Debat
Lars Løkke om SU
Hej alle. Denne nyhed med at hjemmeboende ikke kan få deres SU, jeg er selv meget ked af det.! :( Hvad synes i om denne beslutning?
OBS!! Bliver først trådt i kraft i 2012
Takker
Svar #1
05. oktober 2010 af Roman Garcia (Slettet)
Der er både gode elementer, men også dårlige elementer.
Der skal jo spares, hvis vi vil opretholde det nuværende velfærdsniveau. Derudover er det fint, hvis pengene bliver brugt til bedre uddannelse (f.eks. længere skoledage for de mindste skoleelever, som det blev forslået). På den anden side, så ville det formentlig være mere hensigtsmæssigt at spare på efterlønnen. Endvidere vil det kunne give en social slagside, som ikke er ønskelig.Da jeg gik i gymnasiet, blev min SU ikke brugt til meget andet end byture og tøj, og jeg havde da ikke brug for SU'en, og jeg burde ikke have haft mulighed for at få SU, men sådan er det jo ikke for alle. Der er nogle, som bruger en del af deres SU på almindelige fornødenheder. Kort sagt, så ville det være fint for mig, hvis SU'en kun ramte "cafe-pengene", altså de hjemmeboende studerende, der kun bruger SU'en på øl og tøj, men det er ikke tilfældet.
Svar #2
05. oktober 2010 af Abauuz
Men tænk på dem, som virkelig har brug for det! Mange unge kan ikke klare sig med det her, og han tror også at alles forældre er rige, så de kan forsørge deres børn. Frem til deres uddannelser er i hus.
- En ting, Venstre taber på det her!
Svar #3
05. oktober 2010 af MaibritG
Jeg mener, at beslutningen er forkert, og jeg mener ikke at folkeskolen skal finansieres på baggrund af en besparelser på de unge. Disse økonomiske midler kunne fremskaffes ved at pille ved efterlønnen eller måske satserne for kontanthjælp i stedet for - den slags forslag mister man dog stemmer på. I øvrigt synes jeg også, at betegnelsen "cafepenge" er meget misvisende, da det bestemt ikke alle studerende på ungdoms-uddannelserne, der har økonomi til den slags, selvom de får udbetalt SU. Nu kommer jeg fra det famøse udkants-Danmark - I ved de steder, hvor der ikke kører tog, bus, metro eller s-tog hver 5. minut og der ikke lige ligger en uddannelsesinsitution i en radius af 5 km - og de fleste, jeg kender bruger det meste af deres SU på uddannelseskort, dvs. transport til og fra skole. Fjernes deres økonomiske grundlag, er der intet incitament til at komme i skole (kontra finde et fuldtidsjob som ufaglært), da dette vil medføre mere minus på kontoen end hvad godt er.
"Ligesom forældre har et ansvar for, at deres børn kommer godt igennem folkeskolen, har de også et ansvar for, at de får en ungdomsuddannelse. Det er en del af dét at være forældre." CITAT: Lars Løkke Rasmussen
- Det er blot værd at bemærke at så snart barnet bliver myndigt, så frafalder ansvaret for den unge. Nogle forældre har de økonomiske midler til at hjælpe den unge, mens andre ikke har samme mulighed. Jeg frygter lidt at den negative konsekvens ved den sociale arv blusser op igen, og det giver bestemt ikke flere kloge hoveder - tværtimod.
Men lad os nu se om de når eller får lov til at indføre deres forslag.
Med venlig hilsen
Maibrit
Svar #5
06. oktober 2010 af Sidselsn (Slettet)
Maibrit Grøndal: Hvis du bor langt nok væk fra skolen (20 km) eller rejsetiden er mere end 75 minutter får du et kæmpe tilskud fra staten, så du ikke skal bruge alle dine penge på transport.
Jeg synes det er et fint nok forslag (synes dog ikke at man skal fjerne SU'en for hjemme boende totalt, for som der bliver sagt, så er det ikke ALLE forældre der har råd til at forsørge en ekstra voksen, nu de ikke længere får børnepenge). Men når det er sagt, er der MANGE, som får SU uden at have brug for det og jeg synes at det er fint hvis den ryder.
Men jeg er også enig i at man kan hente penge andre steder fra.
