Biologi

Tuberkulose

08. december 2010 af smukkeh (Slettet)

Kender I nogle hjemmesider om tuberkulose?


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. december 2010 af roterendefisikasketten (Slettet)

http://en.wikipedia.org/wiki/Tuberculosis


Brugbart svar (0)

Svar #2
08. december 2010 af #nana (Slettet)

der er mange rigtig gode bøger på biblioteket om det emne, skriv endelig hvis du har spørgsmål, har skrevet opgave i det emne.


Svar #3
08. december 2010 af smukkeh (Slettet)

har været på biblioteket men der er ikke rigtig noget om tuberkulose i 1800-tallet, har du skrevet noget om det? Hvordan tuberkulose har påvirket det sociale forhold som blandt andet herskede arbejderklassen i 1800-takket, med fokus på DK?


Brugbart svar (0)

Svar #4
08. december 2010 af #nana (Slettet)

ja det har jeg også skrevet om faktisk, vi havde en smadder god historie bog så vidt jeg husker, med udklip af breve og fortællinger fra arbejder klassen osv. osv. er det SRP?


Svar #5
08. december 2010 af smukkeh (Slettet)

 ja det er SRP :( ved du hvor jeg kan finde den bog? eller må jeg få lov til at se din opgave?


Brugbart svar (0)

Svar #6
09. december 2010 af #nana (Slettet)

jeg skal se hvad jeg kan grave frem.


Svar #7
09. december 2010 af smukkeh (Slettet)

Takker :) håber du kan finde noget


Brugbart svar (0)

Svar #8
09. december 2010 af #nana (Slettet)

dette er de bøger jeg brugte

- Godtfredsen, EDV. og E. Snorrason: Medicinens historie. Side 36-140. 3. udg. nyt nordisk forlag, 1969. (Bog)
- Jensen, Klaus: Infektionspatologi. Side 23-117. 5. udg. nyt nordisk forlag, 1970. (Bog)
- Esmann, Viggo m.fl.: infektionssygdomme. Side 101-130. 1. udg. nyt nordisk forlag, 1974. (Bog)
- Juul Larsen, Per og Ole Ravn: Proletarliv, Tekster fra industriarbejdernes verden 1870-1914. Side 50-52. og side 143-147 1. udg. C.E.C. Gads forlag 1982, 1982. (Bog)
- Pedersen, Svend Stenvang. Nedre luftvejsinfektioner. I: infektionssygdomme og mikrobiologi. side 78-94. Redigeret af: Keld Kjeldsen m.fl.1. udg. Forfatterne og Akademisk Forlag, 2006. (Afsnit i bog)
- Ericson, Elsy og Thomas Ericson: Klinisk mikrobiologi. Side 77-82. 1. udg. Gadds forlag, 1998. (Bog)
- Lorenzen, Erna: livet med skyggen. 1. udg. Bogans forlag, 1991. (Bog)
- Pedersen, Jim Thuesen. Lungemedicin. I: håndbog for sygeplejersker. side 18-72. Redigeret af: Poul Bonnevie m.fl.Bind 2, 1. udg. forlaget for faglitteratur København, 1986. (Afsnit i bog)
 

den der hedder proletarliv er den jeg tænkte på


Svar #9
10. december 2010 af smukkeh (Slettet)

 Tak jeg håber jeg kan finde bøgerne :) 


Brugbart svar (0)

Svar #10
10. december 2010 af #nana (Slettet)

håber jeg også, du må gerne skrive, hvis jeg skalkigge noget igennem eller lignende,


Svar #11
11. december 2010 af smukkeh (Slettet)

Hej igen ved du noget om det sociale forhold, der herskede blandt arbejderklassen i 1800-tallet, med fokus på Danmark? Eller en anelse om hvor jeg kan finde det ? :) 


Brugbart svar (0)

Svar #12
12. december 2010 af #nana (Slettet)

Tuberkulose var værst udbredt omkring midten af 1800-tallet og størstedelen af dem der udviklede tuberkuløs sygdom døde af det. Det var i starten af 1800-tallet at der skete en udbredt industrialisering i den vestlige del af verden. Fabrikker og virksomheder blev bygget i stor stil og bevirkede urbaniseringen, folk flyttede til byerne fordi det var der var arbejde. I byerne var der ikke plads nok til alle de nye indbyggere, så husene blev bygget tæt, der blev bygget høje bygninger hvor der blev tilført sidebygninger og bagbygninger på de allerede eksisterende huse. Den tætte bebyggelse medførte at der kom lidt eller intet sollys ind til mange af husene . Mange familier på op til 6-7 stykker var tvunget til at bo klods op af hinanden i små etværelses lejligheder . Danskernes hygiejne var heller ikke særlig god, det var dengang normalt at spytte hvor man nu end var, indenfor spyttede man bare på gulvene. Der var normalt fælles toiletter i den fælles gård og kloaksystemet fungerede dårligt. Danskernes dårlige hygiejne og kummerlige leveforhold udgjorde optimale leveforhold for tuberkelbakterien som trives bedst i et mørkt og fugtigt miljø , fordi direkte sollys kan dræbe tuberkulose bakterien i løbet af få minutter.

