Økosytemer: Strandeng

I beskyttede bugter og vige kan optræde større eler mindre områder, hvor havet aflejrer findelt slamagtigt materiale. Når vegetationen finder vej hertil dannes marsk og strandenge.

Strandengens vegetation deler sig i ret skarpt afgrænsede bælter. Yderst mof havet vokser strand-annelgræs, som tåler meget salt og jævnlige oversvømmelser. Lidt højere oppe forekommer harril, et siv, som tåler oversvømmelse nogle få gange hvert år. Endnu højere oppe går strandengens vegation over i græsarter, som ikke tåler saltpåvirkningerne og kan genfindes på overdrev og enge længere inde i landet.
Både strand-annelgræs og harril har, ligesom søernes planter, luftvæv, og lider derfor ikke af iltmangel selv under længere tids oversvømmelse. Begge har desuden et kraftigt udviklet system af rødder og jordstængler, som tilsammen danner en fast måtte, der ikke let rives op af havvandet. Karakteristisk er derfor, at der sjældendt dannes afløbsrender i strandengen, selv om havvandet har en stærk erosionsevne, når det trækker sig tilbage efter en oversvømmelse. Også den skarpe afgrænsning mod havet skyldes planternes tætte rodmåtte, som kan holde stand over for mindre bølger.

Super, tusind tak for svar! :-)