Fysik

Varmekapacitet

17. april 2016 af opslagstavle1 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg har lavet et forsøg, hvor jeg skulle bestemme varmekapaciteten for 1/2  og 1 kg vand.

Forsøget lavede jeg ved at måle temperaturen af vandet og derefter hælde det i en elkedel, som var tilsluttet et wattmeter. Derefter tog jeg tid indtil 100 grader og bestemte effekten P ved at aflæse på et wattmeter. 

Problemet er at jeg får et resultat på ca 4300 j/kg*K, selvom at der databogen står 4186. Jeg kan ikke helt forstå hvorfor mit resultat er højere og ved ikke helt hvad jeg skal skrive i diskussion delen.

Håber i kan hjælpe


Brugbart svar (1)

Svar #1
17. april 2016 af hesch (Slettet)

Den procentvise afvigelse udgør 2,72%.

Der er brugt elektrisk energi til opvarmning af selve varmelegemet og elkedlens ydre.

Skriv det i diskussionsdelen.

Resultatet er fint og som forventet.


Svar #2
17. april 2016 af opslagstavle1 (Slettet)

"Der er brugt elektrisk energi til opvarmning af selve varmelegemet og elkedlens ydre." hvad har det af betydning for mit resultat? 


Brugbart svar (1)

Svar #3
17. april 2016 af hesch (Slettet)

Det betyder at du har anvendt elektrisk energi til andre formål, end det at opvarme vand. Det udmønter sig jo i, at du har målt varmekapaciteten for vand + varmeelement + kedelsvøb.  Derfor bliver din målte varmekapacitet for stor.

Men hvis/når du har lavet forsøget med ½ kg vand og 1 kg vand, kan du ud fra de to forsøg opstille to ligninger med to ubekendte, og beregne varmekapaciteten for vand og for varmelegeme/elkedel separat.

Det er nok det, der er meningen.


Brugbart svar (1)

Svar #4
17. april 2016 af hesch (Slettet)

Altså:

½*cvand + ckedel = xxxxxx
1*cvand + ckedel = yyyyyy

Find cvand og ckedel.


Svar #5
17. april 2016 af opslagstavle1 (Slettet)

Nu forstår jeg, mange tak! 


Brugbart svar (0)

Svar #6
17. april 2016 af hesch (Slettet)

Kniber det stadig at få det til heeelt at stemme, ( 2,72% ), har du naturligvis inspiceret wattmetrets nøjagtighed ifølge sidste kalibrering ( mærkeseddel på bagsiden ).

Er den angivet ved ±2,73%, er du garderet og i mål:  Det er samfundets skyld.


Skriv et svar til: Varmekapacitet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.