Fysik
Gribereglen
Kan gribereglen kun bruges inden for elektromagnetiske, eller kan man også bruge den inden for induktion?
Svar #1
22. november 2010 af hippo746 (Slettet)
øh hvad mener du. Gribereglen bruges til at finde nordpolen på en elektromagnet,
Induktion : den inducerede elektromotoriske kraft i en lukket kreds er proportional med ændringshastigheden af den magnetiske flux gennem kredsen; opdaget i 1831 af M. Faraday og samtidig af J. Henry.
kan ikke helt se din kobling, måske det bare er mig.
Svar #2
23. november 2010 af sashii
Der står på flere sider at man skal bruge gribereglen for at finde magnetfeltet af spolen. Altså man bruger gribereglen for at finde stangmagnetens magnetfelt, og så ved man at spolens magnetfelt går i den modsatte retning. Når man tager stangmagneten ud, vil spolens magnetfelt ændre retning, og gå den vej som stangmagnetens gjorde.
Jeg ved ikke om jeg har forstået det rigtigt, men det er den måde jeg har forstået teksten på. Ud over det står der noget med Lenz's regel, men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal koble de to sammen. Jeg tror at gribereglen er det samme som Lenz's regel, men er dog ikke sikker.
Svar #3
23. november 2010 af mathon
gribereglen udtaler sig om magnetisk feltlinjeretning:
Grib omkring spolen med højre hånd og hold fingerspidserne i strømmens retning.
Spolen udsende da magnetiske feltlinjer i tommelfingerens retning.
Lenz' regel udtaler sig om induktionsstrømmens retning:
Når antallet af magnetiske feltlinjer i en spole vokser, frembringes i spolen
en induktionsstrøm, der søger at modvirke de nytilkommende feltlinjer
ved at udsende feltlinjer i modsat retning.
Når antallet af magnetiske feltlinjer i en spole aftager, frembringes i spolen
en induktionsstrøm, der søger at erstatte de forsvindende feltlinjer
ved at udsende feltlinjer i samme retning.
Svar #4
23. november 2010 af mathon
den omvendte griberegel kan derfor benyttes til bestemmelse af induktionsstrømmens retning:
Grib omkring spolen med højre hånd og hold tommelfingeren i det inducerede magnetfelts retning.
De øvrige fingerspidser peger da i induktionsstrømmens retning.
Svar #5
23. november 2010 af sashii
Det jeg skrev: "Altså man bruger gribereglen for at finde stangmagnetens magnetfelt, og så ved man at spolens magnetfelt går i den modsatte retning. Når man tager stangmagneten ud, vil spolens magnetfelt ændre retning, og gå den vej som stangmagnetens gjorde."
Er det ikke den måde det sker på, hvis man kalder det for den omvendte griberegel. Hvis du forstår?
Skriv et svar til: Gribereglen
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
