Fysik

Jordens rotation?

01. december 2014 af Astrid857 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Er der nogle der kan forklarer, hvorfor jordens rotationstid er på 23 timer og 56 minutter, men der går 24 timer på et døgn? Hvad sker der i de 4 minutter? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
01. december 2014 af GalVidenskabsmand (Slettet)

Jorden er 23 timer og 56 minutter om at rotere en omgang om sigselv. Men fordi Jorden i løbet af denne tid også har bevæget sig et stykke i sin bane omkring Solen, så er det ikke helt den samme side af Jorden, der peger mod Solen. Først 4 minutter senere har Jorden roteret en omgang i forhold til Solen.


Svar #2
01. december 2014 af Astrid857 (Slettet)

Jeg forstår stadig ikke hvor de 4 minutter bliver af


Svar #3
01. december 2014 af Astrid857 (Slettet)

#1

Hvorfor er det først 4 minutter senere? Hvorfor rotere Jorden ikke med de 23 timer? Hvorfor stopper den ved 56 minutter, og hvor bliver de 4 minutter af??


Brugbart svar (0)

Svar #4
01. december 2014 af OliverGlue

#3 

Vi har 

1. start position

2. position, når jorden har roteret 360 grader tid = cirka 23 timer, 56 minutter om sig selv

3. position, når jorden har roteret cirka 361 grader om sig selv, tid = 24 timer, den skal altså dreje lidt ekstra, cirka 1 grad (tænk jorden bruger 365 døgn på at rotere om solen, deraf cirka 360 / 365 ~ 1 grad på 1 døgn), for at opnå samme position ift. solen.


Skriv et svar til: Jordens rotation?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.