hej jeg den her spørgsmål som jeg bare ikke kan få svaret på og det ville være supper hjælpsomt hvis i kunne hjælpe.

Du kan evt. vælge at se på det som: Hvis Danmark bruger penge på miljøet hvilke andre "grupper"/mål kan der så ikke bruges penge på? MVH.

Samfundsøkonomiske mål:
• Fuld beskæftigelse
• Ligevægt på betalingsbalancen
• Økonomisk vækst
• Stabile priser
• Udligning af sociale forskelle
• Hensyn til miljøet

Hvis man satser massivt på miljøet, så vil vi sandsynligvis få ubalance i betalingsbalancen... (Store investeringer). Beskæftigelsen må også blive øget. (Der går nogen jobs tabte, men samtidig skabes der også nogen + at vi sandsynligvis også får nogen større forskningsområder). Jeg tænker, at der skabes flere jobs end der tabes og derved falder arbejdsløsheden, dvs. at der også er flere til at bruge penge. Så BNP'en vil også stige. Samtidig med at at der er flere på arbejde og der er vækst, så må vi også have stigende priser. Tja..

Hej

Satser man på miljøet, kan dette gå udover den økonomiske vækst.

Miljørigtige løsninger er ikke altid lig økonomisk vækst. Det er ofte billigere at anvende ikke-miljøvenlige løsninger, selvom man i de seneste par år, er blevet ekstrem god til konkurrencedygtige miljøløsninger.

Vh

#3

Kan du give eksempler på, hvordan det kan gå udover den økonomiske vækst?

#2 er ret farvet, fair warning. hvis vi skal være helt fair er kapitalisme den beste katalysator for vækst i 7ene led. ikke dermed sagt at man ikke nødvendigvis skal regulere og gøre det - præmisserne skal bare være på pladset eksempel kunne være i landbruget. dit argument bygger på at man fremmaner pengende ud af den blå luft. 

et eksempel på hvad du spørger om i #4, altså hvordan det kan gå ud over økonomisk vækst er miljøregulativer omkring åer og grundvand, som hindre vækst i landbruget. en fjernelse vil medføre både vækst og beskæftigelse(her får du selv lov til at forklare hvorfor).

iøvrigt ikke dermed sagt at det vil være en god idé, men det ift. økonomisk vækst underordnet

Reguleringer siger du...

Disse reguleringer har vel også skabt nye arbejdspladser?
Nye sprøjtemidler som er mindre skadelige og nye teknologier. - Jeg tror at det har været OK alligevel

Jeg tror at reguleringerne har skabt flere arbejdspladser end ved bortskaffelse af dem.

Man ser også at man går helt væk fra at sprøjte, og derved gå over til økologi. Jeg tænker at økologiske varer er i fremgang frem for de konventionelle varer.

en fjernelse vil medføre både vækst og beskæftigelse(her får du selv lov til at forklare hvorfor).

Lad mig lige se... Jeg køber ikke mere eller mindre mad blot fordi jeg får det til billigere penge. Dermed kan jeg af personlige erfaringer sige, at jeg ikke tror at efterspørgslen stiger... Hvis landmanden får lov til at sprøjte som han har lyst til, så han dermed kan få mere korn/roer/halm så vil udbuddet stiger. Dvs at ifl. udbud og efterspørgselskurven, så må prisen blive mindre... Ved at han kan producere mere, så vælger han at hyrer x person mere.

Jeg vil derfor få billigere mad. Jeg bruger pengene på lidt mere luksus (en cola mere, lidt dyrer mad, måske også lidt thai massage med happy ending)... Men måske har jeg allerede alt hvad jeg skal have... Jeg vælger måske derfor at spare op til en god ferie (og dermed ender pengene i udlandet)...

Som jeg ser det, så har vi:
Ved reguleringer - Skabt arbejdspladser, ved nye arbejdspladser kræves der også arbejdskraft hvilket resultere i en løn. De bruger pengene (Vækst)
Ved bortskaffelse af reguleringerne - Udbuddet bliver større, ansættelse af x medarbejdere, vi får billigere mad, vi får flere penge mellem hænderne, vi forbruger mere (vækst)

Jeg tror stadig at der er mere vækst ved reguleringerne end ved bortskaffelse af dem

Nej, det må du bestemt ikke skrive, så bliver du smadret i din opgave, at din samfundfagslærer, det viser kun at du kan se det fra din ideologiske side, og måske mangler mangel på et overordnet perspektiv - samfundsfag handler nettop kunne se at det er positive og negative sider ved en hver beslutning, og veje dem op mod hinanden. (jeg læser ca. det samme som de har læst - i know)... 

men det er helt rigtigt, der er en effekt ved at bruge pengede. det er ganske rigtigt man ved regulering skaber nogle arbejdsplader ift. at tjekke om de bliver overholdt, men de kompencere overhovet ikke statistisk. jeg kunne godt smide noget teoretisk oveni, men det er ikke noget i forventes at kunne på gymnasie niveau, så det vil jeg ikke kede dig mig. den vigtige pointe i opgaven at få frem er af hvis du opprioritere en samfundsøkonomisk mål vil det gå ud over et andet. en vigtig pointe er også at billedet er mere mudret end som så, da effekter ofte vil skabe modsat rettede strømnininger (fx. giver gennemsnitsdanskeren mindre frivilligt støtte til fattige i afrika, end gennemsnitsamerikaneren, ofte med henvisning til at der gives rigtig meget fra danmark gennem ulandshjælp - dog giver danmark mere pr. indb end usa sammenlagt) 

#7

Helt enig - Det er enormt vigtigt at kunne se samfundsøkonomiske problemstillinger fra flere vinkler end ens egen politiske overbevisning.

Hensyn til miljøet og økonomisk vækst går ikke altid hånd i hånd. Se på Kina - De har haft en enorm økonomisk vækst, og langt fra pririoteret hensyn til miljøet - Og hvorfor? Fordi ikke-miljøvenlig teknologi ville give største vækst på daværende tidspunkt.

#7

Det må du gerne... Det vil ikke kede mig...