Nyrerne

Nyrernes funktion

Nyrerne er to organer, som er placeret op mod bughulens bagvæg. I nyrerne findes noget, man kalder nephroner, og disse er nyrernes funktionelle enheder - lidt ligesom de funktionelle enheder i muskelceller er sarcomerer.

Nepronerne består af en lille kapillær-krølle, som hedder glomerulus, og glomerulus er en del af blodkarsystemet, det vil sige en forgrening af nyrearterien (a. renalis). Nepronerne består også af et rørsystem, og med et fint ord kaldes det for tubulussysstemet. Et tubulussystem kan inddeles i Bowmanns kapsel, proksimal tubulus, Henles slynge, distal tubulus; mellem Bowmans kapsel og proksimal tubulus findes et rum, som hedder det Bowmanske rum. Distal tubulus udmunder i samlerør, og fra samlerørerne ledes den færdige urin videre til nyrelederen, til blæren og til urinrøret.

Hver dag laver nyrerne et filtrat af plasma, og dette plasma presses gennem glomerulus og ud i det Bowmanske rum. Herefter passerer filtratet videre til proksimal tubulus og derfra videre og videre i systemet. Under filtatrets passage gennem tubulussystemet tænker nyrerne "hov, det der vil jeg gerne beholde", og så sker der en reabsorption, det vil sige, at nyrerne hapser stoffet tilbage til et kapillærnetværk, som løber omkring tubulussystemet. Der sker dog også det, at nyrerne tænker "hov, jamen, jeg glemte at filtere det her stof gennem glomerulus", og små "smider" den stofferne fra kapillærnetværket omkring tubulussystemet til tubuluslumen - det hedder sekretion, og sekretion er altså "det modsatte" af reabsorption.

Sådan lidt simpelt sagt, så kan nyrernes funktion sammenlignes med, når man rydder op på sit værelse. Man har en masse rod og en masse ting, og det er svært at få overskud over det hele, så man samler møget i én stor bunke og placerer det i et rum ved siden af - dette svarer til filtrationen. Derefter begynder man at udvælge de ting, man gerne vil beholde - dette er reabsorptionen. Det kan også være, at man ser nogle ting på sit værelse, som man havde glemt at fjerne og lægge i "rydde-op-bunken" i rummet ved siden af, og derfor skynder man sig at fjerne det - dette er sekretionen.

Dehydrering

I nyrernes distale tubuli og i nyrerenes samlerør sker en hormonel regulering af vandreabsorption. Hormonet "in charge" er ADH (antidiuretisk hormon). Hormonet udskilles fra hypofysen. Når vi ikke har været særligt gode til at indtage væske, så stiger osmolariteten i ekstracellulærvæsken. Dette får specielle sanseceller i hypothalamus til at tænke "hov, nu må vi hellere reabsorbere noget vand", og så udskiller hypofysen ADH. ADH øger permeabiliteten for vand (via vandkanaler kaldet aquaporin II), og dermed reduceres osmolariteten i ekstracellulærvæsken. Det er også derfor urinen er meget koncentreret, når vi drikker for lidt væske.

Når vi  har været meget flittige til at indtage væske, falder osmolariteten i ekstracellulærvæsken. Så tænker hypothamalus "hov, nu må vi hellere smide noget vand ud", og så reduceres udskillelsen af ADH. Derfor skal vi konstant tisse, når vi drikker meget vand, og urinen er mindre koncentreret.

Lavt blodtryk

I nyrerne findes noget, der hedder det juxtaglomerulære apparat (forfærdeligt at udtale!), og i dette apparat finde nogle specialiserede celler, som hedder juxtaglomerulære celler. De juxtaglomerulære celler er specialiserede glatte muskelceller, som findes i den afferente arteriole (den arteriole, som fører blod til glomerulus). Når blodtrykket er lavt, tænker de juxtaglomerulære celler "hov, vi må hellere udskille noget renin", og der udskilles renin, som (meget simpelt sagt) medfører, at blodtryket øges.

Tusind tak for svar - det var virkelig pænt af dig! Jeg har fået en meget større viden nu end før. Men, kan du måske forklare mig mere fysiologisk hvad det er der sker når vi filtrere? Altså, hvilke tryk gør at man fremmer filtrationen? Osv....

Det tryk, som plasma i glomerulus yder mod glomerulus' væg kaldes et hydrostatisk tryk, og det fremmer filtrationen. Det skyldes, at det hydrostatiske tryk i Bowmans rum er lavere end i glomerulus.

Proteinkoncentrationen er meget lavere i Bowmans rum end i glomerulus, da filtrationsbarrieren tilbageholder mange proteiner. Det betyder, at der skabes et proteinosmotisk tryk, og dette tryk nedsætter filtrationen.