oldtidens verdensbillede

Forkert spørgsmål. Man var langt fremme i oldtiden. For eksempel viste Erastothenes at jorden er rund og han fandt også en rimelig god værdi for omkredsen. Andre havde teorier om at alt bestod af forskellige atomer hvor kernen er positiv og der var noget negativt udenom. Men på et tidspunkt sætte Aristoles sig for at samle al viden, dvs han udvalgte hvad han mente var rigtigt. Så det verdensbillede kaldes derfor også for det Aristoleske verdensbillede. Da den katolske kirke begyndte at få seriøs magt i 4 og 5 århundrede fandt de at det Aristolske verdensbillede passede dem fint. En flad jord med Peterskirken i Rom i centrum. Alt forklaret og ingen grund til at søge videre, og eventuelt find nye ting som kunne rokke ved kirkens autoritet.

Først da der kom ny viden til Europa, primært gennem maurerne i Spanien, lukkes der op for videnskaber uafhængige af religion.

Jorden har faktisk været betragtet som noget nær sfærisk siden det 3. århundrede BC. Både Aristoteles og den tidlige katolske kirke i middelalderen og det meste af den civiliserede/oplyste verden betragtede Jorden som en kugle. Det, der var stridspunktet, var, hvorledes denne Jord var placeret blandt de andre deltagere i universet. Det var her det ptolemæiske system med Jorden i centrum og planeterne og Solen kredsende i epicykelbaner omkring Jorden, der var det dominerende system, stærkt opbakket af den katolske kirke. I den sene middelalder blev uoverensstemmelserne mellem observationer og modeller uacceptabelt store, hvilket førte Copernicus til at fremsætte sin heliocentriske model, der forkastede Jorden som centrum. Copernicus' model var stadig ikke helt tilfredsstillende, og det førte Tyge Brahe til, på baggrund at sit eget omfattende observationsmateriale, at fremsætte sin helt egen model for solsystemet, med Jorden i centrum og de øvrige planeter kredsende omkring Solen, der kredsede omkring Jorden. Endelig, da Brahes elev Johann Kepler fik lejlighed til at køre sine logaritmetabeller gennem Tyge Brahes observationsmateriale, lykkedes det Kepler at formulere den model, vi i praksis bruger i dag, hvilket sammen med Galilei's resultater banede vejen for Newton's formulering af grundlæggende principper i fysikken.