Biologi

Blodtyper

27. april 2014 af jens12234 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej, jeg har fået et spørgsmål i biologi der omhandler blodtyper. 

En mor har blodtype B. Hendes børn har blodtype A. Hvilke(n) blodtype(r)  i ABO-systemet kan faderen være i besiddelse af?En mor har blodtype B. Hendes børn har blodtype A. Hvilke(n) blodtype(r)  i ABO-systemet kan faderen være i besiddelse af?

Nogen som kan hjælpe? eller forklare det? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
27. april 2014 af Rytter90 (Slettet)

Du skal kigge på hvilke genotyper (allel-sammensætning), der kan ligge bag de forskellige fænotyper (blodtype A, B, AB og 0). 

En mor og en far giver hver en allel videre til deres barn. Man har to alleler for blodtype, og det er helt tilfældigt, hvilken der nedarves. 

Herefter kan man løse puslespillet ud fra blodtyperne og nedarvningen, og dominant/recessiv-forholdet mellem allelerne. 


Brugbart svar (0)

Svar #2
27. april 2014 af sternocleidomastoideus (Slettet)

Han har højest sandsynlig fænotype A  og genotype AA. A og B er dominant over O. 


Svar #3
27. april 2014 af jens12234 (Slettet)

Kan man lave en slags tabel, som viser sammensætningen? 


Brugbart svar (0)

Svar #4
27. april 2014 af Rytter90 (Slettet)

Man kan sagtens lave en tabel. Det vil gøre det mere overskueligt for dig selv. 

# sternocleidomastoidues: Pas på med at sige hvilken fænotype og genotype faderen har. Tror ikke du har overvejet tilfælighederne af allel-udfaldet. 

Faderen har lige stor chance for at have blodtype A som blodtype AB, og har lige stor chance for at have en af genotyperne Ai, AA eller AB. 

Og husk, det hedder A-B-0(nul), ikke O. 


Brugbart svar (0)

Svar #5
27. april 2014 af sternocleidomastoideus (Slettet)

Som sagt højest sandsynligt. 38% har genotype O, 34% har A, 9% har B og 3% har AB. 

Derfor må man slå sig til tåls med største sandsynlighed, og så ellers argumenterer med en fin tabel. Så skal biologilæreren nok blive glad.


Brugbart svar (0)

Svar #6
27. april 2014 af Rytter90 (Slettet)

#sterno: Du har helt ret, hvis der blev spurgt til de statistiske mest sandsynlige blodtyper i Danmark (og tror forøvrigt at du i din statistik kun har medtaget blodtyper som er rhesus positiv, for ellers giver procenterne overhovedet ingen mening). 

Men skal man svare fyldestgørende, nytter det ikke at bruge statistik. Så skal man tænke på udfaldet af tilfældighederne. 


Brugbart svar (0)

Svar #7
27. april 2014 af GalVidenskabsmand (Slettet)

Når moren er fænotype B, er hun enten genotype BB eller B0.

Når børnene er fænotype A, er de enten genotype AA eller A0.

Vi kan nu udelukke at moren er BB, da hun så ville have givet et B videre til børnene. Moren er altså B0.

Vi kan også udelukke at børnene er AA, da dette ville have krævet et A fra moren. Børnene er altså A0, og har fået et 0 fra moren og et A fra faren.

Faren er altså enten AA, A0 eller AB. Hans fænotype er altså enten blodtype A eller blodtype AB.


Svar #8
30. april 2014 af jens12234 (Slettet)

 

Skriv et svar til: Blodtyper

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.