Biologi

Blodtype-0 universiel?

03. december 2014 af ShadH - Niveau: A-niveau

Med universiel mener jeg: Det kan bruges til blodtransfusion uanset blodtype.

Jeg undrede mig lige: Selvom blodtype-0 ikke indeholder nogle antigener, så indeholder den jo begge antistoffer. Vil det antistof ikke reagere med antigenet? 

F.eks: Vi har en patient med blodtype-A. Vedkommende har derfor antigen-A. Hvis vedkommende så modtager blod (fra blodtypen-0), vil det ikke betyde at antistof-A fra blodtype-0 vil komme i kontakt med antigen-A. Dermed vil bloddet agglutinere? Jeg kan bare ikke helt forstå hvorfor princippet om at blodtransfusion kun gælder i forhold til antigenerne.


Brugbart svar (0)

Svar #1
04. december 2014 af Dulugtergrimt (Slettet)

Du tænker korrekt. Grunden er en teknikalitet man ikke undervises i, i gymnasiet:
Når man tager en portion blod, så deler man den op i erytrocytter (røde blodlegemer), trombocytter (blodplader) og plasma (blodvand). Antistofferne er primært i plasma-delen, så den mængde der alligevel følger med i en transfusion af røde blodlegemer er i praksis ubetydelig.

Man kan så spørge sig selv: når en person modtager plasma, hvordan er det så med AB0-systemet?

Svar #2
04. december 2014 af ShadH

Hmm... Så må blodtype-0 være i stand til at modtage fra alle, men kun give til sig selv, da der ellers bør opstå komplikationer hvis der pludselig blev modtaget for meget af det forkerte antistof, således at blodet vil agglutinere.

Blodtype-A bør kunne give til sig selv og blodtype-0

Samme gælder for blodtype-B

Blodtype-AB virker lidt ubrugelig her, og givet at patienten modtager plasma (i tilstrækkelig mængde således at blodet kan agglutinere), så vil man nok forvente nogle store problemer. Men når det så er sagt: Har blodtype-AB så ikke noget behov for plasma, eller er det kun i meget små doser?


Brugbart svar (0)

Svar #3
04. december 2014 af Dulugtergrimt (Slettet)

Det er nemlig korrekt. Mht. AB og 0 så ser vi den omvendte verden af, hvad vi er vant til, når vi snakker blodtransfusion; ved erytrocyttransfusion kan AB modtage alle men kun give til sig selv, mens 0 kan give til alle men kun modtage sig selv. Det er stik modsat med plasma.

AB har også brug for plasma, ligesom 0 har brug for erytrocytter af og til.

Skriv et svar til: Blodtype-0 universiel?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.