Biologi

Eksamensspm HJÆLP

12. juni 2015 af ejejejej (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg har et eksamensspm, hvor jeg kort skal gennemgå opbygning og funktion af et enzym. Men er lidt i tvivl om, hvad der menes med funktion. Skal jeg forklare virkemåden at et enzym, altså hvordan det binder sig til substrat, danner ES-kompleks, produkt osv.? Er den proces jeg skal forklare?

er lidt forvirret


Brugbart svar (0)

Svar #1
12. juni 2015 af mathon

…separatfunktion
                                forklare virkemåden at et enzym,  hvordan det binder sig til substrat, danner ES-kompleks,
                                produkt osv.
samt overordnet:

Enzymer er biomolekyler, der katalyserer (dvs. forøger hastigheden af) kemiske reaktioner.[1][2] Næsten alle enzymer er proteiner. I enzymatiske retaktioner kaldes molekyler i begyndelsen af processen substrater, og enzymet omdanner substraterne til forskellige molekyler kaldet produkter. Næsten alle processer i en celle behøver enzymer for at kunne forløbe tilstrækkelig hurtigt. Eftersom enzymer er ekstremt selektive angående deres substrater og kun forøger hastigheden af nogle få reaktioner blandt mange mulige, bestemmer det sæt af enzymer, der er syntetiseret i en celle, hvilken stofskiftevej, der indtræffer i cellen.

Enzymer virker, ligesom alle andre katalysatorer, ved at sænke aktiveringsenergien for en reaktion (Ea eller ΔG). Dette forøger reaktionshastigheden dramatisk, så den i de fleste tilfælde er millioner af gange hurtigere end hastigheden for sammenlignelige ikke-katalyserede reaktioner. Ligesom andre katalysatorer bliver enzymer ikke forbrugt i den reaktion, de katalyserer, og ej heller forandrer de reaktionens kemiske ligevægt. Enzymer adskiller sig dog fra andre katalysatorer ved at være langt mere specifikke og er kendt for at katalysere omkring 4.000 biokemiske reaktioner.[3] Nogle få RNA-molekyler kaldet ribozymer katalyserer ligeledes reaktioner, hvoraf et yderst vigtigt eksempel er nogle dele af ribosomet.[4][5] Syntetiske molekyler kaldet kunstige enzymer udviser også enzymlignende katalysatoreffekt.[6]

Enzymaktivitet kan påvirkes af andre molekyler: Inhibitorer er molekyler, der sænker enzymaktiviteten; aktivatorer er molekyler, der hæver aktiviteten. Mange medikamenter og giftstoffer er enzyminhibitorer. Aktiviteten påvirkes også af temperaturen, de kemiske omgivelser (fx pH) og koncentrationen af substratet. Nogle enzymer bruges kommercielt, for eksempel i syntesen af antibiotika. Derudover bruger nogle husholdningsprodukter enzymer til at fremme biokemiske reaktioner (fx nedbryder enzymer i biologiske vaskemidler protein- eller fedtpletter på tøj, og enzymer i kødmørnere nedbryder strukturerende proteiner, hvilket gør kød nemmere at tygge).


Svar #2
12. juni 2015 af ejejejej (Slettet)

Okay, tak. Jeg forstod dog ikke helt det mht. seperatfunktion?


Skriv et svar til: Eksamensspm HJÆLP

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.