det kunne da godt være værd lige at få med ;)

Så er der lige to ting til:

Når du skriver årstal, specielt når det er før kristus, så er det bedst lige at skrive det. fx: 324 f.k.

Mht Aristoteles, så er jeg rimelig sikker på at han faktisk aldrig har skrevet noget selv (i hvert fald ikke noget vi har i dag). Det man har om han og af han er Platons skrivelser, som man jo så kan diskuterer om er helt virkelighedstro... var det Aristoteles meninger eller brugte Platon han bare som "talerør".

Ja, det var så mine kommentarer :)

#2. Mackie - du forveksler da vidst Aristoteles med Sokrates :-)

#1. Som udgangspunkt synes jeg, det er et modigt projekt, du har kastet dig ud i. Jeg vil ikke kommentere på niveauet som sådan, fordi jeg kun har skimmet, men jeg vil da gerne lige henvise til et par enkelte uhensigtsmæssige ting, der springer mig i øjnene.

Du skriver:

"Selvom de nutidige danske og de gamle athenske styreformer, begge kaldes for demokratiske, er der dog væsentlige forskelle som spiller store roller for samfundenes karakteristikker..... I bund og grund er der ikke så mange forskelle."

Det virker ikke så heldigt.

Derudover mangler lidt begrundelse for, hvorfor du tager de ting med, som du gør. Hvorfor eksempelvis nævne Platon og Aristoteles, når opgaven går ud på at sammenligne athensk og dansk demokrati. Hvis du mener, de er væsentlige at have med, så gør mere ud af at begrunde dine valg.

Held og lykke med processen :-)

#3 Hehe det har du helt ret i ;)

tak skal i have!!