Studievejledning

Biologi vs. Mat på A niveau i gymnasiet?

03. februar 2011 af clara93 (Slettet)

Hej alle!

Jeg går i 10. kl. og skal derfor snart til at tage stilling til hvad jeg skal næste år. Jeg er sikker på at jeg vil i gymnasiet (STX), og at jeg vil have samfundsfag på A niveau. Jeg er lidt ordblind og er derfor ikke super god til sprog. Jeg overvejer lidt følgende gymnasier og studieretninger:

Christianshavns gymnasium: Samfundsfag A, matematik B og psykologi C. (man skal så hæve enten matematik, engelsk eller 2. fremmede sprog i 3.g)

Rysteens gymnasium: Samfundsfag A, matematik B og idræt B (Her skal man så igen hæve et af de tre fag)

Da jeg jo ikke er særlig god til sprog, regner jeg med at det i givet fald bliver matematik jeg hæver til A. Jeg er bare bange for om det måske bliver for svært med matematik på A? Jeg kender mange som siger at det er overdrevet svært. Jeg får pt. kun 10 og 12 taller i matematik, og føler mig rimelig okay til matematik. Men jeg er nervøs for om det bliver for svært i gymnasiet. Derfor har jeg overvejet om jeg skal vægle et andet gymnasium, hvor de har en studieretning der hedder: Samfundsfag A, matematik B og biologi B. Hvor man jo så også har biologi at vægle i mellem til det fag man skal hæve i 3.g. Det kan man både på Gladsaxe gymnasium, Ingrid Jespersen, Bagsværd Kostskole og Gymnasium og på Ordrup gymnasium. Jeg ved at jeg ikke vil gå på Ordrup. Jeg kender ikke så meget til de 3 andre gymnasier. Det vil være besværligt for mig at komme til både det i Gladsaxe og det i Bagsværd. Mit spørgsmål er så hvad vil I anbefale mig at gøre? Vægle et gymnasium, som jeg ved er godt for mig og hvor studieretningen er sådan okay god, eller vægle et gymnasium hvor studieretningen passer perfekt, men hvor jeg vil have langt og hvor jeg intet kender til gymnasiet?

Synes i at biologi på A niveau er lige så svært som matematik på A?

Takker hvis nogen gider at svare :)


Brugbart svar (2)

Svar #1
03. februar 2011 af Lividia (Slettet)

 Mht. Matematik på A, så synes jeg det er noget du skal gå efter hvis du virkelig vil noget med det. Hvis du har andre muligheder for at få opfyldt dine ønsker om hvilken studieretning du kunne tænke dig, og egentlig ikke ønsker matematik på A så vil jeg råde dig til at tage det andet. Med dine karakterer i matematik kan jeg ikke se problemer i at tage matematik på A, du skal tænke på at man hele tiden lærer nye ting, og får udfordringer i gymnasietiden, og mener at hvis du vælger en studieretning hvor du opgraderer i 2.g til A så kan du sagtens nå at skifte mening, og i stedet opgradere et andet fag :)


Brugbart svar (2)

Svar #2
05. februar 2011 af Lipase (Slettet)

 Matematik i folkeskolen og gymnasium er ikke det samme. 


Brugbart svar (2)

Svar #3
05. februar 2011 af Djemba (Slettet)

Mht. ordblindhed og sprog, det er godt nok en sidebemærkning, men dømt udfra dit indlæg, så ser det da rigtig fint ud?


Brugbart svar (2)

Svar #4
09. februar 2011 af Tweet (Slettet)

Thesomali har ret : p Dog vil jeg sige, at hvis du følger rigtig godt med i matematik, så kan du godt opnå positive resultater : ) Jeg har selv matematik på A og det er ikke slemt. Jeg har desværre været så dum ikke at lave mine lektier i matematik, hvilket skyldes, at jeg skal arbejde lidt hårdere for tiden, men ellers er det  ikke så slemt : ) Matematik er ikke svært, hvis man kan lide faget : )

Jeg har biologi på B, hvilket jeg godt kan sige dig, at det er knap så "svært" som matematik. Og hvis du skal have det på A, så vil jeg gerne tilføje, at jeg på et tidspunkt skulle fremlægge om noget i biologi, som skulle forestille at være det sværeste i biologi... endda på A. Synes simpelthen at det meget nemt! Men vi er jo alle forskellige og grunden til, at det var nemt, var fordi, jeg interessede mig for det : ) Så vælg det, der lyder mest interessant, så skal det nok gå : )


Brugbart svar (2)

Svar #5
10. februar 2011 af Djemba (Slettet)

Til gengæld ville GirlyGurl bestå faget: Et ekstremt brug af smileyer:)


Brugbart svar (2)

Svar #6
13. februar 2011 af Tweet (Slettet)

Hahaha, Selvfølgelig vil jeg det : p Jeg består alt ; )


Skriv et svar til: Biologi vs. Mat på A niveau i gymnasiet?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.