Blodtryk

Altså ved ikke om det kunne hjælpe lidt, men ved at blodtrykket stiger væsentligt når du står op, (stående stilling)

Kan desværre ikke hjælpe dig med andet :s

Store muskelgrupper aktiveres når man står op for at modvirke tyngdekraften. De muskelgrupper der bærer mest i stående stilling aktiveres mest. Man bruger også en betydelig mængde muskelenergi på at rette ryggen.   Musklerne skal have tilført ilt hvilket får blodtryk og hjertefrekvens til at stige. Når man sidder ned hviler man de fleste muskler i kroppen. Det lyder dog som om, at du skal udspecificerer dit A-niveau svar meget mere.  

Jeg er utrolig ligeglad med hvilket niveau jeg svarer på, jeg skriver lidt hvad jeg ved hist og pist fordi jeg nyder at hjælpe folk lidt. Ved godt jeg burde besvarer på lavere niveauer, men kan jeg ikke lade være med, hvis du ser det store problem i det Hr. Klogesen, så smut!

#3   Jamen den sidste sætning var ikke henvendt til dig, men til Avitta, der skal lave en opgave. Hun kan alligevel ikke kan bruge vores indlæg til ret meget. Jeg synes det er fint nok at du hjælper, men der ingen grund til at blive sur over ingenting.

Nej du må du så meget undskylde, men det virkelig hver eneste gang jeg svarer på et indlæg så kommer der en million der skriver at jeg bør lave noget andet, fordi du ikke kan besvare det ordentligt, jeg må vist have misforstået det du skrev, det må du så meget undskylde :=)

Til en overordnet forståelse af blodtrykket, skal du forestille dig, at blodet er samlet i en søjle - en væskesøjle. Denne væskesøjle er under påvirkning af tyngdekraften

- trykket i vener og arterier øges under hjerteniveau

- trykket i vener og arterier mindskes over hjerteniveau

(det intrakranielle tryk er faktisk negativt i vener, ca. - 10 mmHg)

Hvis vi nu forestiller os en situation, hvor en person rejser sig fra liggende til stående stilling, vil følge ske:

- Når man rejser sig op, falder tilbageløbet til hjertet, da ca. 600 mL ophobes i karrene i benene og abdomen. Det venøse tryk vil stige og det samme vil det perifere blod volumen, som muskel-vene pumpen vil korrigerer (nedsætte volumen ved et tryk og sende blodet mod hjertet)

- Det venøse tilbageløb (venous return) vil falde (hvor den respiratoriske pumpe vil korrigere den ved at øge trykket) --> dvs. den centrale blod volumen vil falde og det samme med preload, hvilket giver anledning til et fald EDV (End Diastolic Volume) og dermed i slagvolumen (SV) og hermed det systoliske tryk.

- Vi har en situation med nedsat Cardiav output (CO) og Puls tryk.

- I den situation vil den afferente aktivitet fra både volumen-receptorerog baroreceptorer falde og resultatet vil være sympathicus medieret prekapillær vasokonstriktion, som øger det diastoliske blodtryk (så middeltrykket holdes konstant) og reducere faldet i minutvolumen ( CO = MV * R).

- Der vil også være sympathicus medieret venokonstriktion, som vil tendere til at øge preload og dermed også bidrage til at reducere faldet i minutvolumen.

- Der er selvfølgelig en nedsat parasympathicus aktivitet (muscanierg receptor), der umiddelbart sammen med sympathicus (Beta1-adrenerg receptor) vil øge frekvensen af hjertet og dermed Cardiac output (CO = SV * F * R)
 

[Hertil kan tilføjes: at baroreceptorerne er strækreceptorer i sinus caroticus og aorta bifurcaturen. I tilfælde af et øget BT, fås en øget stræk af baroreceptorerne. Dette øger fyrings-raten, hvor fibrene fra sinus caroticus følger med nervus Glossopharyngeus (n. IX) til Nucleus Tractus Solitarii (NTS) og fibrene fra aorta bifurcaturen følger nervus Vagus (n.X) til NTS. Den øgede aktionspotentiale-trafik i NTS leder til excitation i Nucleus ambiguus neuronerne og inhibere fyring fra RVL neuronerne. Dette resulterer i en øget Parasympaticus aktivitet i hjertet og hæmmet sympathicus aktivitet. ]