Fysik
Hvordan ved man, hvor mange elektroner der er i en bestemt skal?
Er lige igang med at sætte mig ind i Det Periodiske System.
Jeg ved at perioderne siger noget om, hvor mange elektron-skaller der er i atomet,
og at hovedgrupperne siger noget om, hvor mange elektroner der er i den yderste skal.
Hvilket vil sige, at man kan aflæse de to ting via. Det Periodiske system, men... betyder det så, at hvis jeg f.eks. skal tegne Chlor, så ved jeg kun at den har 7 elektroner i yderste skal, men den har jo 3 skaller, hvordan ved jeg så hvor mange elektroner der er i de to inderste skaller?
Undskyld at det er lidt dårligt formuleret.
Svar #3
16. maj 2014 af mathon
#0
"…så ved jeg kun at den har 7 elektroner i yderste skal,…" ud over Neon-struktur
altså at
Cl's elektronstruktur er:
2 8 7
hvilket skrives:
17Cl [He] 7
Svar #4
16. maj 2014 af Nørd1n (Slettet)
Jeg sætter virkelig pris på jeres svar, men jeg forstår stadig ikke. Hvad er neonstruktur? Skal man kunne sige hvor mange elekroner der i de forskellige skaller når man går i folkeskolen?
Svar #5
16. maj 2014 af Jerslev (Slettet)
#0: I skal nummer n kan der være op til 2*n2 elektroner.
I et almindeligt atom er der lige så mange elektroner som protoner (atomnummeret). For at tegne dem rigtigt starter du indefra og fylder skallerne op efterhånden.
Svar #7
16. maj 2014 af Nørd1n (Slettet)
Er det rigtigt forstået, at hvis vi så f.eks. skal finde ud af hvor mange elektroner der er i 3 skal på et atom som har flere skaller end 3, så bliver det 3*3=9*2=18, altså at der kan være 18 elektroner i skal nr. 3?
Svar #8
17. maj 2014 af mathon
Det er rigtigt forstået men forkert skrevet:
maksimalt antal elektroner i 3. skal: 2·n2 = 2·32 = 2·9 = 18
Svar #9
17. maj 2014 af Nørd1n (Slettet)
- er rækkefølgen vigtig? :-)
Svar #10
18. maj 2014 af Eksperimentalfysikeren
#9
jeg formoder, du hentyder til udtrykkene. Du har skrevet tre udtryk med to lighedstegn imellem: 3*3, 9*2 og 18. De to første er ikke lig hinananden, det første bør være 3*3*2, så vil ligningerne passe. Normalt skriver man 2 først, men det er nødvendigt.
#7
Det er ikke helt rigtigt. Når der er 19 elektroner, er de fordelt 2,8,8,1. Man skulle tro, at det var 2,8,9, men når der er 8 elektroner i skal 3, fortsættes der i skal 4 med 2 elektroner. Herefter fortsættes opfyldningen i skal 3 inden der kommer flere elektroner i skal 4. Det ses i det periodiske system:
http://da.wikipedia.org/wiki/Periodisk_system
hvor der er "skubbet" 10 søjler ind mellem den 2. og den 3. søjle. I næste periode erder en tilsvarende "pause", hvor der fyldes op til 18, men der er plads til 32, så i den efterfølgende periode er der dels en efterfyldning af skal 4 (Lantaniderne) og dels en efterfyldning af skal 5.
Skallerne er underinddelt i tilstande, der har lidt forskellig energi. Det bevirker, at nogle undertilstandede i én skal kan ligge over en undertilstand i en skal med højere nummer.
Man skal benytte kvantemekanik for at kunne se, hvordan det kan lade sig gøre.
Skriv et svar til: Hvordan ved man, hvor mange elektroner der er i en bestemt skal?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
