Andre fag

Noter ved læsning? (Jura)

03. september 2010 af ggf (Slettet)

Pensum er mildest talt af pain in the ass og det hele bliver ikke bedre af at man skal kunne pensumi detaljer, så noter lader jo til at være en selvfølge, men hvormange af jer, uni. studerende, tager egenlig noter når i sidder og terper?


Brugbart svar (1)

Svar #1
03. september 2010 af eksamenshajen (Slettet)

Jeg troede, at I på jura, måtte have noter samt bøger med til skriftlige eksamener?

-Derved begrænses kravene til hukommelsen altså meget..

Jeg læser medicin, hvilket vel er lidt anderledes, men jeg printer forelæsningerne ud før jeg kommer til dem, og tager lidt noter på printet, hvis det er vigtigt, men ellers bruger jeg dem bare som ekstra fyld, til det jeg læser i bøgerne, og de vigtige holdtimer, hvor jeg tager noter.


Brugbart svar (1)

Svar #2
04. september 2010 af Economist (Slettet)

Jeg tager ikke noter. Af flere grunde. For mig at se er det dybest set spild af tid - og det gør det ikke bedre, at langt størstedelen ikke kan finde ud af at bruge deres noter, når de så endelig har griflet dem ned (for tiende gang...). 

Mit fag er til tider også svært at tage noter til. Et kapitel på 25 sider kan udover teksten meget vel være beskrevet med 40 sammenhængende ligninger, der alle udtrykker nogle forskellige økonomiske karakteristika, vores model er forsynet med. Det giver ingen mening at skrive alle ligningerne ned. De aksiomatiske ligninger, om man så kan sige, kunne måske bruges som noter men resten må alligevel udregnes/udledes, hvis blot en nogenlunde forståelse skal grundlægges. Altså er det kun forudsætningerne og antagelserne, der kunne være relevante at nedskrive, men de burde jo allerede virke evidente, inden vi begynder på matematikken, for det ville da være helt hen i vejret, hvis vi regnede på noget uden først at have klargjort os, hvorvidt det egentlig var relevant eller "korrekt" at gøre. Det er en logisk fremadskridende proces, der ikke umiddelbart lader sig nedfælde kort.

Samme logik har I naturligvis ikke i det juridiske pensum, men jeg har da også hørt, at I ihvertfald for det meste må medbringe bøger til eksamen? Hvis I må det, hvad skal I så bruge noter til? Jeg kender da mine bøger godt nok til - og har altid gjort - at jeg ved præcis, hvor jeg kan finde den oplysning, jeg mangler, hvis jeg havde muligheden (det har vi sjældent), og skulle jeg få brug for det. Ellers er der jo ofte et indeks, der kan lede en lidt på vej.

For mig virker det nu generelt bedst ikke at tage noter - hverken derhjemme, til forelæsninger eller øvelsestimer. Jeg synes, at det mindsker min opmærksomhed, der hele tiden bliver afbrudt og hiver mig ud af konteksten og dermed den sammenhængene forståelse, som NETOP er dén, der tricker min hukommelse og lader mig huske de væsentlige pointer (og til tider en smule mere..). Jeg har talt med flere medstuderende om det, de fleste har det helt anderledes end mig. De forstår ikke, at jeg ikke skriver noter, og jeg forstår ikke, at de skriver de samme oplysninger ned fra tavlen øvelsestime efter øvelsestime - øjensynligt uden at lære noget deraf (for så var der jo ingen grund til at skrive det samme ned IGEN).

Af samme grund har jeg indtryk af, at langt størstedelen benytter deres noter forkert - nemlig som en slags opslagsværk, når de har opgaver for, hvilket det jo ingenlunde er! Der har de jo bøgerne. Noterne er forelæserens vejledene råd, der gerne skulle kunne understøtte forståelsen, når der læses i bogen og måske endda supplere en smule, hvis alt ikke er beskrevet i bogen. Men noterne skal jo selvfølgelig terpes, så folk kan stoffet udenad. De skal kunne støtte til eksamen men ellers skal de jo faktisk kun bruges, når du lige ved dagens ende vil se, hvad forelæserne sagde dagen igennem. At dukke op til en øvelsestime og stadig ikke have styr på stoffet men hele tiden måtte jævnføre sine noter er jo håbløst. Så er intet lært men alt skrevet ned. 

Så hellere gøre som mig, der intet skriver ned men ved, hvad jeg har lært (og hvad jeg kan slå op i bøgerne, hvis muligheden skulle forelægge). Jeg kan ikke blive snydt til eksamen af, at mine noter indeholdt min viden, for det gør de ikke. Sådan har jeg altid gjort, det har altid virket fuldt tilfredsstillende.

Hvor stort et pensum har I cirka på jura på et semester?


Brugbart svar (2)

Svar #3
04. september 2010 af Roman Garcia

Jeg tager noter - mange noter. Jeg læse jura, og jeg tager noter til når jeg læser og til timerne. Man må have alt med til eksamen, når de er skriftlige.

Jura kræver meget tid, da du skal forstå at sætte hele pensum i system. Det kræver, at man kan forstå at placere de ting man læser ind i et system i hovedet, så man forstår et juridisk emne. Du skal nemlig ikke kunne huske alle detaljerne - det er umuligt, men du skal kunne forstå problemstillingerne, så du kan se, hvad der er resultatet på et spørgsmål, uden at skulle huske den enkelte detalje. Det tager lang tid, og de første par år på jurastudiet bruger man lang tid på at lære denne "juridiske metode". Det er ikke en metode der er særlig anvendelig inden for andre fag, men på jura er den et must.  


Skriv et svar til: Noter ved læsning? (Jura)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.