Biologi

menstraution

01. juni 2008 af sandyDavid (Slettet)
jeg skal op i biologi imorgen, og kan slet ikke forstår negative feedback.
er der nogen der kan hjælp mig med at forklare det?


tak på forhånd

Brugbart svar (0)

Svar #1
01. juni 2008 af o1-studie (Slettet)

Hvad skal du have hjælp til at forklare?
Negativ feedback eller menstruation?

Svar #2
01. juni 2008 af sandyDavid (Slettet)

negativ feedback

Brugbart svar (0)

Svar #3
01. juni 2008 af o1-studie (Slettet)

hvorfor så den overskrift?
http://da.wikipedia.org/wiki/Negativ_feedback
http://www.biosite.dk/leksikon/feedback.htm
http://home19.inet.tele.dk/vikinger/Kondi/Homon1.htm

Svar #4
01. juni 2008 af sandyDavid (Slettet)

jeg skal have en forklaring for negativ feedback i menstrautionen

Svar #5
01. juni 2008 af sandyDavid (Slettet)

er der ikke nogen kan hjælpe

Brugbart svar (0)

Svar #6
01. juni 2008 af Sherwood (Slettet)

Under menstruationscyklussen er det kønshormonerne østrogen og progesteron, der sørger for at livmoderen bliver gjort klar til befrugtning. Signalet til at producere disse kommer fra de overordnede kønshormoner FSH (follikelstimulerende hormon) og LH (luteiniserende hormon). FSH og LH bliver med blodet transporteret fra hypofysen til æggestokkene. Det sætter så gang i produktionen af østrogen og progesteron, og når æggestokkene har nok af det, stopper de optagelsen. På den måde vil kønshormonerne strømme ud i blodet og give hjernen besked på at stoppe med at udsende FSH og LH. Processen kaldes for negativ feedback.

Svar #7
01. juni 2008 af sandyDavid (Slettet)

tak, men jeg ahr læst de her og kunne heller ikke forstå det, men ellers tak

Brugbart svar (0)

Svar #8
01. juni 2008 af Sherwood (Slettet)

Det var nu fra mine noter, da jeg skulle til eksamen sidste år. Jeg lover ikke for, hvor meget jeg kan huske, men hvad er det, som du ikke forstår?

Svar #9
01. juni 2008 af sandyDavid (Slettet)

hvis der bliver spurgt, hvornår er der feedback.
hvad kan svaret så være?

Brugbart svar (0)

Svar #10
01. juni 2008 af Sherwood (Slettet)

Nu er der også noget, der hedder positiv feedback, så vidt jeg husker. Spørgsmålet vil derfor nok blive nærmere defineret. I denne forbindelse sker den negative feedback, fordi blodet er fuldt af østrogen og progesteron. Det mærker hypofysen, og den stopper så med at producere FSH og LH.

Svar #11
01. juni 2008 af sandyDavid (Slettet)

nu er jeg med, tak skal du have (:

Brugbart svar (0)

Svar #12
01. juni 2008 af Sherwood (Slettet)

#11 Kontrolsspørgsmål: Hvad sker der så, når blodet igen mangler østrogen og progesteron?

Svar #13
02. juni 2008 af sandyDavid (Slettet)

der bliver sendt en besker til hypofysen i hjernen så bliver der dannet FSH og LH igen i blodet. so kommer der noget østrogen og progesteron, rigtigt????????????????????????????????

Brugbart svar (2)

Svar #14
07. juni 2008 af janko (Slettet)

Kvindens menstruationscyklus
Som et tydeligt tegn på puberteten hos pigerne, sættes menstruationen i gang. Gennemsnitsalderen for påbegyndt menstruation i Danmark kan vi ca. sætte til 13 år. Den første menstruation finder sted sted i mellem 11 – 15 års alderen og kan egentlig forsætte helt op til ca. 55 års alderen (her vil æggestokkene reaktion med kønshormoner fra hypofysen ophører!).
Menstruationscyklussen eller blødning varer i almindelighed 28 dage, hvor der sker en hormonel påvirkning på æggestokkene såvel som livmoderslimhinden. Cyklussen kan deles i følgende faser: menstruation, vækstfase og sekretion set fra livsmoderen og videre i to faser, follikelfasen og lutealfasen – dette dog set fra ud fra det der sker i æggestokkene. Hormonudskillelsen er styret af positiv feedback i den første halvdel og især lige inden ægløsning og i den anden halvdel er det naturligvis styret af negativ feedback. (Feedback-mekanismen er forklaret i bilag 3). Jeg vil nu gennemgå menstruationscyklussen med udgangspunkt i figur 135 i kilde [1].