Svar #6
06. oktober 2010 af Roman Garcia (Slettet)
Man kan jo sige, at der til en vis grad er taget højde for de, der bliver ramt af besparelserne. Man har jo afsat penge til de studerende, som til en vis grad skal bruge SU'en til andre fornødenheder. Det kan selvfølgelig diskuteres, om der er sat penge nok af.
Svar #7
06. oktober 2010 af MaibritG
Sidselsn:
På trods af det store kæmpe tilskud, du benævner vil en stor del af min SU forsat gå til mine offentlige transportudgifter. Af den årsag, søgte jeg om kørselspenge for at få dækket mine udgifter i forbindelse med transport i egen bil. Så jeg giver ærlig talt ikke så meget for de tilskud - det bliver forsat dækket af SU'en for rigtig mange studerende, og ikke af ens forældre. Hertil kommer andre udgifter, som ligeledes skal dækkes ind.
Med venlig hilsen
Maibrit
Svar #8
06. oktober 2010 af Roman Garcia (Slettet)
Hvis man har råd til bil, har man også råd til at betale for den. Det er dog korrekt, at der kan være udgifter forbundet med offentlig transport, og det er nok her, at specielt folk i udkantsområderne vil blive ramt hårdt, hvis SU'en falder væk.
Svar #9
06. oktober 2010 af MaibritG
Ganske korret. Men nu var mit eksempel møntet mest på undertegnede selv - det ændrer dog ikke på, at jeg sparer mere ved at tage min bil fremfor det offentlige - især har jeg en væsentlig tidsmæssig besparelse.
Med venlig hilsen
Maibrit
Svar #10
06. oktober 2010 af Sary (Slettet)
Jeg synes det er fornuftigt! Der blev jo også sagt der ville blive lavet en sær ordning, for de familie der ikke har råd til at forsørge deres børn, så helt lost er de ikke. Pengene synes jeg er langt mere brugebar i folkeskolen eller til at få ekstra klip når man går på uni, hvis man dumper et fag eller skifter.
Svar #11
06. oktober 2010 af Roman Garcia (Slettet)
Men det mest oplagte ville jo være at fjerne efterlønnen. Her ligger 15 mia og venter. Der er kun lidt over 1 mia. at spare ved at fjerne SU'en.
Men det tør VKO selvfølgelig ikke.
Svar #12
26. oktober 2010 af my_lil (Slettet)
Jeg brugte selv de ca. 2000 kr. som jeg fik i SU på mærketøj og byture. Jeg havde desuden et normalt studiejob, hvor jeg tjente 2000 ekstra hver måned, dvs. at jeg havde 4000 i lommepenge hver måned. Men jeg takker da mange gange den danske regering for denne SU, og jeg sender dem en sød hilsen når jeg stolt bærer rundt på mine lækre lædertasker og designerjakker;) For mig var SU'en helt overflødig (eller næsten overflødig, for jeg tror næsten ikke at jeg ville kunne leve uden min fede taske fra Tiger of Sweden, og min flotte jakke fra Bruuns Bazar).
Desuden tror jeg også at min far, som er smed, gerne så SU'en fjernet. Ikke kun fordi at han nu må dele tøjskab med min mor, da alt mit flotte tøj (som er finanseret af SU'en) nu har indtaget al pladsen i hans skab (da mine egne 2 skabe ikke var tilstrækkelige store nok til alt mit tøj), men også fordi at han efter rigtig mange år på arbejdsmarkedet som smed, er nedslidt efter de mange tunge løft, mærkelige arbejdsstillinger og svejse-forurening, har et skrantende helbred. Derfor så han gerne at man fandt besparelserne et andet sted end på efterlønnen. Og findes, det skal de, for Danmark tjener ikke lige så meget som vi engang gjorde. Men hver gang politikerne prøver at finde besparelser et eller andet sted, så er der altid nogle som er utilfredse. Statskassen er ikke en bundløs kiste, og vi vil snart se bunden, hvis ikke besparelserne findes.
Men selvfølgelig skal der laves en særordning, således at de elever som virkelig har brug for SU'en får den. Og jeg synes at der skal laves en ordning mht. transport, for udkantsområderne skal jo også være uddannet.
Svar #13
27. oktober 2010 af Roman Garcia (Slettet)
my_lil skrev:
"Statskassen er ikke en bundløs kiste, og vi vil snart se bunden, hvis ikke besparelserne findes"
Det tror jeg, at alle er enige i, men spørgsmålet er, hvor skal disse besparelser findes. Og rent økonomisk, så sparer man 15 mia. ved at fjerne efterlønnen, mens man sparer lidt over 1 mia. ved at fjerne SU'en til hjemmeboende.
