Andre fag

hvad kan jeg bagefter ??

22. februar 2011 af nini66 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej alle.  Ved at jeg kan supplere mm efter gym

Men med en studieretning som er : tysk A , samfundsfag B , psykolog B og matematik B samt Obligatoriske fag på stx, hvad kan man så uddanne sig til ? kan man fx læse psykologi derefter eller læge ??


Brugbart svar (2)

Svar #1
22. februar 2011 af MaibritG

Du kan ikke blive optaget på de naturvidenskabelige studier med den fagkombination, herunder læge. Derimod kan du læse både humaniora, dvs. sprog, design, historie osv., og samfundsvidenskab, hvor psykologi er inkluderet.

Ellers kan du tjekke hjemmesiden: www.ug.dk, hvor langt de fleste optagelseskrav til diverse studier står anført.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #2
22. februar 2011 af nini66 (Slettet)

kan man så læse til psykolog ? :)

tak!


Brugbart svar (2)

Svar #3
22. februar 2011 af MaibritG

Som jeg skrev: Derimod kan du læse både humaniora, dvs. sprog, design, historie osv., og samfundsvidenskab, hvor psykologi er inkluderet. Du skal læse psykologi i 5 år på universitetet for at kunne komme i betragtning til at blive psykolog.

Optagelseskrav, skakset fra www.ug.dk

"For at blive optaget på bacheloruddannelsen i psykologi skal du have en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen.

Specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B, matematik B samt enten historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B. Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som faglig supplering."


Dertil skal du have følgende gennemsnit:

Københavns Universitet - 10,5

Syddansk Universitet - 9,3

Aalborg Universitet - 8,9

Aarhus Universitet - 9,8

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #4
23. februar 2011 af nini66 (Slettet)

Tusind tak :)


Brugbart svar (1)

Svar #5
27. februar 2011 af NikolajOlsen

Det hører godt nok til i afdelingen for flueknepperi, men i hvert fald på AAU hører psykologi under det humanistiske fakultet. I øvrigt har psykologi på AAU en fantastisk mulighed på deres hjemmeside for at se, hvad man laver på de enkelte semestre. Det vil jeg mene er noget af det bedste, man kan læse, når man skal afgøre sit studievalg (www.psykologi.aau.dk/regler-retning/semesterplaner/)


Brugbart svar (2)

Svar #6
27. februar 2011 af MaibritG

#5, Men officielt hører psykologi under det samfundsvidenskabelige fakultet, da der blandt andet ikke er krav om et andet fremmedsprog, som er kravet på de humanistiske uddannelser. Hvorfor AAU har den opdeling, skal jeg ikke kunne redegøre for.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Skriv et svar til: hvad kan jeg bagefter ??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.