Løbetræning - hvad sker der?

Et fyldestgørende svar på et omfattende spørgsmål skal du nok ikke forvente herinde.

Hjertet bliver større og i stand til at pumpe mere blod pr slag når man kommer i bedre form, og blodkredsløbet bliver dermed bedre istand til at forsyne musklerne med ilt. En lang række muskler bliver større og mere udviklet, blandt andet lår og mavemuskler, men også skulder og armmuskler. Sidstnævnte ser man tydeligt blandt idrætsfolk der dyrker kortere distancer. Generalt siger man at korte løbedistancer aktiverer de anerobe muskelgrupper (uden ilt), mens de længere distancer aktiverer de aerobe muskler. Der dannes en øget mængde endofiner i blodet, kroppens eget smertestillende middel som giver løberen en øget velvære. Nogle af blodårerne bliver mere elastiske så blodet lettere passerer igennem.

Løbetræning får hjertefrekvensen og dermed pulsen til at falde, mens blodtrykket forbliver uændret. 

Men man kan også overanstrenge muskler og led, så man foreksempel får muskel eller ledegigt. Musklerne skal have tid til at regenerere efter en løbetur, så man skal holde en pause. Pausens længde afhænger af, hvor meget man har anstrengt sig og hvor god form man er i. Doping kan forkorte kroppens behov for regenereringspauser.  

#1

Man kan ikke skelne stringent mellem aerobe og anaerobe muskelgrupper... Snarere på om det er røde eller hvide fibre... Sammensætningen er naturligvis forskellig i forskellige muskler...

Den forbedrede kondition ligger i høj grad på muskelniveau med opregulering af aerobe enzymer.. Den forøgede hjertestørrelse kræver en del års træning og kan ikke ses som hovedårsagen til god kondition...

Man kan absolut ikke sig at man kan få leddegigt (eller nogen som helst anden form for gigt) på baggrund ad fysisk aktivitet...