Sætte kommaer

Hej, vil nogen være søde at sætte kommaer i min stil, jeg er for vildt skod! skal lære det inden jeg skal op til prøve, men har bare alt for travlt lige nu..
tak på forhånd

Krop og bevidsthed
IDEAL
Jeg vil lægge ud med en beskrivelse af oliemaleriet ”Badeværelset” på forsiden. I forgrunden ser vi en stor kvinde med brede hofter og der i det hele taget er stor af bygning. Hun er helt nøgen bortset fra de enkelte smykker hun bærer, en vielsesring, et ur, øreringe. Derudover har hun en smule rød rouge på kinderne og klar rød neglelak på hendes lange flotte negle. Bag kvinden ligger en mand i deres badekar og kigger beundrende på kvinden og hendes former. Helt i baggrunden hænger der et stort spejl hvori kvinden spejler sig og hun reder sit lange røde hår med sine fingre. Farven rød går igen på hele maleriet, også på væggene og på gulvtæppet. Det første man lægger mærke til på maleriet er kvindens bagdel, der også er hendes største kropsdel.
Det vi egentlig ser, er et ægtepar i et romantisk øjeblik. Omgivelserne er rolige og farverne er røde som forbindes med både kærlighed og det at være sexet. Badeforhænget er trukket fra så manden der venter, kan se sin kone der formodentlig er på vej ned i badekarret til ham. Kvinden udstråler en utrolig stærk selvsikkerhed og kvindelighed. Det ses på hendes stilling, på den måde hun løfter armene, spejler sig i spejlet og er helt nøgen. Man kan se at hun føler sig smuk og at hun er stolt af at vise sin krop frem, idet badeforhænget jo også er trukket helt til side. Hun er feminin, fordi hun bærer smykker, rød neglelak og har langt rødt hår. Hun viser ingen tegn på generthed over sin overvægtige krop, hvilket er usædvanligt.


”Skoene” er en fiktionstekst, som er skrevet af Sven Holm (S.H.) i 1968.
I teksten hører vi om en enke på treogtres år og om hendes selvopfattelse. Hun vejer ca. 100 kg. og kan ikke længere se sig selv som smuk. Hendes vægt er formodentlig steget i takt med årene efter hendes mands død, og derfor vil sorgen efter manden hærge indeni hende, indtil den dag hun tager sig sammen og beslutter sig for at tabe de overflødige kilo. Hun går rundt i troen om at hun engang vil blive slank igen som dengang hun var ung. Det føles som om hun er fanget i sin krop og at den ikke mere vil samarbejde med hende, men i virkeligheden er det hende der ikke vil samarbejde med kroppen. Det er hende der kan lægge sin livsstil om og hende der bestemmer over sin krop, men hun gør intet ved det. I dette citat kan vi se at hun har overbevist sig selv om at hun vil blive genfødt med en slank skikkelse, hvis blot hun overlever denne prøvelse hun bliver udsat for: ”… denne tid er kun en prøvetid, hun er kun midlertidigt installeret i en fedtkapsel, en kødkabine indtil hun atter skal fødes som slank”. I stedet for at få gjort noget ved vægten, skubber hun problemet fra sig ved at sige den tid skal nok komme, det behøver jeg ikke tænke på lige nu. Men det er nu hun har det skidt, det er nu hun må være handlekraftig. Kødkabine og fedtkapsel er blot to af de ord hun bruger når hun omtaler sin krop. Hun kalder det også for håndtasker og overflødigt kød hvilket fortæller os at hun hader sig selv og sin krop. Hun hader sin krop og derfor også sig selv. Når hun går udenfor i varmen gemmer hun sig i sin store frakke så ingen lægger mærke til hende og hendes krop, det begynder mere og mere at ligne et socialt problem og mangel på identitet.