Fysik
Farve på stoffer
- Guld
- Sølv
- Svovl
- Magnesium
- Kobber
- Kul
- Jern
Tak på forhånd!
Svar #1
05. januar 2015 af Articula (Slettet)
Hej Hannah20
Har du prøvet af søge på stofferne? For nogle af grundstofferne giver farven sig selv, og det tror jeg også godt, at du ved. (her tænker jeg bl.a. på guld, sølv, kul og jern især) ;-)
Fx. for svovl fås: https://www.google.dk/search?q=svovl&rlz=1C5CHFA_enDK508DK508&espv=2&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ei=i86qVPvcOMfMO87agZAK&ved=0CAYQ_AUoAQ&biw=916&bih=478
Det er en god idé at se og erfare det, for skal du bruge kemi senere, er det godt at kunne :-)
Svar #2
05. januar 2015 af Hannah20 (Slettet)
Tak for svar, men jeg har nogle spørgsmål
Jeg tænker på om jeg kan skrive guld-farve ved guld (kan man godt sige guld er en farve?) og jern- farve ved jern? (Der tænker jeg også på om jern er en farve?)
Har svovl så en citrongul farve og så må kobber have en rødlig farve
Tak på forhånd
Svar #3
05. januar 2015 af Articula (Slettet)
Ja, guld er jo også en farve - det samme med sølv :-)
Ved jern vil jeg nok skrive grå.
Præcis - Svovl er nemlig gult og kobber har netop en karakteristisk rødlig farve. (evt. rødbrun)
Svar #4
05. januar 2015 af Heptan
#2
Ja, man kan godt sige at guld er en farve. Men man kan ikke sige at jern er en farve.
Jeg ved ikke hvad formålet med opgaven er; hvis du ved hvad "jern-farve" er, så er det jo fint. Men næsten alle metaller har det til fælles at de egentlig ikke har en "farve" - de reflekterer alle farver, og derfor ser de hvide ud fra nogle vinkler (de skinner), og matte/grållige fra andre vinkler. Nogle undtagelser er så guld og kobber, som faktisk er farvede. De andre er så "metalfarvede" om man vil.
- Guld gullig
- Sølv "metalfarve"
- Svovl gul
- Magnesium "metalfarve"
- Kobber rødbrun
- Kul sort
- Jern "metalfarve"
Ofte i den virkelige verden er metallerne ikke "shiny", fordi det egentlig ikke er metallerne man ser på: ligesom jern ruster og bliver rødbrun, så "ruster" andre metaller også, så de ikke skinner længere. Hvis man skærer et "rustent" metal over med en meget skarp kniv, kan man se hvordan det ægte metal ser ud.
Svar #5
06. januar 2015 af hesch (Slettet)
#4: Enig: Blanke metaller spejler/reflekterer alle farver, så at de så at sige har alle farver.
Guld reflekterer dog i højere grad gulligt lys end andre farver lys.
Svar #6
06. januar 2015 af Eksperimentalfysikeren
Når der spørges om stoffernes farver, bør svaret indeholde farvenavne. Forestil dig, at du taler med en anden i telefonen og skal angive farven, så den anden kan få en idé om, hvilket stof, der er tale om. Her kan "guldfarvet" ikke benyttes, fordi det forudsætter, at den anden part ved, hvilken farve guld har.
De fleste metaller er grå, nogle lyse, andre mørke: Sølv er lysegråt. Enkelte metaller har en anden farve end grå, guld er gult, kobber er rødt.
Svar #7
06. januar 2015 af hesch (Slettet)
#6: Lad os nu sige, at billedet her viser et sølvspejl:
Hvis jeg i telefonen skulle give sølvet i dette spejl en farve, ville jeg kalde den spraglet. Faktisk har jeg svært ved at finde farven lysgrå. At uforarbejdet/upoleret sølv synes lysgråt i farven, skyldes jo at dette sølv, med dettes overfladeruhed reflekterer lys fra alle retninger i omgivelserne. Blandet sammen giver disse reflektioner lysfarven lysgrå. Men det gør jo ikke sølvets farve lysgrå. Belyser du sølvklumpen med kun rødt lys, er det reflekterede lys fra sølvet rødt, og sølvets farve synes rød.
Har du en knaldblå Legoklods ved siden af sølvet, i rødt lys, bliver Legoklodsen sort, for den kan kun reflektere blåt lys, (poleret eller ej), der jo ikke er tilstede.
Jeg kan ikke forstå, at man kan sige, at poleret sølv (et spejl) har farven lysgrå, for man ser jo slet ikke på sølvet, men på dets omgivelser.
Fintfølende instrumenter, der kan bestemme lysfarven fra spejlet, vil komme til samme resultat.
Vi kan ikke se farven på et stof, men kan se den lysfarve, som stoffet reflekterer.
Svar #8
06. januar 2015 af Eksperimentalfysikeren
Farven af et stof er et udtryk for den spektrale fordeling af det tilbagekastede lys ved belysning med hvidt lys. Hvis lyset ikke er rent hvidt, vil øjet, så vidt det er muligt, korrigere for afvigelsen, hvorfor det samme stof normalt opfattes som havende samme farve, uanset om det er belyst med dagslys eller lyset fra aftenhimlen. Dette gælder også for sølv.
Stoffer, der tilbagekaster hvidt lys, når de belyses med hvidt lys kaldes grå. Hvis der ikke er absorberet noget af lyset er farven den specielle variant af grå, der betegnes hvid.
Sølv tilbagekaster lys af alle bølgelængder med samme næsten reflektionskoefficient, hvorfor det har farven grå. Da reflektionskoefficienten er meget høj (jeg mener, den ligger omkring 95%), er der tale om en lys grå farve.
Svar #9
06. januar 2015 af hesch (Slettet)
Jo, vi ynder jo at kalde/betegne "ting" ved et navn, for nu at sætte ord på.
Men jeg vil vove den påstand, at jeg sagtens kan se forskel på et nypoleret spejl, og et spejl, der har fået en gang hvid-grå maling. "Farven" på det førstnævnte, kalder jeg for "spejlende", af den grund, at det er en bedre beskrivelse i telefonen. ( Måske gulligt spejlende for et guldspejl ).
Svar #10
06. januar 2015 af Eksperimentalfysikeren
Du blander tingene sammen. "Spejlende" er en glansbetegnelse, mens farve udelukkende er en beskrivelse af spectralfordelingen af reflektionen. Hvis du omtaler et guldspejl som "gulligt spejlende", kan du lige så godt sige "gråligt spejlende" om et sølvspejl.
Svar #11
06. januar 2015 af hesch (Slettet)
Ad: Du kan lige så godt sige "gråligt spejlende" om et sølvspejl.
Ja, det kan jeg vel. Bare jeg får ordet "spejlende" med i beskrivelsen, så pyt.
Jeg kan nu stadig sagtens se forskel på et spejl og en højglans grå-hvid maling.
Skriv et svar til: Farve på stoffer
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
