Fysik
strømforsyning- nordpol på sømmet
Hej. En der vil forklarer mig hvad det med + og - på strømforsyning, og strømretning og hvordan man ud fra + afgør nordpolen på sømmet med gribereglen?? Kan i forklare helle denne proces?
Og så mit andet spørgsmål. For at kontrollere om sømmet er blevet magnetisk, kan jeg tage sømmets nordpol over til magnetnålen (kompas). Hvis de to ender frastøder hinanden, har vi så fået bekræftet at den ende på sømmet er nordpolen og at sømmet er magnetisk? Hvad med hvis de tiltrak hinaden? Håber i vil hjælpe. Skal bruge det hurtigt.
Svar #1
10. september 2015 af Eksperimentalfysikeren
Den elektriske strøm løber fra + til - ligesom vand løber fra stor højde til lille højde. I strømforsyningen "pumpes" strømmen fra - til+ ligesom man kan pumpe vand fra lav højde til stor højde.
Har man en spole viklet om et jernsøm og sender strøm igennem spolen, magnetiseres sømmet. Man kan finde nordpolen ved at gribe om sømmet med højre hånd sådan at fingrene peger i strømmens retning. Så vil tommelfingeren vende i nordpolens retning.
Holder man sømmets nordpol hen mod en kompasnål, vil det frastøde kompassets nordpol og tiltække dets sydpol.
Hvis der ikke løber strøm gennem spolen, så sømmet ikke er magnetiseret, vil det blive e lille smule magnetideret af kompasnålen og tiltrække den ende af kompasnålen, der er nærmest.
Svar #2
13. september 2015 af d100 (Slettet)
Hvordan kan vi finde ud af om sømmet er blevet magnetiseret og kan man også finde nordpolen på sømmet uden at bruge gribereglen?
Det var noget med hvis kompasnålen og sømmet frastøder hinanden, ved vi også at den ende på sømmet er nordpolen. Eller hvordan er det nu?
Svar #3
14. september 2015 af Eksperimentalfysikeren
Gribereglen gælder netop for denne type tilfælde.
Hvis sømmets nordpol holdes hen til en kompasnål, vil det frastøde kompasnålens nordpol og tiltrække dens sydpol. Det er forkert at sige, at sømmet tiltrækker eller frastøder kompasnålen. Det er dens ender, der tiltrækkes eller frastødes.
Skriv et svar til: strømforsyning- nordpol på sømmet
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
