Reccesiv gen? eller allel?

Genetik er også enormt kryptisk, så det er ikke mærkeligt, at du har svært ved at forstå det.

Som du ganske rigtigt er inde på, har vi 46 kromosomer. De 46 kromosomer er fordelt på 23 kromosompar; de 22 par er autosomer, det sidste par kønskromosomerne X og Y.

Kromosombesætningen kan sammenlignes med mikadopinde; forestil dig, at du har 46 mikadopinde, som du arrangerer i 23 par med to pinde i hvert par. Som du ved, indeholder mikadopinde forskellige farvestriber, fx en rød farvestribe øverst og en blå farvestribe nederst. Det samme scenarie gør sig gældende for et kromosom; kromosomerne indeholder ikke farvestriber, men alleller (genudgaver). 

De respektive genudgaver kan nedarves enten dominant eller recessivt - kromosomer er ikke dominante eller recessive! Som det fremgår af udtrykkene, vil en dominant genudgave være "autoritær", det vil sige, at det er den genudgave, som har størst magt, så at sige. Den recessive genudgave vil opføre sig modsat. Sygdomme kan fx nedarves autosomalt dominant eller autosomalt recessivt.

Meiose kaldes også reduktionsdeling. Ved meiosen dannes kønscellerne (gameter), og de dannede celler indeholder halvdelen af modercellens DNA. Kønsceller indeholder således 23 enkelte kromosomer (23 mikadopinde, som IKKE ligger i par), men når de fusionerer, dannes en ny celle, som i sidste ende danner det nye individ og indeholder 46 kromosomer.

Okay ja.
Men jeg kan huske at det er muligt at have gen-udgaver (to aller), der begge kan være reccesive eller dominante. Så er det vel tilfældigt hvilket gen der dominerer, ikke? :).
 

Dermed så kan der i et bestemt kromsom være et gen der er dominant, men også et gen der er reccesivt. Så derved har begge kromosomer i et kromosompar indflydelse på hvordan vi ser ud, ikke? :o

Og med hensyn til meiosen. De kønsceller du snakker om, som indeholder halvdelen af modercellens DNA. Hvordan ved man hvilke enkelte 23 kromosomer der bliver brugt? Altså, hvis kromosomer ikke kan være reccesive og dominante, må det være tilfældigt hvilke éne kromosom der bliver brugt i meiosen. Et kromosompar består jo af to kromsomer, og det er kun den éne der bliver brugt, ikk?

og 1000 tak for svaret du gav før :o.. Har stadig lige nogen usikkerheder, jeg håber du vil hjælpe med .D

Ja, en genudgave kan være dominant eller recessiv, det er helt korrekt forstået. Et eksempel er bestemmelse af øjenfarve; den allel, som bestemmer, at øjenfarven skal være brun, dominerer over det gen, som bestemmer, at øjenfarven skal være blå. Nedarvning af sygdomme er også bestemt af dominans/reccesiv forholdet mellem alleller. 

Ja, du har ret i, at begge kromosomer i et kromosompar har indflydelse på,hvordan vi ser ud. Sammensætningen af kromosompar nummer 23 har betydning for vores køn.

Alle kromosomer indgår i meiosen. Meiosen er opbygget af to dele, meiose 1 og meiose 2. Meiose 1 er den egentlige reduktionsdeling, hvor meiose 2 er almindelig celledeling, som du formentlig har lært om. For at forstå meiose 1, kan man forestille sig, at man har et kromosompar, hvor man lader det paternelle kromosom være grønt og det maternelle kromosom være rødt, det vil sige:

            I                                               I 

Paternelt kromosom                 Maternelt kromosom


Før den egentlige reduktionsdeling går i gang, dannes der kopier af alle kromatintrådene, og hvert kromosom består nu af et par af søsterkromatider. Vi har derfor nu to grønne kromatider og to røde kromatider. Kromatiderne er bundet sammen på midten og danner en "krydsform". Således:

                   X   X 

Søsterkromatider i modercellen

Derefter adskilles kromosomparrene og overføres til hver sin dattercelle. Det vil sige, at hver dattercelle nu indeholder 23 uens kromosomer, og antallet af kromosomer er halveret i forhold til modercellen. Dette kan illustreres således: 

       X                                 X 

Dattercelle 1               Dattercelle 2

Du kan eventuelt se mere på denne video på youtube:

http://www.youtube.com/watch?v=6xMXKU7JnMQ

Det er ikke så vigtigt at kunne navnene på de forskellige faser af meiose 1, men derimod at danne sig et overblik over processen.

GLEMTE AT SKRIVE TAK.

1000 tak :p.. tror jeg forstår det hele i sammenhæng nu :)

Selv tak! Godt, at det kunne hjælpe. :-)