antibiotika

Antibiotika angriber kun bakterier ved hovedsageligt at angribe deres aktive syntese af den stabiliserende peptidoglycan/lipopolysaccharidmembran. Virus er simple DNA/RNA stykker, hovedsagligt indkapslet i en anden struktur end bakterier og der foregår ikke noget aktivt i virus-partiklen før den indkoorporeres i en celle. Antibiotika har derfor ikke noget angrebspunkt på viruspartiklen idet den ikke er aktiv og vil ikke have nogen effekt.

Mht hvorfor man stadig giver antibiotika kan det enten være pga. en co-infektion med bakterier, eller også mener dine kilder i stedet anti-viral behandling som fx aciclovir der bruges til visse typer af virus i herpesfamilien - fx ved forkølelsessår eller helvedes-ild (herpes zoster). Aciclovir er en nucleosid-analog med en meget kraftig selektivitet overfor den virale DNA-polymerase i forhold til den humane/almindelig. Derfor vil den blive indkoplet i syntesen af de nye virus DNA-stykker og pga. dets specielle form kan virusDNA-polymerasen ikke fortsætte og dermed færdiggøre syntesen af et helt nyt stykke virus-DNA. Produktionen af nye viruspartikler stopper og immunforsvaret kan nå at destruere de inficerede celler før virus kan sprede sig til flere.
Af andre typer kan nævnes zanamivir der bruges i behandlingen af Influenza hos svært medtagede patienter såsom gamle og kræft-patienter der potentielt kan dø af en simpel infektion med denne virus. Zanamivir forhindrer at de mange nydannede influenza-virus kan slippe ud af den inficerede celle.