Andre fag

Psykologi kvote 1 og 2

28. juni 2014 af piabing (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej. 

Jeg har et snit på 9,3 (hvor jeg har ganget med 1,08), og vil rigtig gerne ind på psykologi, som kræver et snit på 10,6 i Aarhus og 9,7 i Aalborg. Tror I der er chance for, at jeg kommer ind? 

Har forresten søgt kvote 2 i Aalborg også. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
28. juni 2014 af Proprium (Slettet)

Nej, ikke via kvote 1, da der er en tendens til, at adgangskvotienterne stiger.

God idé med kvote 2. Har du søgt standby også?

Svar #2
28. juni 2014 af piabing (Slettet)

ja, jeg søgte både kvote 2 og standby. 


Brugbart svar (0)

Svar #3
29. juni 2014 af Proprium (Slettet)

God idé, så er du i hvert fald godt dækket ind!

Jeg tror dog, du skal satse på kvote 2, da også snittene for standby er meget høje.


Brugbart svar (0)

Svar #4
29. juni 2014 af cornpop (Slettet)

Medmindre du har noget at byde på i kvote 2. tror jeg desværre ikke du kommer ind. Lur mig om adgangskvotienterne i kvote 1. ikke stiger igen igen, der er jo i sandhed gået inflation i 12-tallerne.Jeg mener ikke de er faldet siden 2008.  


Svar #5
30. juni 2014 af piabing (Slettet)

Jeg frygter det virkelig også. Det værste er bare, at jeg ikke kan se mig selv i andre uddannelser end psykologi eller medievidenskab. Problemet er bare, at begge kræver utrolig høje snit, som gør det vanskeligt for mig at komme ind direkte i kvote 1. Ifølge AU's hjemmeside kræver det 9,8 kvote 1 i medievidenskab, mens det kun kræver 8,8 kvote 2. Dog har jeg først fundet ud af, at jeg vil søge ind på medievidenskab som anden priotet, hvorfor jeg ikke kan søge ind i kvote 2. Hvad tænker I jeg kan gøre? Skal jeg bare tage chance og søge ind kvote 1? Er der andre ting jeg skal vedhæfte som bilag, der kan øge chancen for at komme ind? Forresten ligger mit snit på 9,3 når jeg ganger med 1,08. På forhånd tak! :-)


Brugbart svar (0)

Svar #6
30. juni 2014 af LarsJensen0 (Slettet)

#5,

du kan/skal/bør/må ikke vedhæftet andet et dit eksamensbevis + beviser for eventuelle supplerende fag, når du søger i kvote 1. Der ses kun på hvor højt snittet er og om fag-/niveau-kravene er opfyldt.

Hvis du søger flere uddannelser, så husk at placere dem du helst vil ind på øverst. Overvej, hvad et kryds i stand-by får af konsekvenser for de efterfølgende prioriteter.

Hvis ikke du kommer ind, så find ud af hvordan du bruger tiden indtil næste sommer mest fornuftigst med hensyn til kvote 2.

Hilsen Lars


Svar #7
30. juni 2014 af piabing (Slettet)

Mange tak, jeg vil bare utrolig gerne studere med det samme.

Jeg har lige et ekstra spørgsmål. Der er gået rygter om, at jo yngre man er jo større sandsynlighed er der for, at man bliver optaget? Passer det - og hvordan kan det være? Jeg er 19 år. 


Brugbart svar (0)

Svar #8
30. juni 2014 af LarsJensen0 (Slettet)

Nej, det er ikke rigtigt, alder har ingen betydning.

Eneste undtagelse, er at hvis man søger i kvote 2, og der gennemføres interviews, samtaler og ligende, så vil man (sandsynligvis og relativt set) med en højere alder, virke mere moden, selvsikker, målrettet, gennemtænkt og det kan derfor tænkes at alderen har en minimal indflydelse.

Hilsen Lars


Brugbart svar (1)

Svar #9
30. juni 2014 af Seraya

Hvilket kvote 2-snit har du på hhv AAU og AU? (husk, de tæller forskellige fag)


Svar #10
30. juni 2014 af piabing (Slettet)

det forstår jeg ikke?


Brugbart svar (0)

Svar #11
01. juli 2014 af Seraya

I kvote 2 tager AAU gennemsnittet af:

Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B eller Samfundsfag B
Matematik B

I kvote 2 tager AU gennemsnittet af:

Dansk A
Engelsk B
Matematik B
Fysik C eller Kemi C eller Biologi C
Historie C, Samfundsfag C, Samtidshistorie C, Psykologi C eller Filosofi C


Brugbart svar (0)

Svar #12
01. juli 2014 af Seraya

Kilder:

http://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/psykologi/adgangskrav/

http://bachelor.au.dk/psykologi/cpage/Adgangskrav/view1/1/Course/index/


Brugbart svar (2)

Svar #13
01. juli 2014 af cornpop (Slettet)

Husk at gennemsnittet for kvote 2 udregnes uden forskellig vægtning. Du skal derfor bare plusse snittene i de relevante fag sammen og dividere med antallet af fag. 


Svar #14
03. juli 2014 af piabing (Slettet)

9,5 i snit


Skriv et svar til: Psykologi kvote 1 og 2

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.