på denne tabel fremgår det tydeligt at de tætbebyggede huse og sygdoms udbredelsen var tæt knyttet . Tabellen må siges at være noget af det mest troværdige materiale fra den tid, da den er skrevet i ”Ugeskrift for Læger” som stadig findes i dag og skrives som ”ekstra” viden for ”Den Almindelige Danske Lægeforening”.
Den dårlige kost var også et stort problem, da folk levede under et meget stramt budget og pengene var små. Den dårlige ernæring havde også stor betydning for tuberkulosens udbredelse, da mange mennesker var underernærede og fejlernæret medvirkede dette at immunforsvaret blev nedbrudt og ikke længere kunne holde tuberkulosen nede. Den bovine tuberkulose florerede også i 1800-tallet da kvægene var raske smittebærere. Den blev dog hurtigt afhjulpet da Louis Pasteur opfandt pasteuriseringen af mælk. Og man valgte også at dræbe inficeret kvæg stort set hele verden over som også havde stor betydning for udryddelsen af den bovine tuberkulose.
 

Vedhæftet fil:Dok1.docx

Svar #13
12. december 2010 af smukkeh (Slettet)

 tak tak det har jeg med, men tror du det er nok til det sociale forhold? 


Brugbart svar (0)

Svar #14
13. december 2010 af #nana (Slettet)

nej du kan jo godt skrive om skellet i mellem de to klasser, arbejder klassen og dem der var bedre stillet, det skulle ikke være svært at finde noget om.


Svar #15
13. december 2010 af smukkeh (Slettet)

 super tak for hjælpen endnu engang 


Brugbart svar (0)

Svar #16
14. december 2010 af heiditerkildsen (Slettet)

Til #nana :)
- Jeg skriver SRP om Tuberkulose, og ville bare høre om du har skrevet noget om hvordan TB bakterierne holdes i skak af makrofagerne i lungerne? Jeg kan nemlig ikke finde noget på nettet, om præcist hvad det er der gør, at makrofagerne kun optager bakterierne, men ikke formår at nedbryde dem? :)


Brugbart svar (0)

Svar #17
14. december 2010 af #nana (Slettet)

en smule så vidt jeg husker, du får det lige her, hvis det ikke er en hjælp så skriv lige så kigger vi på det.

Vores uspecifikke immunforsvar er det forsvar der igennem længere tid kan holde tuberkulose nede. Det holdes nede ved hjælp af fagocytterne, men tuberkulose kan overleve at blive fagocyteret da tuberkulosebakterierne kan leve intracellulært i vores hvide blodlegemer. Vores største hvide blodlegeme er makrofagerne som befinder sig i vores væv, tuberkulose bakterierne kan leve og vokse i makrofagerne. ”de raske” makrofager kan genkende de ”inficerede” makrofager og transporterer dem til lymfeknuderne. I lymfeknuderne vil der blive frigjort lymfokiner som virker stimulerende på makrofager og derved vil der blive lokket flere ”raske” makrofager til. ”De raske” makrofager indlemmer de ”inficerede” makrofager og derved dannes de såkaldte tuberkler. Man mener at der i disse tuberkler stadig kan befinde sig nogle levende bakterier som kan føre til en positiv tuberkulinprøve senere i livet.

tuberkler betyder knuder.


Brugbart svar (0)

Svar #18
14. december 2010 af heiditerkildsen (Slettet)

Se det hjalp da en del på forståelsen :D
Men hvor har du fundet ud af det? Altså hvad er kilden, for skal have kildehenvisninger jo ;)


Brugbart svar (0)

Svar #19
14. december 2010 af #nana (Slettet)

ja se det er et endnu bedre spørgsmål jeg får svært ved at svare på :D haha jeg vil tro det var fra en af min mors bøger, infektionspatologi eller lægeleksikon `? jeg kan godt give dig en liste over de bøger jeg brugte,den er faktisk længere oppe i tråden men jeg kan desværre ikke udpege hvilken bog , undskyld


Brugbart svar (0)

Svar #20
14. december 2010 af heiditerkildsen (Slettet)

det er helt okay. Måske jeg bare skulle tage chancen og skrive det, uden kildehenvisning :P Min biologilære har også sagt hun ikke går særlig meget op i kildehenvisningerne :P


Forrige 1 2 Næste

Der er 27 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.