Fysik
Energibevarelse
Jeg har lidt svært ved at få forstået nogle småting i forhold til energibevarelse. For at gøre tingene mere specifik så har jeg svært ved at koble oplysninger som:
(1) Emek=Epot+Ekin
(2) --> Epot=Ekin
Det virker ikke relevant at vide (1) for at forstå, som følge af energibevarelse, at Epot=Ekin
F.eks har jeg fået stillet lektien at løse opgaven på linket https://www.studieportalen.dk/forums/Thread.aspx?id=1367317. Jeg forstår de vejledende forklaringer deri. Men som en note har vores lærer forklaret at Emek=Efjeder+Ekin men jeg får ikke indtrykket af at det gør noget for opgaven og det er netop det jeg er interesseret i at få forklaret.
Svar #2
16. marts 2015 af Andersen11 (Slettet)
Den mekaniske energi er
Emek = Epot + Ekin .
Når den mekaniske energi er bevaret, er ændringen i den mekaniske energi altid 0, dvs
ΔEmek = ΔEpot + ΔEkin = 0
dvs
ΔEpot = - ΔEkin .
I opgaven med fjederpistolen vil der så gælde
ΔEfjeder = - ΔEkin .
Når pistolen er spændt, er den potentielle fjederenergi
Efjeder,før = (1/2)kx2
mens den kinetiske energi er
Ekin,før = 0
Når kuglen efter affyringen forlader pistolmundingen, er den potentielle fjederenergi
Efjeder,efter = 0
mens den kinetiske energi er
Ekin,efter = (1/2)mv2 .
Den kinetiske energi er bevaret
Emek = Efjeder,før + Ekin,før = Efjeder,efter + Ekin,efter
dvs.
(1/2)kx2 + 0 = 0 + (1/2)mv2
Ændringen i potentiel fjederenergi er
ΔEpot = Efjeder,efter - Efjeder,før = -(1/2)kx2
og ændringen i kinetisk energi er
ΔEkin = Ekin,efter - Ekin,før = (1/2)mv2 .
Energibetragtningerne fører umiddelbart til den interessante ligning
(1/2)kx2 = (1/2)mv2
Skriv et svar til: Energibevarelse
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
