Biologi

Genetiske Fingeraftryk

07. maj 2005 af kchung (Slettet)
Hej!

På Mandag (09/05-2005) skal jeg holde foredrag om "Genetiske Fingeraftryk".

Jeg har søgt lidt på google osv., men synes ikke rigtigt, at der står noget brugbart.

Kan I ikke henvise til nogen hjemmesider eller lignende, eller har I selv erfaringer inden for dette område?

Mange tak på forhånd!

Kevin.

Brugbart svar (0)

Svar #1
08. maj 2005 af 1. Charlotte (Slettet)

Jeg kender ikke nogle umiddelbare hjemmesider, men jeg har erfaringer med emnet, da jeg studerer biologi-bioteknologi. Så bare spørg løs, hvis der er noget.
Det er jo et meget interessant emne - også meget aktuelt!
Hvor meget ved du allerede?

Brugbart svar (0)

Svar #2
08. maj 2005 af allan_sim

#0. Du kan eventuelt tage et kig på Forbrugerstyrelsens hjemmeside Biotik. Der skulle det absolut være muligt at finde noget materiale:

http://www.biotik.dk/

Svar #3
08. maj 2005 af kchung (Slettet)

Altså, jeg skal bare fortælle om hvordán man finder DNA'en udfra et fingeraftryk.

Håber det er formuleret, så I forstår det!

Brugbart svar (0)

Svar #4
08. maj 2005 af 1. Charlotte (Slettet)

Jeg er ikke helt sikker på at du har forstået din opgae rigtigt. Du skrev i #0 at du skulle skrive om "genetiske fingeraftryk" - det er garanteret ikke det samme som at skrive om at finde DNA i et fingeraftryk...

"Genetiske fingeraftryk" har som sådan ikke noget med et reelt fingeraftryk at gøre. Man kalder det bare genetiske fingeraftryk, fordi det baseres på DNA-undersgøelser, og DNA er forskelligt fra person til person ligesom fingeraftryk er.
Genetiske fingeraftry er en genteknologisk metode.
Hvis du f.eks. har f.eks. nogle hudceller fra gerningsmanden på et gerningssted og står med 5 mistænkte personer, kan du undersøge ligheder mellem DNA'et i de fundne hudceller og de fem mistænkte personers DNA. Den af de fem mistænkte personer, der har samme DNA som der findes i hudcellerne, er gerningsmanden. De andre fire mistænkte personers DNA vil ikke ligne DNA'et fundet på gerningsstedet.
Dette kan gøres ved PCR-metoden og efterfølgende elektroforese.
Kender du disse to metoder?

Tror du ike nærmere, at det er det, du skal holde foredrag om?

Svar #5
08. maj 2005 af kchung (Slettet)

Jo, lige præcis!

Jeg kender til elektroforese, men ikke PCR.

Brugbart svar (0)

Svar #6
08. maj 2005 af 1. Charlotte (Slettet)

PCR er bare en metode, hvorpå man amplificerer det fundne DNA, så man har meget af det. Metodens fulde navn er:
polymerase chain reaction.
Gennem dette kan man få tilstrækkeligt meget DNA til at undersøge det - selv ud fra meget små mængder fundet på gerningsstedet.

Når du så har lavet PCR skal du klippe DNA'et i mindres stykker, så DNA-fragmenterne kan adskilles på en gel gennem elektroforesen.

Der gøres det samme med de fem mistænkte.

Til sidste har du seks elektroforesekar, der viser DNA-fragmenter i form af bånd på gelen. Båndene vil være ens hos gerningsmanden og det fundne DNA.

Svar #7
08. maj 2005 af kchung (Slettet)

ok, og de bånd, er det dem, hedder:

AUG - ATT osv.?

Brugbart svar (0)

Svar #8
08. maj 2005 af 1. Charlotte (Slettet)

Nej - de må være basetripletterne, de såkaldte codons, du snakker om dér. Det er dem, der koder for aminosyrer ved proteinsyntesen.
Men det er lidt svært præcist at sige, hvad båndene er.
Altså, hvis du har et langt stykke enkeltstrenget DNA på f.eks. 500.000 baser, kan restriktionsenzymer klippe DNA-strengen op i mindre dele på f.eks. 35.000 baser eller 5.000 baser. Det er disse udklippede stykker, der er fragmenterne, der vises som bånd.

Brugbart svar (0)

Svar #9
08. maj 2005 af 1. Charlotte (Slettet)

Hov forresten fik jeg vist skrevet "enkeltstrenget DNA" - det er ikke korrekt - bare slet det igen. De klipper i dobbeltstrenget DNA.

Svar #10
08. maj 2005 af kchung (Slettet)

Er der mulighed for, at du kan se min Power-Point præsentation?

Brugbart svar (0)

Svar #11
08. maj 2005 af 1. Charlotte (Slettet)

Jo, det vil jeg da godt. Jeg har sendt en email til dig gennem "kontakt" på din profil-side herinde. Så skal du bare svare den med vedlagt powerpoint.

Svar #12
08. maj 2005 af kchung (Slettet)

Tak! har sendt den.

Brugbart svar (0)

Svar #13
08. maj 2005 af 1. Charlotte (Slettet)

Nu har jeg svaret - der er lige nogle ting, jeg synes at I skal kigge på - men alt i alt godt. Se dog linket, jeg har givet Jer - det er ret essentielt!
God fornøjelse

Brugbart svar (0)

Svar #14
09. maj 2005 af 1. Charlotte (Slettet)

Hej igen!
Hvordan gik det så med foredraget?

Svar #15
09. maj 2005 af kchung (Slettet)

Du tror det er løgn..?

Vi var rigtig 4 hold, som skulle holde foredrag. Min gruppe var den 4. gruppe, så vi skulle sidst op. Men de 3 andre grupper, som skulle op før os, havde ikke forberedt noget som helst. Læreren blev så sur, at han rent faktisk ikke gad høre vores, da det var vores tur, så det blev udskudt til i morgen tidligt.

Håber vi gør det godt, ellers slagter Læreren os...

Brugbart svar (0)

Svar #16
09. maj 2005 af 1. Charlotte (Slettet)

uha - det lyder da vildt...! Jamen, så må I have held og lykke med det! I kan umuligt være dårligere end de andre hold så...!

Svar #17
10. maj 2005 af kchung (Slettet)

Ja - det var vi også!

Vi fik endelig holdt foredraget, og vores lærer var 'ellevild'.

Han sagde, det var SUPER-FLOT lavet, så jeg er meget glad.

Og det hele skyldtes dig Charlotte - for din fornemme indsats!

Endnu engang MANGE tak.

Hilsen Kevin.

Brugbart svar (0)

Svar #18
10. maj 2005 af 1. Charlotte (Slettet)

Det glæder mig at høre at det gik så godt! :D
Bare sig til en anden gang - husk, at det jo også hjælper mig selv at hjælpe andre ;) Selvom jeg nu også har på fornemmelsen at I godt kunne klare meget af det selv trods alt :)
Tillykke med det!

Skriv et svar til: Genetiske Fingeraftryk

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.