Hjælp til bobleøkonomi - imødegå fremtidige økonomiske

Som altid er løsningen at lave om på incitamentsstrukturen, så den ikke understøtter den samme form for risikovillighed fra de finansielle institutioners side, mens det i øvrigt skal gøres mindre attraktivt for privatpersoner at efterspørge bolig i det omfang, som vi har set førhen.

De økonomiske vismænd har blandt andre været imellem de økonomer, der offentligt har udtryk bekymring omkring, om der var grobund for, at en nye boligboble kunne komme under opsejling, jf. link. I henhold til deres tanker kan du bemærke, at det lave renteniveau blandt andet qua risikoen for en ny boligboble bør sættes langsomt op, når centralbankerne rundt omkring i verden føler, at økonomierne er begyndt at blive modne til at trække sig selv.

Lidt i samme stil kunne det bemærkes, at rentefradraget af negativ kapitalindkomst, der i øjeblikket er på 33 %, bør fortsætte det fald, der påbegyndtes fra og med 1987, hvor det var på 73 %. 

At omlægge skatten så den i stedet for at blive trukket mestendels som indkomstskat i højere grad bliver en ejendomsskat ville desuden også lægge en dæmper på efterspørgslen efter bolig og dermed de stigende priser, der er årsagen til skabelsen af en boble. En forøgelse af ejendomsskatterne vil desuden løse et andet problem af økonomisk og velfærdsmæssig karakter, idet den stigende mobilitet af arbejdskraft og kapital gør det sværere at indkræve skatterevenuet, hvorimod ejendomme er langt mere stationære. Det er især dette argument, der har fået økonomerne til at anbefale politikerne at forøge ejendomsskatten mod en sænkning i specielt indkomstskatten, men det gør selvfølgelig ikke noget, hvis en ændring også kunne være et led i at undgå en ny boligboble. 

Det ville desuden være en idé at se på de forskellige lånetyper, idet det direkte kan påvises, at de nytilkomne afdragsfrie lån spillede en klar rolle i skabelsen af boligboblen, der førte til den nyligt overståede økonomiske og finansielle krise. 

Der kunne og burde nok sættes krav om, at bankerne i fremtiden styrker deres reserveratio, så de i højere grad har et indlånsoverskud og låner færre penge ud for på den måde i mindre grad at lægge et opadgående pres på pengemængden i samfundet.

Det er muligt at finde på en hel del tiltag, men du kan jo fortsætte med at søge lidt omkring på det Internettet. Forsøg eventuelt De Økonomiske Råds hjemmeside, hvor du kan finde vismændendes betragtninger til vidt og bredt omkring den danske økonomi.

Det var selvfølgelig kun initiativer rettet imod at undgå endnu en boligboble, men teorien er den samme, når det handler om at undgå andre bobler - de forskellige politikker skal lave om på incitamenterne.