Historie

Hjælp! - Primær eller sekundær?

12. juni 2014 af juliebabs (Slettet) - Niveau: B-niveau

Jeg sidder i skrivende stund og igang med min 24-timers forberedelse inden jeg imorgen skal til eksamen i Historie B. Det har hidtil gået smertefrit, men kan godt mærke jeg ikke er helt sikker, når det kommer til kildekritik, og jeg skal vurdere hvorvidt en kilde er primær- eller sekundærkilde (På trods af, at jeg har set vidoerne her på siden, og læst diverse guides...).

Hvis vi for eksempel tager udgangspunkt i en kronik fra Politiken, der diskutere hvorvidt Grønland er klar til selvstændighed eller ej vil i så umiddelbart mene der er tale om en primær eller sekundærkilde?

Kronikken beskriver situationer 200 år tilbage, hvor skribenten naturligvis ikke har levet, men derfor kan det vel godt være en primærkilde, hvis den ikke giver udtryk for, at den bygger for information fra andre kilder?

Min tvivl går nok lidt på, om der i selve kilden skal gøres klart, at den bygger på forhenværende kilder, før det kan være en sekundær kilde, eller hvordan afgøres dette?

Håber nogle kan være behjælpelige med at belyse dette - på forhånd mange tak! :-)


Brugbart svar (0)

Svar #1
12. juni 2014 af Hijsa

Jeg vil nok mene den er primær, også selv om skribenten ikke var til stede for 200 år siden. Det er nemlig hans kronik, og dermed ham der har skrevet den. Du må dog ikke hænge mig op på det, men det vil være mit bud.

Til min egen historieeksamen fik jeg nemlig en artikel, hvor en journalist beskrev et eller anden valg i USA, men han var ikke selv til stede. Der skrev jeg at det var en sekundær kilde fordi journalisten ikke selv befandt sig ved begivenheden. - Og det var så forkert, kilden var rent faktisk primær :) Det trak dog ikke ned at jeg sagde det forkert, skal jeg lige hilse og sige :P

Jeg vil hvertfald satse på det er en primær kilde. Men igen, du må ikke hænge mig op på det :)


Brugbart svar (0)

Svar #2
12. juni 2014 af OnceUponATime (Slettet)

#1 Synes virkelig det er underligt, at den ikke var sekundær?

#0 Jeg ville nemlig have sagt sekundær, da personen ikke var til stede, men jeg synes du skal gætte på primær og bruge din forklaring som argument! :)


Svar #3
12. juni 2014 af juliebabs (Slettet)

Tak for jeres svar :-)

Er efterfølgende stødt på denne beskrivelse:

"En primær kilde er en kilde, som ikke har sit indhold (sine oplysninger) fra andre for os kendte kilder.

En sekundær kilde er en kilde, som har sit indhold (sine oplysninger) fra andre for os kendte kilder."

Altså må det være en primær, medmindre der rent faktisk bliver benyttet indhold fra anden kendt/opgivet kilde?


Brugbart svar (0)

Svar #4
12. juni 2014 af OnceUponATime (Slettet)

#3 Det er rigtigt :)


Brugbart svar (0)

Svar #5
15. juni 2014 af 123434 (Slettet)

Primær-første

Sekundær-anden 

Den primære/første er original, hvor den sekundære/anden kan have elementer fra den første.


Skriv et svar til: Hjælp! - Primær eller sekundær?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.