Samfundsfag

Få styr på det en gang for alle-parlamentarisme.

25. marts 2014 af 123434 (Slettet) - Niveau: C-niveau

I Danmark har vi negativ parlamentarisme. Det betyder, at regeringen ikke behøver at have et flertal af mandaterne, men der er må ikke være et flertal imod regeringen

I årene efter 2 verdenskrig har vi haft mindretalsregeringer, da vi har så mange partier, så det er svært at danne flertal. Vores nuværende regering S+R har i alt 44+17=61 mandater. Man skal have mindst 90 mandater for at være en flertalsregering, så SR-regeringen er en mindretalsregering. For at SR ikke skal have et flertal imod sig, får den støtte fra Enhedslisten og SF. Hvis SF eller Enhedslisten ikke længere vil støtte regeringen, har den et flertal imod sig. Hvis der udtrykkes mistillid til en minister eller regeringen/statsministerne, så må ministerne gå af, og statsministeren må udskrive valg-dette kaldes mistillidsvotum. En regering kan ikke regere, hvis den har et flertal imod sig, i så fald må den udskrive valg. 

Kludrer altid rundt i det, og vil gerne have styr på det. Er det fint nok, det jeg har skrevet. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. marts 2014 af Andersen11 (Slettet)

Det er ikke obligatorisk, at der udskrives valg efter at en mistillidsafstemning har væltet en regering, men det er en ret, som den siddende statsminister ofte har benyttet sig af i den situation.

Læs grundloven. Dér er alle reglerne samlet.


Svar #2
26. marts 2014 af 123434 (Slettet)

Ifølge grundloven

Paragraf 15

stk.1. Hvis et flertal i Folketinget ikke længere har tillid til en minister, skal ministeren træde tilbage. Det sker ved afstemning i folketinget, hvor folketingsmedlemmerne stemmer om et såkaldt mistillidsvotum.

Stk.2. Hvis Folketinget udtrykker mistillid til statsministeren, skal regeringen gå af eller udskrive nyvalg. Den "gamle" regering fungerer, indtil der er fundet en ny. Men ministrene må i den periode kun tage sig af de praktiske ting, der er nødvendige for, at ministerierne og den offentlige forvaltning kan kan køre videre. Ikke andet. 


Brugbart svar (0)

Svar #3
26. marts 2014 af Andersen11 (Slettet)

#2

Det er stadigvæk en parafrase af grundlovens tekst. Her er grundlovens tekst:

§ 15. Stk. 1. Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham.

     Stk. 2. Udtaler folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked, fungerer, indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er fornødent til embedsforretningernes uforstyrrede førelse.


Skriv et svar til: Få styr på det en gang for alle-parlamentarisme.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.