Vækstfasen
1. Menstruationen igangsættes ved at hypothalamus sender hormonet (signal stoffet) Gn-RH (gonadetropin, frigivende faktor) til hypofysen, hvor der skal produceres FSH. Og netop i hypothalamus vil koncentrationen af FSH-udskillede stige og påvirke ægcelleanlægget til at vokse og modne. Dette finder sted efter dannelsen af en lille væskefyldt blære indeholdt, follikel, i ægcellen på æggestokkens overflade.
2. Follikelcellerne danner 2 slags celler, hvor af den producerer ægcellens næring, den anden producerer kønshormonet østrogen. Folliklen bliver fyldt med østrogenholdig væske og cellerne påvirker at folliklen vokser sig større. En del af østrogenet vil sive ud i blodet, da folliklen stadig ikke er helt tæt.
3. Østrogen får da livmoderslimhinden til at vokse og blive kraftigere samt får den til at danne nye blodkar. Livmoderslimhinden bliver nu mere/bedre modtagelig overfor et eventuelt befrugtet æg. Endvidere vil kirtelvævet udvikles og der vil foregå follikelmodning.
4. Den høje koncentration af østrogen (positiv feedback) påvirker hypothalamus på den måde at den sender signal, Gn-RH, til hypofysen om at danne en stor mængde af det Luteiniserende hormon, LH.
Ægløsningen
Ægløsningen finder sted midt i cyklussen, dvs. ca. 14 dage efter menstruationens første dag
5. Den store mængde LH medfører at den modne follikel brister, og de sker en ægløsning.
Ved ægløsningen vil de modne æg føres via æggeledertragten ind i æggelederen – i denne fase siges ægget er befrugtningsdygtigt. I ca. 5-6 dage vil det modne være til at finde i æggelederen, dog er den kun befrugtningsdygtigt i 24-36 timer. Efter den begrænset periode ændrer cellelaget sig så meget, at den ikke længere er befrugtningsdygtig. (se mere om befrugtning under afsnit 2: fertilitet).
Desuden får ægløsningen kvindens temperatur til at stige en halv grad.
Sekretionsfasen
6. I det at folliklen brister vil indholdet sive ud, hvor vi har en tømt follikel. Den tømte follikel omdannes til en hormonproducerende struktur, kaldet Det Gule Legeme (også kaldt corpus leteum).
7. Ved stimulering af LH begynder det gule legeme at producere det andet kvindelige kønshormon, progesteron (samt en lille mængde østrogen til slimhindens fortsatte celledeling).
8. Progesteron påvirker livmoderslimhinden der bliver svampet og danner mere slim, så den kan modtage et befrugtet æg. Der foregår en videreudvikling af kirtelvæv. Kirtlerne udskiller sekret til næring af det eventuelle tidlige foster.
Menstruationen
9. Hvis vi det hænder, at der ikke sker en befrugtning vil det gule legeme hurtigt gå til grunde. Forandring ses på det gule legeme, da den er tilstedet når der produceres LH i hypofysen.
Progesteron derimod vil netop have den effekt, at den ved negativ feedback påvirke hypothalamus i hjernen til at signalere til hypofysen om nedsættelse af produktionen af LH.
Ved en lav LH-niveau vil det gule legeme gå til grunde, da hverken progesteron og østrogen vil kunne blive produceret – der vil således komme et ar på æggestokkens overflade. Livmoderen er afhængig af de 2 kønshormoner og da de ikke længere produceres, kan livmoderen ikke bevares og den afstødes. Når niveauet af de 2 kønshormoner i blodet falder, påvirker det også hypothalamus til at sende signal (Gn-RH) til hypofysen om at producere FSH igen og menstruationscyklussen kan starte forfra.




Bilag 3, Positiv og negativ feedback
Positiv feedback er, når øget produktion/udskillelse af et hormon A, medfører øget udskillelse af hormon B, som yderligere stimulere udskillelsen af hormon A.
Negativ feedback kan siges at være det modsatte af positiv feedback. Her vil en udskillelse af et hormon A medfører en nedsat produktion af et andet hormon B, hvor der endeligt opnås en mere konstant koncentration af begge hormoner.

Skriv et svar til: menstraution

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.