Generelt synes jeg ikke, at man skal spare på uddannelse, og det er derfor vigtigere at spare på andre områder, som eksempelvis efterlønnen (dog skal der stadig være efterløn til de personer som reelt er nedslidte).
Endvidere kan man sige, at fjernelsen af SU'en til hjemmeboende ikke er et besparelsesforslag. Man har jo planer om at bruge pengene på længere skoledage i de mindste klasser i folkeskolen, hvilket en række eksperter på det pædagogiske område konstaterer ikke vil have den ønskede gavnlige effekt.
Svar #14
27. oktober 2010 af Nataliie (Slettet)
Enig med #1
SU bliver også kaldt for Cafépenge, da mange i realiteten ikke har brug for pengene og derfor bare ser dem som en "gave". Men jeg synes der er både godt og dårligt ved denne beslutning, da man ofte ikke betaler for at bo hjemme, eller også er det meget lidt.
Mange unge har også et fritidsjob, og har derfor ikke brug for SU. Men selvfølgelig er det altid trist ikke at få nogle "ekstra penge".
Svar #15
26. januar 2011 af Ninaegaa (Slettet)
Jeg giver ikke en skid for de tilskud der kommer fordi de kommer sikkert kun til børn af 2 kontanthjælpsmodtagere.
Da jeg var 18 og boede hjemme fik jeg 1074 kr om måneden. Og med en udgift på 410 til transport, 200 til telefon og 1000 kr. for at bo hjemme giver det minus fra start. Der var absolut ikke tale om nogen form for cafepenge. Og mine forældre er på ingen måde dårligt stillede. Begge med 2 gode jobs. Men pga. den dårlige, tidskrævende og omstændige offentlige transport måtte også de have 2 biler. Men man kan heller ikke forvente at forældre og børn skal klemmes sammen i en to værelses for at kunne få det til at løbe rundt med at forsøge deres MYNDIGE børn.
Staten kan tydeligvis heller ikke finde ud af hvem der "fortjener" SU'en og hvem der ikke gør. Som datter af en laborant og en sosu assistent. Er man ikke dårligt stillet, men reglerne tager ikke højde for udgifter til transport eller andre børn i hjemme, med mindre forældrene er skilt eller bor hver for sig. Det er noget fis er det.
Desuden synes jeg ikke at en 18 årig på gymnasiet eller enhver anden ungdomsuddannelse som ikke giver elevløn skulle have et problem med penge. Det er selvfølgelig ens eget valg om man bruger pengene reelt. Men "let's face it" der er jo ingen normale su-modtagere der lever som kongen og baronen.
Fjerner man SU'en vil frafalds procenten på ungdomsuddannelserne blive endnu højere, fordi de unge simpelthen ikke har råd til transport og andre fornødenheder. Og derfor må arbejde mere og har mindre tid til lektier og andre skoleaktiviteter. Er sikker på mange elever bruger bla. deres su til skolerejser og ekskurtioner som skolen ikke bidrager til.
Jeg synes bestemt at kontanthjælpsperioden skal forkortes og beløbet sættes ned. Det skal ikke længere være mere attraktivt at gå i aktivering end at tage en uddannelse. Hvorfor sparer vi ikke der? Aktivering kan da heller ikke være gratis og hvad får man egentlig ud af det? Man lærer at skrive en ansøgning, men helt ærligt. Kunne man ikke det inden aktivering burde man måske tage en uddannelse. Et andet sparingsområdekunne være politikernes lønninger og generelt chefer inden for kommunen. Jeg arbejder i et "hus" med 36 handicappede de har 6 teamledere og 2 overledere? Altså hvad skal det til for? De ved alligevel ikke en skid eller hvem man er når ikke de ser et cpr. nr.
Byfornyelsen er også gået helt agurk her i vestsjælland, er 100 procent klar over at det er forskellige kasser. Men hvad skal vi bruge en fin by til, når ikke de studerende eller dem på den snart ikke-eksisterende efterløn har råd til at handle der? Altså KLB kommune har mindst 4 forskellige steder i kommunen hvor de har kontorer. I en radius på 30 km? Come on altså. Der må da også være nogle seriøse telefonregninger imellem dem og en masse fragt at spare på breve.
Skriv et svar til: Lars Løkke om SU
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
