Matematik

Potensfunktion

19. juni 2014 af crisronaldo (Slettet) - Niveau: B-niveau

Der er noget jeg ikke forstår, er der to formler for a i potensfunktioner? 

a = log(y2) - log(y1) / log(x2) - log(x1) 

og 

a = log(y2/y1) / log(x2/x1) 

Hvad er forskellen? Jeg har lavet beviset til den øverste formel, men er nu nervøs for, at det ikke er den rigtige formel. Håber nogen kan hjælpe mig hurtigst muligt. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
19. juni 2014 af Drunkmunky (Slettet)

Du har, at log(x)+log(y)=log(xy), altså må log(x)+log(1/y)=log(x/y). Bemærk desuden, at log(1/y)=log(y-1)=-1*log(y), altså vil log(x)+log(1/y)=log(x)-log(y)=log(x/y). Altså er begge formler ækvivalente.


Svar #2
19. juni 2014 af crisronaldo (Slettet)

Hvad skal det betyde? kan du fortælle det lidt mere konkret? 


Brugbart svar (0)

Svar #3
19. juni 2014 af Andersen11 (Slettet)

#0

Den første formel skal skrives korrekt med parenteser

        a = (log(y2) - log(y1)) / (log(x2) - log(x1))

Da man har denne regneregel for logaritmer

        log(p) - log(q) = log(p/q)

er det jo så det samme som

        a = log(y2/y1) / log(x2/x1)


Svar #4
19. juni 2014 af crisronaldo (Slettet)

Ok, mange tak for din hjælp, 

Du har vel ikke et link til hjemmeside, hvor de demonstrerer potens regression? 


Brugbart svar (0)

Svar #5
19. juni 2014 af Andersen11 (Slettet)

#4

Nej, men det er jo bare det samme som lineær regression på datasættet {log(xi),log(yi)} .


Skriv et svar til: Potensfunktion

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.