Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)
Diskuter hvilke parametre der burde være blevet taget i brug for at imødegå finanskrisen effekter.
Hej allesammen.
Jeg sidder og skriver SRP, og min diskussion driller lidt. Diskussionen står som titlen til spørgsmålet, og virksomheden jeg har valgt er Vestas Wind Systems A/S.
Jeg ved bare ikke lige hvor jeg skal finde informationer om, hvad Vestas burde have gjort for at imødegå finanskrisen?
Håber i kan hjælpe
På forhånd mange tak
Svar #1
08. februar 2015 af Stats
Vestas er utrolig afhængig af de andre landes økonomi / dem som laver strøm.
Vestas har ikke kunne stille noget op med finanskrisen. Husk på hvordan finanskrisen startede
(vil gerne have respons, på dine synspunkter)
Mvh Dennis Svensson
Svar #2
09. februar 2015 af TheTester (Slettet)
Mange tak for svaret Dennis. Er rigtig glad for det hurtige respons! :-)
Kan godt se, at du har ret i, at de ikke kan gøre meget, MEN! Nu har jeg jo analyseret dem frem og tilbage, og det viser sig, at grunden til at finanskrisen slog så hårdt, skyldes deres masseinvesteringer(mange millioner), masseansættelser, og bebyggelser osv..
Disse blev senere afksrevet og fyret og revet ned osv for at undgå alt for store underskud, og for at spare på omkostningerne.
Så ja, der er ikke meget at stille op, men tænker stadig, at hvis de havde gjort flg. nedenstående ting havde det ikke set nært så slemt ud:
- Ikke brugt så mange penge op til finanskrisen(investeringer, ansættelser bebyggelse)
- Have forberedt sig bedre på krisen(i årsrapport for 2011 at de ikke havde tilpasset deres omkostninger, men det burde man da, især i 2011, hvor finanskrisen havde ramt de fleste andre brancher)
- Måske hvis man kunne have sikret sig at bankerne stadig ville finansiere vindmøller
Svar #3
09. februar 2015 af hesch (Slettet)
Sådanne finanskriser har jeg ikke meget forstand på udover (for det meste) at have aktier i Vestas.
Vestas er af analytikerne blevet rost for på det seneste at have øget deres "frie pengestrømme" betydeligt, bl.a. gennem deres partnerskab med store Mitsubishi og (dit nævnte) salg af mindre profitable afdelinger. Derved har Vestas fået mulighed for at kunne finansiere mølleparker med afdragsordninger i stedet for at bygherren skal låne penge i banken. Endvidere har Vestas lagt større vægt på serviceaftaler (vedligehold af mølleparker), der giver en indtjening som ikke er så sæsonbetonet, og med en tidshorisont på måske 15 år.
Iøvrigt mener jeg, at Vestas burde have udviklet store havvindmøller, i stedet for udbygning af produktionsanlæg, langt tidligere. Her blev de overhalet af Siemens. Vestas har nu en 8MW havmølle, hvilket de også har Mitsubishi at takke for. De bør nu sætte sig ved tegnebrættet og udvikle en 12MW havmølle, (whatever), inden Siemens dukker op med en 10MW.
Svar #4
09. februar 2015 af TheTester (Slettet)
Tak for svaret Hesch :-)
Men hvad er det så du mener at de burde have gjort op til krisen? Udviklet havvindmøller istedet for at udbygge produktionsanlæg, og så meget tidligere end lige op til finanskrisen. Men hvorfor havvindmøller kontra udvidelse af produktionsanlæg?
På forhånd mange tak
Svar #5
09. februar 2015 af hesch (Slettet)
Vestas kunne ikke vide, at det trak op til en krise. De bør generelt (til alle tider) sørge for at udvikle deres teknologi og ikke lade sig overhale teknologisk. De fik hjælp fra bl.a. Risø/DTU, og havde denne mulighed.
At udbygge et produktionsanlæg er et problem, men ingen trussel. At komme bagud i teknologi er ikke et problem, men en trussel.
Havvindmøller fordi der her er relativt stabile vindforhold, og fordi støjen fra disse ikke kan overdøve brændingen i strandkanten. Folk er jo ved at flå totter ud af håret, hvis der på land står en 2MW vindmølle indenfor to km. afstand. Det er blevet mere populært at klage over støjen fra en vindmølle end over støjen fra en lufthavn. Jeg kan ikke vide det, men tror at havvindmøller bliver trenden, hvilken tro også burde have været gældende før krisen (set i bakspejlet). Siemens havde i hvert fald denne tro.
A.P. Møller Mærsk: Rettidig omhu.
Svar #6
09. februar 2015 af TheTester (Slettet)
Ja okay - mange tak Hesch.
Vil forsøge at anvende dit input(skal jo have nogle kilder) - men tak for de hurtige respons!
Svar #7
09. februar 2015 af Stats
Dit første forslag: Ikke brugt så mange penge op til finanskrisen(investeringer, ansættelser bebyggelse)
Tja. Det er jo rigtigt nok. Men jeg tænker at man ikke havde forudset at finanskrisen ville have så store konsekvenser... Man skal også huske på denne gyldne regel: Afkast = Risiko... Jo større en risiko jo større et afkast.
Dit andet forslag: Have forberedt sig bedre på krisen(i årsrapport for 2011 at de ikke havde tilpasset deres omkostninger, men det burde man da, især i 2011, hvor finanskrisen havde ramt de fleste andre brancher)
Nu har jeg ikke set deres regnskab, men hvis det passer det du siger, så har du ret i, at det er én af de ting de kunne have gjort... Dette kunne måske evt. skyldes, at Vestas er blevet for stor. Responstiden er større for en stor virksomhed end en lille...
Tredje forslag: Måske hvis man kunne have sikret sig at bankerne stadig ville finansiere vindmøller.
Jeg tror næsten denne her var umulig.
Mvh Dennis Svensson
Svar #8
09. februar 2015 af TheTester (Slettet)
Takker igen for dit svar og hjælp Dennis :-)
Tager det til mig, og vil forsøge at formulere den diskussion.. Kan godt se at min diskussion er lidt svær egentlig :P
Skriv et svar til: Diskuter hvilke parametre der burde være blevet taget i brug for at imødegå finanskrisen effekter.
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
