Biologi

Nervesystemet og transmitterstoffer

20. juni 2014 af STXstudie2g (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej alle kloge hoveder!
Jeg ville hører om der var nogle som kunne hjælpe mig.

1. En uddybet beskrivelse af hvad en nervecelle er, dens opbyggelse og funktion.

2. Jeg skal forklare hvad en hvilemembranspotentialet er?
 
håber der er nogle som kan hjælpe mig!


Brugbart svar (0)

Svar #1
22. juni 2014 af Proprium (Slettet)

Nervevæv er opbygget af nerveceller og støtteceller (gliaceller), som beskytter nervecellerne. Generelt er en nervecelle (også kaldet et neuron) er opbygget af et nervecellelegeme (soma), hvorfra der udgår mindre udløbere kaldet dendritter. Nervecellelegemet er desuden behæftet med en længere udløber, som kaldes et akson. Som en lille bonusviden, afhænger udformningen af en given nerveceller af nervecellens funktion, og cellerne kan inddeles i forskellige typer, nemlig pseudo-unipolære, multipolære og bipolære.

Nerveceller er formidlere af information. For eksempel formidles information fra hjernen og rygmarven til skeletmuskulaturen, således at en given bevægelse kan finde sted - dette er de motoriske nervecellers job. Øvrige motoriske nervefibre styrer kirtler, hjertet og den glatte muskulatur i eksempelvis tarmsystemet. Desuden formidles informationer fra sanseceller til hjernen og rygmarven, således at vi kan danne os et indtryk af ydre påvirkning med fx varme og temperatur - dette er de sensoriske nervecellers job. 

Et membranpotentiale er spændingsforskellen mellem cellens cytoplasma og den væske, som ligger i det ekstracellulære rum, det vil sige i rummet uden for cellen. Generelt, så skyldes spændingsforskellen natrium-kalium-pumpen; ved hjælp af denne pumpe, "smides" 3 natrium+ ud af cellen og 2 kalium+ "hentes ind" i cellen. Miljøet inde i cellen bliver da negativt i forhold til ydersiden, og man siger, at membranpotentialet er negativt. Celler har for det meste et stabilt, negativt membranpotentiale, som kaldes et hvilemembranpotentiale. Hvilemembranpotentialet ligger på omkring -70mV for en nervecelle. 


Skriv et svar til: Nervesystemet og transmitterstoffer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.