Dansk

Reklameanalyse (AIDA-modellen) - Smirnoff green apple twist

14. maj 2014 af fredhansen1 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej brugere! :)

Jeg har trukket reklame som mit fordybelsesområde, i dansk. Jeg har derfor valgt at analysere smirnoff green apple twist reklamen

(Den med Adam og Eva: http://www.adverbox.com/media/campaigns/2007/01/smirnoff11.jpg)

Jeg er dog gået lidt i stå, er nået til AIDA-modellen og kan ikke finde de 4 punkter... så jeg vil spørger om der ikke er en venlig sjæl derude, der gider at hjælpe mig! :D

På forånd tak.


Brugbart svar (1)

Svar #1
18. maj 2014 af sinne1102 (Slettet)

AIDA-modellen er en kommunikationsmodel, som består af fire dele:

Attention - opmærksomhed

Interest - interesse

Desire - ønske om at eje produktet

Action - handling - købe produktet

De fire punkter beskriver den effekt, som reklamen gerne skulle have hos kunden. Effekten skal ses i denne rækkefølge, da det fx. er nødvendigt, at reklamen har skabt opmærksomhed hos kunden, før kunden kan blive interesseret i produktet.

Attention: Først skal kunden blive opmærksom på reklamen.

Interest: Reklamen skal gøre kunden yderligere interesseret i produktet.

Desire: Reklamen giver kunden et ønske om at eje produktet.

Action: Det endelige formål med reklamen er at få kunden til at handle. Handlingen vil som regel være at købe et produkt, eller andre ting. 


Skriv et svar til: Reklameanalyse (AIDA-modellen) - Smirnoff green apple twist

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.