er den lavet korrekt :)

hej alle sammen jeg har lavet min fysik rapport som jeg ikke er helt sikker på om er rigtig lavet :)

Gruppe:
Emil, Peter v. og Enver

Formål.
Det er øvelsens formål at vise hvordan man kan måle tyngdeaccelerationen (g) ved at studere et faldende metalrør. Under metalrørets frie fald regner vi med, at den mekaniske energi er bevaret.

Teori:
Energi er et meget abstrakt begreb og det er svært at definere præcist. Men et godt sted at starte er ved at nævne de forskellige slags energi: Ekin, Epot, Eind, Eel. Vi bruger energi til alt: Strøm,
varme, bevægelse, OSV. Energi findes som sagt i mange forskellige former, og bliver omdannet
hele tiden. Energi forsvinder aldrig helt, det bliver omdannet til andre former for energi.

Epot
Epot forkortelse af potentielenergi og potentielenergi er et andet ord for beliggenhedsenergi.
Potentielenergi er den energi der bliver oplageret i en ting, hvis man løfter den op fra sit
udgangspunkt, det er altså en slags oplagret energi. Man kan "deponere" en vis mængde energi i et mekanisk system ved at "overvinde" en eller anden kraft, f.eks. tyngdekraften, på et tungt legeme, og dermed flytte legemet imod denne kraft.

Ekin
Ekin, eller kinetisk energi (også kaldet bevægelse energi), er den energi et legme med en vis masse
besidder i kraft af bevægelse. Der kræves en vis energi for at bringe stillestående ting en vis fart, og tilsvarende skal denne energi "fjernes" fra tingen igen (for eksempel ved hjælp af en bremse, som almindeligvis omsætter energien til varme) hvis man ønsker at standse legemet igen.

Eind
Eind, eller indre energi som det hedder, bliver i daglig tale ofte
kaldt varme, varmeenergi eller temperatur. Det er en energiform, som er inde i atomer og molekyler
"uordnede" bevægelse.
Fx. En tilførsel af varme øger molekylernes bevægelse og dermed den termiske energi.

Eel
Når der går en elektrisk strøm gennem en ledning afsætter der energi. Det kender vi f. eks. fra
kogeplade, elkedlen, og komfuret. I det overnævnte omdannes energien til varme, men den kan også omdannes til mekanisk energi i fx. en motor.

- Betydning af tyngdeaccelerationen:
Et frit fald foregår med konstant acceleration a = . Denne konstante acceleration benævnes traditionelt med g og kaldes tyngdeaccelerationen. Altså g = . Tyngdeacceleration betyder hvor meget hastigheden ændre sig pr sek.

Hypotese:
Jeg regner med at den mekaniske energi bliver bevaret, da jeg ved at den potentielle energi vil falde i bevægelse med loddet og den kinetiske energi vil stige jo hurtigere loddet falder.
Den kinetiske energi burde derfor stige ligeså meget som den potentielle falder, og fordi den
mekaniske energi er summen af kinetisk og potentiel energi, vil den mekaniske energi blive bevaret.
Opstilling og fremgangsmåde:

I skemaet kan vi aflæse at potentiel energi falder i løbet af rørets fald. Det kan forklares på den
måde at når man slipper røret, kommer det i bevægelse og derfor falder potentiel energi jo længere røret kommer ned. Kinetisk energi bliver derimod dannet af rørets bevægelse, og derfor kan vi
også aflæse at kinetisk energi stiger i løbet af loddets fald. Mekanisk energi bliver nogenlunde
bevaret da det er summen af kinetisk og potentiel energi. Det totale mekaniske energi er ikke bevaret pga. nogle andre ting.

Den konstante Hastigheds
formel lyder:
Δs / Δt = s – so / t
Δs er her ændring af sted (afstand)
Δt er ændring af tid.
Hastigheden afhænger af højden fordi efter noget tid hvor, loddet har været bevægelse når det et
punkt (højde) hvor hastigheden bliver konstant.
Det gør den ved hjalp af for eksempel luftmodstanden som holder den .
Derefter kan den ikke nå en hurtigere hastighed.

Konklusion:

Min hypotese passede næsten, da den potentielle energi er faldet, og den gjorde den i løbet af rørets fald. Den kinetiske energi burde derimod at vokse ligeså meget som den potentielle faldt, men der da var nogle fejlkilder i mit forsøg, er den desværre ikke steget ligeså højt som den burde.
Den mekaniske energi er bevaret nogenlunde, men burde også at ligge højere, selv i slutningen af
loddets fald.
 

Vi havde en aluminiums rør på en gardinstang som vi lod falde fra 10 forskellige højder. Nederst havde vi en en fotocelle og et ur, kan man måle den tid røret afbryder en lysstråle til fotocellen (passagetiden). Vi målte højderne på gardinstangen med en lineal og satte streger på de forskellige højder.