Filosofi

Fænomenologi vs. hermeneutik

20. december 2015 af julindsk (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hejsa, jeg er meget i tvivl om, hvad der adskiller fænomenologien fra hermeneutikken mht. forskersubjektivitet.

De forfægter vel begge en forskersubjektivitet og en fortolkning af genstanden?
Den eneste forskel jeg kan se, er at fænomenologien med Husserls reduktion og epoché, ønsker en forskerneutralitet som udgangspunkt, for at få den rene beskrivelse og for at adskille data fra fortolkning. Men man udelukker vel ikke subjektets historiske kontekst og forforståelser alligevel, eftersom begge er fortolkningsvidenskaber, og kun ser virkeligheden som den fremtræder for subjektet, og ikke som den fremtræder i sig selv?
Jeg er forvirret! :-)


Brugbart svar (1)

Svar #1
31. marts 2016 af Sarah45 (Slettet)

1) Fænomenologi:  man tror på, at man kan lade virkeligheden stå frem som den er, for derefter at beskrive den mere eller mindre "objektivt". Det handler om beskrivelse! Men det handler også om "horisonter" (Husserl), så man kan ikke helt objektivt beskrive verden, men man kan forsøge (ved at sætte parantes om sine forforståelser).
2) Hermeneutik: Indgår vores erkendelse af virkeligheden i en fortolkende proces, hvor vores egne forforståelser (dvs. opfattelser af verden) indgår i et aktivt samspil med empirien. Del-helhed-del-helhed; dvs. hvordan passer de enkelte dele (typisk i interviewet) ind i en større (teoretisk) ramme. Det handler om fortolkning! Her arbejder man aktivt med sine "horisonter" for at danne et hele.
 


Skriv et svar til: Fænomenologi vs. hermeneutik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.