Dansk

Dansk eksamen - reklamer

12. juni 2014 af frej1291 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej alle
Jeg skal op i min mundtlige afgangseksamen på tirsdag. Jeg er langt fra færdig, og er stødt på nogle problemer, som jeg meget gerne vil have hjælp til. Jeg har trukket reklamer, og har derfor valgt at analysere en reklame fra Smirnoff Vodka (https://www.google.dk/search?hl=da&site=imghp&tbm=isch&source=hp&biw=1334&bih=1330&q=reklame+smirnoff+vodka&oq=reklame+smirnoff+vodka&gs_l=img.3...677.5426.0.5603.24.3.1.20.21.0.113.323.1j2.3.0....0...1ac.1.46.img..21.3.315.e_rMgcM36Uk#facrc=_&imgdii=_&imgrc=A9rAMRv-gbNYpM%253A%3BeFbUgokr5WLBnM%3Bhttp%253A%252F%252Fadsoftheworld.com%252Fsites%252Fdefault%252Ffiles%252Fimages%252Fadam%252526eve.jpg%3Bhttp%253A%252F%252Fadsoftheworld.com%252Fmedia%252Fprint%252Fsmirnoff_green_apple_twist_adam_eve%3B1200%3B835).

Min analyse skal indeholde nogle forskellige ting. Jeg har lavet lidt på den, skriver det jeg har lavet længere nede, men er stadig i tvivl om noget.
Jeg ville være rigtig glad, hvis der var en der kunne fortælle mig hvad forgrunden, mellemgrunden og baggrunden i reklamen var. Og hvis der var nogle der kunne fortælle mig hvad sloganet betyder i forhold til billedet/reklamen. Hvis der er nogen der kan noget om farver, komposition/linjer eller hvor den hører til i minerva-modellen, kan jeg også bruge det, jeg er åben for alt.

Her er det jeg har lavet, indtil nu:
- Præsentation
På reklamen ser man et stort træ i baggrunden. Træet har en stor krone med grønne blade på. Træet har også store, grønne og flotte æbler hængende. På reklamen er der er slange, som hænger rundt om træet. Slangen har en lille ”bule” på maven, som højst sandsynligt er fordi den har spist et af æblerne. Ved slangens hoved sidder en mand. Manden har langt mørkt hår og er iført en form for nederdel lavet af blade. Til højre for manden, står en kvinde. Hun holder på et æble og er iført en bh og nederdel lavet af blade også. Nede i højre hjørne på reklamen, står reklamens slogan: Old story, new twist – green apple twist”.

- Afsender og modtager
Afsenderen af reklamen er firmaet, Smirnoff. Det er det fordi, at det er firmaet der gerne vil sælge det her produkt. De reklamerer for det for at fange vores opmærksom, hvor vi derefter bliver interesserede i det og ønsker at eje det/prøve det, og til sidst ender det med, at vi køber det.
Jeg vil sige, at modtageren er unge i alderen 16-25. Det er typisk de unge, der går i byen i weekenderne og drikker.

- Hvad er produktet?
Produktet er Smirnoff Vodka. Smirnoff Vodka er et vodkamærke og er i dag den mest solgte spiritus i verden.

- Hvad er hensigten?
Hensigten med reklamen er at afsenderen, Smirnoff Vodka, skal gøre os forbrugere interesserede i at eje dette produkt. For firmaet går det hele ud på, at sælge produktet, og det gør de ved at lave en reklamer, der fanger forbrugernes opmærksomhed.
Dette kan man også vise med Aida-modellen. Aida er en forkortelse af:
Attention = opmærksomhed
Interest = interesse
Desire = ønske
Action = handling
Aida-modellen forklarer i teorien, hvordan reklamer virker.
Først opnår reklamen vores opmærksomhed, ved at vise en meget farverig og moderne udgave af historien vi alle kender om Adam og Eva. Vi bliver interesseret, på grund af, delvist deres nøgenhed, men derefter selve situationen i reklamen. Vi ønsker at vide mere om Smirnoff Vodka og få denne kundskab, ligesom Adam og og Eva fik da de spiste af kundskabens træ, hvilket medfører til handlingen, hvor vi køber produktet.

- Symbolik
Der er meget intertekstualitet i reklamen. Reklamen refererer til den bibelske historie om Adam og Eva. Jeg tror, at de har valgt lige netop historien om Adam og Eva, fordi Adam og Eva blev så fristet af slangen til at spise af kundskabens træ i bibelen, at de til sidst gjorde det. Og nu prøver de at få os, forbrugerne, til at blive fristet af deres reklame/produkt og købe det.


Skriv et svar til: Dansk eksamen - reklamer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.