Samfundsfag
Hvorfor er ledigheden så stor i DK? HJÆÆÆLP
Hej, sidder med en opgave der skal omfatte, ledigheden i DK,
hvor jeg har et spørgsmål der går ud på:
"Hvorfor er der så mange ledige arbjdesdygtige, som ikke bidrager til arbejdsmarkedet?"
Har virkelig ikke kunne svare på dette så håber der er nogen der kan hjælp:)
Tak på forhånd. :D
Svar #1
29. oktober 2010 af emul0c
Tjah, nogle af dem kunne måske skyldes krisen.. Nogle af dem kunne måske skyldes at kontanthjælpen er så stor, at det ikke kan betale sig for dem at arbejde i de typer jobs de ville kunne få..
Svar #2
29. oktober 2010 af Arkimedesanton (Slettet)
Hvis du ligger mærke til at der er mange arbejdsdygtige som er ledige, der eksempelvis studerer på CBs.
Det foregår sådan, at de tager fat i uddannelsen og smutter til amerika, tyskland o.s.v !
Ledigheden kunne også skyldes et stort knæk i dansk politik. Regeringen taler og taler, men ordene understøtter IKKE handlingen. Regeringen gør' ikke det helt store ved at tage fat i indvandrer/beboende i ghettoer eks. og aktiverer dem.
Hvilket B(radikale)går stærkt indenfor.
Svar #3
30. oktober 2010 af Henriksorensen (Slettet)
Der er ikke nogen specielt stor ledighed i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande. Det er relevant at kigge på den model, vi har valgt i Danmark, der med et flexicurity-system sikrer, at virksomhederne hurtigt kan komme af med folk, såfremt det forventes, at væksten stagnerer eller ligefrem bliver negativ, imens det på samme tid gør, at i perioder med positiv vækst vil virksomhederne ikke være nervøse for at tage arbejdskraft ind - de vil jo altid kunne komme af med dem igen.
På den baggrund er det jo naturligt just efter en finanskrise, at ledigheden vil vokse (hurtigt). Du bør da kigge på de forskellige ledighedsgrader, for det ville ikke være mærkeligt, hvis Danmark havde en større korttidsledighed end i lande, hvis arbejdsmarked var mindre fleksibelt. Til gengæld burde du kunne se, at langtidsledigheden er mindre i Danmark.
Her bliver det jo interessant. For ledighed er vel ikke bare ledighed. At være uden for arbejdsmarkedet i kort tid er selvfølgelig surt, men hvis det kun er for en kort periode - lad os sige en måned til et maksimalt et halvt år - er det ikke uoverkommeligt. Men hvis du er langtidsledig er det for det første en virkelig kedelig situation at stå i, men problemet forstærkes jo også i og med, at det bliver sværere og sværere at komme tilbage til et arbejdsmarked, jo længere du har været udelukket fra det.
Anyways, du bør kigge på ledighedsgraderne, så får du et godt overblik over, hvilken form for ledighed der er mest hyppig i Danmark. Men der er helt sikkert meget, du kan kigge på. Spørg endelig, hvis du har brug for nogle fagbegreber eller måske nogle definitioner i jagten på den statistik, du skal bruge. Det er ikke altid helt let at finde de rigtige!
#2 Det er noget vrøvl. Er du studerende, indgår du ikke i arbejdsstyrken - medmindre du da har arbejde ved siden af. Faktisk er studerende lidt svære at sætte et mærkat på, fordi de kan indgå i flere grupper på én gang. Angående aktivering af ledige (herunder også en del indvandrere) er det jo heller ikke rigtigt. Der har aldrig været så mange aktiveringsinitiativer som under denne regering - at undersøgelserne så viser, at det ikke har hjulpet det fjerneste, idet aktivering skal foregå langt mere individuelt, er et helt andet problem. Det bør i øvrigt også nævnes, at folk, der er i aktivering, ikke tæller med i ledighedsstatistikkerne - det trækker jo faktisk imod, at der er langt flere ledige, end statistikkerne umiddelbart viser.
#1 kan sagtens have ret i, at kontanthjælp og dagpengene kan have sin skyld i en del af ledigheden. Det var også en af grundene til, at der blev lavet en (omstridt) dagpengereform - det skal simpelthen kunne betale sig at tage et arbejde, og det er ikke altid, at det kan det (ikke med meget ihvertfald).
Skriv et svar til: Hvorfor er ledigheden så stor i DK? HJÆÆÆLP
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
