En fælles europæisk udenrigspolitik - godt elle dårligt?

Pga. De forskellige normer der nu findes rundt omkring i verden, synes jeg, at en fælles europæisk udenrigspolitik godt kan virke for generaliserende, når det kommer op i så stor plan. Der er ingen tvivl om, at det selvfølgelig kan være smart på mange punkter, men det skal være i et begrænset omfang.

EU-landene fører ofte meget fælles udenrigspolitik. Hvis EU ønsker at blande sig i en bestemt sag uden for Europa, så gør de det samlet i flok, istedet for at gøre det hver for sig. EU har for nylig indført fælles sanktioner over for Rusland.

Den fælles udenrigspolitik har den fordel, at EU-landene står stærkere over for andre lande samlet, end hver for sig. Det har dog også den betydning, at det enkelte land ikke uden videre kan føre sin egen udenrigspolitik. Derfor er det sådan, at når landene diskuterer udenrigspolitik er det enstemmighedsprincippet, der gælder. Det betyder, at alle skal være enige. På den måde undgår man, at et land tvinges til at gøre noget, som er imod dets vilje. 

Det kan have positiv gevinst ved fælles indsats og standarder. F.eks. i forbindelse med flygtningestrømme, grænsekontrol, arbejde osv.

Succes opnås dog kun hvis agenturet er dygtigt, effektivt og bredtfavnende mht kulturer på tværs af alle lande, og har stor indsigt i de enkelte detaljer og mekanismer. Hvis agenturets arbejde er noget skidt, fx top-down centralisme uden føling, er det ikke en fordel, og kan nærmere blive en gene for de mest velfungerende lande.