Latin

Latin/græsk på A niveau

02. august 2014 af TheBluePanda (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej, jeg vil gerne uddanne mig som arkæolog, men har har fået af vide man skal have haft latin eller græsk på A niveau, hvilke mit kommende gymnasium ikke tilbyder. er der nogle af jer som ved om der er nogle aften skoler eller lignede (i københavns området) hvor man kan have latin eller græsk på A niveau?


Brugbart svar (0)

Svar #1
02. august 2014 af LBP (Slettet)

Hej,

Der er jo flere linjer du kan vælge, hvis du gerne vil være arkæolog. Du kan enten vælge forhistorisk arkæologi, middelalder- og renæssancearkæologi, klassisk arkæologi  samt nærorientalsk arkæologi.

I 'gamle' dage, skulle man have græsk og latin på A, hvis du gerne ville læse middelalder- og renæssancearkæologi på AU (som var den eneste uddannelse der krævede dette). Det er heldigvis ikke et krav mere.

Derimod har alle arkæologi uddannelser et adgangskrav der siger dansk A, engelsk B samt enten historie B, idehistorie B eller samtidshistorie B. Desuden skal du have yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog.

Græsk og latin er derimod ikke et krav for at blive optaget på en af uddannelserne, men det er noget, som er aldeles brugbart, da mange skriftlige kilder er skrevet på oldgræsk og latin. Jeg har i hvert fald haft stor nytte af både græsk og latin.

Jeg læser forøvrigt forhistorisk arkæologi, så hvis du har nogle spørgsmål omkring fagene i Århus og København, så må du endelig sige til.

Det er et fedt studie!


Brugbart svar (0)

Svar #2
03. december 2014 af AlexPetrossoff (Slettet)

Hej,

De underviser i klassisk græsk og latin på Elementarkurserne ved Københavns Universitet.

Da der er færre og færre gymnasier, der udbyder de klassiske sprog (især oldgræsk), skal de fleste studerende på de studier, hvor oldgræsk og latin er påkrævet, bestå propædeutik i disse sprog, inden de kan komme i gang med selve hovedforløbet. Sådan foregik det i hvert fald i min tid på Klassisk filologi, altså for dem, der har oldgræsk og latin som hovedfag. Jeg mener, at de andre (teologerne, fx) kunne følge undervisningen i de klassiske sprog parallelt med de øvrige fag.

Prøv at forhøre dig hos en kompetent studievejleder. I mine øjne virker det lidt overdrevet, at man kræver oldgræsk og latin (og endda på A-niveau!) for komme på et universitetsstudium i en tid, hvor disse prog ikke længere eksisterer i gymnasieskolen.

Hvad du end finder ud af, ønsker jeg dig Aγαθη τυχη (*) med disse sprog. De vil berige din tilværelse.

(*) Aγαθη τυχη [agathæ tykhæ] oldgr. hæld og lykke   


Skriv et svar til: Latin/græsk på A niveau

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.