Matematik

reduktion af brøker

16. september 2010 af bemil (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg har aldrig lært hvordan man reducerer brøker, hvor nævneren består af led.

To regnestykker som eksempel:

b(a2+2a+1) / a+1

og

a2-4 / a+2

Det er ikke så meget resultatet, som metoden jeg er interesseret i


Brugbart svar (1)

Svar #1
16. september 2010 af Andersen11 (Slettet)

Husk i dette format at bruge parenteser korrekt:

b(a2 + 2a + 1) / (a + 1)

og

(a2 - 4) / (a + 2) .

I den første skal du bruge kvadratsætningen (x+y)2 = x2 + 2xy + y2 til at finde en faktor i tælleren som også er faktor i nævneren. I den anden skal du bruge den anden kvadratsætning (x+y)(x-y) = x2 - y2 til at finde fælles faktorer i tæller og nævner. Når der er en fælles faktor i tæller og nævner, kan den fælles faktor forkortes.


Svar #2
16. september 2010 af bemil (Slettet)

 Den første vil så give:

b(a+1)                 /               a+1

=b                            

eller hvad? facitlisten siger noget andet

Den anden:

(a+2)(a-2)               /              a+2

=a-2


Brugbart svar (1)

Svar #3
16. september 2010 af Andersen11 (Slettet)

Den første er ikke rigtig.

b(a2 + 2a + 1) / (a + 1) =

b(a+1)2 / (a+1) =

b(a+1) , forudsat at a ≠ -1


Svar #4
16. september 2010 af bemil (Slettet)

 Ahhh. Den skal selvfølgelig i anden, så resultatet bliver ab+b.

Hvis man ikke lige kan se hvilken kvadratsætning man skal bruge fordi tallene er større, hvordan finder man så ud af det?

Tak for hjælpen


Brugbart svar (1)

Svar #5
16. september 2010 af Andersen11 (Slettet)

#4

I den første opgave har du tre led i tælleren. Så melder der sig straks muligheden for at undersøge, om de skulle være på formen x2 + 2xy + y2 , som jo er kvadratet på en toleddet størrelse.

I den anden opgave har du to led i tælleren, hvor leddene skal trækkes fra hinanden, og leddene er selv kvadrater, så det er oplagt at kigge på den anden kvadratsætning, hvor x2 - y2 = (x+y)·(x-y) .


Skriv et svar til: reduktion af brøker

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.