Biologi

Haster: ELISA-test

10. april 2015 af Vittoria (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej alle

Jeg skriver en rapport om ELISA-testen og skal herunder diskutere dens anvendelighed. I diverse fagbøger står der, at testen følsomhed er en fordel, derfor må det vel betyde, at det ikke handler om at brøndenes indhold blandes osv. Mit spørgsmål lyder derfor hvorfor er ELISA-testen følsom, og hvorfor er det en fordel?


Brugbart svar (0)

Svar #1
11. april 2015 af Hippocrates (Slettet)

Hej

Grunden til man omtaler ELISA som følsom eller sensitiv tilskrives anvendelsen af antistoffer til påvisning af antigener, som netop kun har til formål at passe til antigenet, der skal påvises. Hovedsageligt, kan man sige, at det er antistoffernes affinitet og eksperimentelle fejl, der afgør graden af følsomhed.

Et antigen kan påvises med endnu større følsomhed, hvis man anvender et sekundært, enzymkoblet antistof, der er rettet mod det primære antistof, hvortil det binder. F.eks. kendes fra indirekte ELISA, at signalet kan amplificeres, når flere sekundære antistoffer får det primære til ”at lyse op”.

Grunden til at det netop er en fordel, er at man detektere selv små mængder af et givent antigen. F.eks. kan testes myokardie-troponiner efter mistanke om en blodprop i hjertet eller i forbindelse screening for HIV.

Vh. 


Svar #2
11. april 2015 af Vittoria (Slettet)

Tak for svar!

men jeg har lidt svært ved at forstå det her: "Hovedsageligt, kan man sige, at det er antistoffernes affinitet og eksperimentelle fejl, der afgør graden af følsomhed."


Brugbart svar (0)

Svar #3
11. april 2015 af Hippocrates (Slettet)

Affiniteten er et udtryk for, hvor godt antistofferne binder til antigenerne. Er denne dårlig, vil der ikke komme et signal, og derved kan antigenet ikke detekteres. Er prøven f.eks. blevet kontamineret, kan dette forstyrre antistoffernes binding. F.eks. kan antistofferne måske også binde til forureningen.

Vh


Svar #4
11. april 2015 af Vittoria (Slettet)

Det giver god mening, tak!


Skriv et svar til: Haster: ELISA-test

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.