Tysk

Rettelse af stil

18. februar 2015 af Keseny - Niveau: A-niveau
Er der en af jer, jeg kan få til at kigge min tysk stil igennem? :-)

Brugbart svar (0)

Svar #1
18. februar 2015 af Stygotius

Studieportalen er til for a man kan få hjælp til at løse sine problemer, -ikke for at andre skal finde og rette ens fejl. Det er din lærers opgave.


Svar #2
18. februar 2015 af Keseny

Tak for påmindelsen. At du så ikke mener, jeg bruger studieportalens side "korrekt", kan jeg ikke gøre det store ved. Folk må vel trods alt selv om, hvorvidt de vil hjælpe mig med det her eller ej . 


Brugbart svar (0)

Svar #3
18. februar 2015 af Stygotius

Det har ikke noget med "korrekt" at gøre, men med snyderi.

Det du ønsker, er ikke "hjælp", men hjælp til at du kan aflevere andres arbejde.


Svar #4
18. februar 2015 af Keseny

Det er overhovedet ikke snyderi. Jeg har selv arbejdet på denne her opgave uden hjælp fra andre, og jeg har gjort mit bedste. At jeg så vil have nogle rettelser, inden terminprøverne starter, fordi min egen lærer er forsinket med at rette, gør det hverken til snyderi eller for den sags skyld "andres arbejde".  


Brugbart svar (0)

Svar #5
18. februar 2015 af Stygotius

Hvis det ikke er snyd at aflevere noget som andre har lavet, vil jeg gerne høre hvad du forstår ved snyd.

De ting som de andrfe har rettet for dig, er jo ikke noget som du selv har fundet ud af.

Det er ikke dit produkt du afleverer.

Det er heller ikke til at forstå at du ikke er interesseret i at få en virkelig realistisk bedømmelse af hvad du kan og ikke kan. Du bedrager både din lærer og dig selv helt vildt.

Du lever overhovedet ikke i virkelighedens verden.


Svar #6
19. februar 2015 af Keseny

Du lever vist selv i en pæn egocentreret verden, eftersom du har for travlt med hårdnakket at skrive bedrevidende kommentarer til mig uden rent faktisk at læse det, jeg skriver. Det er ikke snyderi, fordi opgaven er til EGEN brug - er du klar over, at der snart er terminsprøver for alle 3.g'er? For det lyder umiddelbart ikke sådan. At der så findes lærere, der har for travlt med andre aflevringer el.lign., skal ikke gå ud over min præstation til en prøve, der afgør min årskarakter.

I øvrigt bliver en redaktør ikke pludselig til forfatteren af en roman blot, fordi han har givet feedback på den.  


Brugbart svar (0)

Svar #7
19. februar 2015 af Stygotius

Det er det rene vrøvl. At det er til eget brug har intet med sagen at gøre.

Det kan ikke diskuteres at du afleverer noget som er resultatet af andres arbejde og andres viden, og du  udgiver det under dit eget navn, dvs.for at være dit eget arbejde.

Hvis du ikke kan se at det er snyd, har du mistet forbindelsen med denne verden.

Hvad har det at der snart er teminsprøve for 3.g'ere, med det hele at gøre ?????

Du roder rundt i begreberne.


Brugbart svar (0)

Svar #8
19. februar 2015 af Stygotius

En redaktør ordner og arrangerer en tekst. Han/hun fjerner ikke fejl og ændrer formuleringer. Det er forfatterens ansvar.

Nogle forfattere har en såkaldt "neger", dvs. en person som i hemmelighed skriver teksten for ham/hende, så den kan udgives under "forfatteren"s navn. Det er uærligt.


Brugbart svar (0)

Svar #9
19. februar 2015 af MathiasIHA (Slettet)

Stygotius det er vel fair nok at få et stykke arbejde rettet når det er til eget brug? Udfra hvad OP skriver så er der tale om en stil som er skrevet for at øve op til en prøve, ergo indgår den ikke som en afleverings opgave. Her er det vel helt fair og få feedback fra andre hvis underviseren ikke har tid til at give det. Syntes du skulle tag en chill pill! 


Brugbart svar (0)

Svar #10
19. februar 2015 af Stygotius

Du har til en vis grad ret., men der er ikke fremkommet noget om at denne stil ikke var til en aflevering, men kun tænkt som træning.

I så fald er det da helt i orden.


Svar #11
20. februar 2015 af Keseny

MathiasIHA har efter at have læst mine andre kommentarer straks forstået, at dette er til egen brug. Havde du nu ladet være med at snakke uden om mine kommentarer, så ville det have gjort kommunikationen mellem os noget nemmere for jo, der ER skam "fremkommet noget om, at denne stil ikke var til en aflevering". Som jeg skrev i #6: "Det er ikke snyderi, fordi opgaven er til EGEN brug".

Og jeg er gentagne gange stødt på opslag, hvor jeg har set dig rette folks oversatte sætninger, så er det ikke lidt dobbeltmoralsk af dig at komme og lege politi? Sådan nogle sætninger er jo tydeligvis til skolebrug.


Brugbart svar (0)

Svar #12
20. februar 2015 af Stygotius

Tag en cola og slap af, søster. Du er da en meget sød hidsigprop.


Svar #13
20. februar 2015 af Keseny

Jeg er faktisk meget rolig lige nu. Jeg har blot forsøgt at forklare dig, at der ikke er nogen grund til at blande sig i andres sager, når man ikke har noget fornuftigt at sige. Men tak for dén kommentar - jeg var irriteret på dig før, men dit seneste comeback var da lidt morsomt :-) 


Brugbart svar (0)

Svar #14
21. februar 2015 af Stygotius

Hvis du havde været i stand til at udtrykke dig på et forståeligt dansk, ville alt dette have været undgået..


Svar #15
21. februar 2015 af Keseny

MathiasIHA havde tydeligvis ingen problemer med at forstå mig. Og hvorfor skulle han også det? Der er hverken noget galt med min tegnsætning, grammatik og frem for alt min evne til at føre en samtale uden behovet for ubegrundet at angribe andre. Sidstnævnte evne burde du selv arbejde lidt på. 


Skriv et svar til: Rettelse af stil

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.