Celledeling og Kromosomer - hjælp?

Sædceller dannes i mandens testikler, og ægceller dannes i kvindens æggestokke. Alle celler i menneskets krop indeholder 46 kromosomer, mens vores kønsceller indeholder 23 kromosomer

Ved en befrugtning smelter sædcellen og ægcellen sammen og bliver til et befrugtet æg. Cellen skal dele sig mange gange før, at det bliver til et barn

Sædcellen indeholder 23 kromosomer, og ægcellen indeholder 23 kromosomer. Det befrugtede æg indeholder på den måde 46 kromosomer. Barnet får derfor 23 kromosomer fra far, og 23 kromosomer fra mor. 

Mitose 

Alle kroppens celler undtagen kønsceller

Er almindelig celledeling, der giver to celler med samme kromosomtal som den oprindelige celle. 

Hvis kroppen har brug for nye hudceller, sker der en mitose. Cellen kopirer sig selv, og der er nu et kromosomsæt til hver. Cellen deler sig, og der er nu to celler. De to celler er identiske med den oprindelige celle

Meiose 

Menneskets kønsceller skiller sig ud ved at have 23 kromosomer. Foregår i mandens testikler, og i kvindens æggestokke. En celle kopireres. Der er nu 96 kromosomer. Generne blandes, og der sker en celledeling. Der opstår 4 forskellige kønsceller med hver 23 kromosomer. Det er forskelligt, hvilke kromosomer, der kommer med i hver celledeling. Vi ligner vores søskende, men der kan være store forskelle i udseende, og det skyldes udelukkende, at der kommer forskellige kromosomer med i hver kønscelle. 

Gener, kromosomer og DNA

Alle levende organismer indeholder DNA. Alle mennesker har forskelligt DNA, kun enæggede tvillinger har samme DNA og af den grund er de ens.

I menneskers celler ligger der en kerne-kaldet cellekerne. Inde i vores cellekerne ligger DNA, som er et langt molekyle. De er sat sammen af en række mindre molekyler, som kaldes baser. Der findes 4 forskelige baser:A, T, C og G

Rækkefølgen af baser har stor betydning. Enæggede tvillinger har samme rækkefølge af baser, mens søskende har en rækkefølge af baser, som ligner hinanden. 

DNA er vores arvemateriale dvs. at DNA'et indeholder en masse information om, hvad cellen skal lave og hvordan den ser ud. 

Som tidligere nævnt har mennesket 46 kromosomer. Mennesket har 46 DNA-molekyler i hver af dets celler. Kromosomerne deles op i par fordi, at der er kopier af dem. De 46 kromosomer deles op i 23 par. Par nummer 23 er kønskromosomerne. Hos manden er de ikke ens, manden har nemlig kønskromosomerne XY. Mens kvinden har kønskromosomerne XX. 

Noget af vores DNA koder for proteiner. Rækkefølgen af DNA bestemmer rækkefølgen af aminosyrer i proteinet. 

Et stykke DNA, som koder for noget bestemt, kaldes for et gen. Genet afgører, om man f.eks. er mørkhåret eller lyshåret. Hos nogle mennesker er alle generne, som koder for farvestykker, gået i stykker. Derfor er de albioner-altså kridhvide i huden og meget lyst hår.

Andre gange kan det være mere fatalt. Der er også gener, som koder for meget vigtige proteiner f.eks. hæmoglobin. Hæmoglobin er et protein i blodcellerne. Hæmoglobin sørger for transport af oxygen rundt i blodet. Hvis hæmoglobin ikke fungerer eller genet dør, kan man i værste fald dø.