Fysik

Forskel på Impuls og kinetisk energi?

14. marts 2016 af Starostka (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hey folks.

Som overskriften beskriver kunne jeg godt bruge en lille forklaring på hvad den konkrete forskel på impulsen i legemer er og kinetisk energi.. :-)

Impuls: Den samlede energi i legemer forursaget af deres hastighed og masse.

Kinetisk: Legemers energi i form af bevægelse

Men hvordan kan jeg forklare hvad forskellen er, sådan præcist? Er blevet lidt forvirret.


Brugbart svar (1)

Svar #1
14. marts 2016 af mathon

Impuls er en vektor medens  kinetisk energi er en skalar.

                    m\cdot \overrightarrow{v}                  \tfrac{1}{2}m\cdot v^2


Svar #2
14. marts 2016 af Starostka (Slettet)

Kan du give et eksempel? Bare for at sætte det lidt i perspektiv?


Brugbart svar (0)

Svar #3
14. marts 2016 af mathon

2D

Du skal skelne imellem hastighed \overrightarrow{v}=\begin{pmatrix} v_1\\v_2 \end{pmatrix}, som er en vektor, og fart v=\sqrt{{v_1}^2+{v_2}^2}, som er en skalar.


Brugbart svar (0)

Svar #4
14. marts 2016 af Eksperimentalfysikeren

Du skriver "Impuls: Den samlede energi i legemer forursaget af deres hastighed og masse.". Der står energi i beskrivelsen af impuls. Det er forkert. Impuls kaldes også for bevægelsesmængde.

Hvis vi har to masser m1 og m2, hvor M er større end m, og vi påvirker dem hver for sig med en kraft F i tidsrummet T, vil de begge få ændret deres bevægelsesmængde med F*T (Vi regner med, at de starte i hvile). Deres hastigheder, v1 og v2, bliver forskellige, fordi masserne er forskellige: v1*m1 = v2*m2 = F*T.

Energierne E1 =½m1v12 og E2=½m2v22 bliver forskellige.

Jeg har her regnet 1-dimensionalt.


Skriv et svar til: Forskel på Impuls og kinetisk energi?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.