Mættede og umættede fedtsyrer.

Mættede = giver åreforkalkning og blodpropper - Da de hæver kolesterol niveauet

umættede = modvirker åreforkalkning og blodpropper - Da de sænker kolesterol niveauet.

I forhold til hvilke madprodukter der er hvad i, giver hjerteforeningens guide et fint indblik:

http://www.hjerteforeningen.dk/livsstil__forebyggelse/kostogmotion/sunde_leveregler/fedtstoffer/

Okay. Mange tak for det info du gav :-). 

Det hjalp os da lidt på vej. 

Hvis i har brug for mere hjælp om fedtsyrer, så skriv spørgsmålene herunder, så kan jeg eller eventuelt andre fra SP besvare spørgsmålene :-)

 Da du først skrev indbakken, valgte vi altså at skrive det der. Håber det går alligevel :-).-

 Men vi har faktisk brug for hjælp til mere. Vi vil gerne have et konkret svar om der er nogle specielle fedtsyrer i noget mad som gør et eller andet ved det ydre af kroppen :-). 

 Altså ... det er vigtigt at bide mærke i, at fedt ikke er et entydigt begreb. Under betegnelsen fedt findes mange typer fedt, bl.a. steoider (herunder kolesterol, som er vigtig for bl.a. vores kønshormoner), fosforlipiderne som indgår i vores cellers cellemembran og triglyceriderne som vi oftest indtager gennem kosten - og som netop er den fedttype I skal have fokus på. Det er nemlig triglyceriderne som er opdelt i umættede og mættede fedtsyrer. De umættede fedtsyrer opdeles videre i monoumættede og polyumættede, og under de polyumættede befinder sig også underkategorier med omega-3 og 6 fedtsyrerne (som I sikkert har hørt om ;) Årsagen til at der er forskel på de mættede og umættede fedtsyrer er deres molekylære opbygning. Triglycerid er opbygget af glycerol og tre fedtsyrer tilkoblet. Forekommer der én dobbeltbinding i den molekylære struktur i triglyceriden er der tale om en monoumættet fedtsyrer (mono = en), forekommer der mere end en dobbeltbinding er der tale om en polyumættet fedtsyrer (poly = flere/mange) og forekommer der ingen dobbeltbindinger i den molekylære struktur er der tale om en mættet fedtsyrer. Den molekylære struktur har betydning for, om fedtstofferne er flydende eller faste ved stuetemperatur - mono- og polyumættet er ofte flydende (tænk på fx rasp, solsikke, oliven, avovadoolie), mens mættede fedtsyrer er faste ved stuetemperatur (tænk på fx margarine). Som #1 skriver, så medvirker mættede fedtsyrer til åreforkalkning. Dette skyldes de mættede fedtsyrers indvirkning på den såkaldte LDL-kolestrol (LDL = Low Density Lipoprotein). Når vi indtager fedt gennem kosten og fordøjer den, går den i første omgang uden om vores portåre og lever, men transporteres i lymfekarrene. Når de overføres til blodbanerne omdannes de til det såkaldte VLDL-kolesterol (very low density lipoprotein), som siden omdannes til LDL-kolesterol når fedtceller og muskelvæv bl.a. snupper fedt herfra. Leveren renser jo blodet, og leveren har et vist antal receptorer for LDL-kolesterol på sine leverceller. Indtager man meget mættet fedt vil mængden af LDL-kolesterol øges, og så vil levercellerne 'mættes'. Altså vil LDL-kolesterolen flyde rundt i blodbanerne og der vil kunne forekomme fedtaflejringerne i blodbanerne (= risiko for åreforkalkning). Hvis man modsat spiser mere kost med mættede fedtsyrer i, så vil man fremme dannelsen af det såkaldte HDL-kolesterol (High density lipoprotein), som faktisk har den utrolige virkning, at det kan flyde rundt i blodbanerne og 'opsamle' noget af det aflejrede fedt - altså virke det forebyggende mht. åreforkalkning. 

 Mange tak skal du have. Det gav os rigtig meget, og allerede nu er vi kommet længere med projektet :-)

I skal bare sige til ;) Jeg har lige skrevet om fedt i en større opgave, så min hukommelse om emnet er dugfriskt lige nu :)

Tak, det er vi glade for. Vi skriver til dig hvis vi får brug for noget :-).