Biologi

Bakteriecelle

07. september 2016 af Theajames (Slettet) - Niveau: C-niveau

Ville det være en fordel for en bakteriecelle at værre større?
Nogen der kan hjælpe, der står ikke noget i min bog og kan ikke finde noget brugbart på nettet?
Tak på forhånd


Brugbart svar (0)

Svar #1
07. september 2016 af Skaljeglavedinelektier

Er det et konkret spørgsmål i forhold til en opgave?

Jeg tror, det er svært at give et klokkeklart svar på det spørgsmål.

Til at starte med varierer bakterier udtroligt meget i størrelse. F.eks. er Epulopiscium fishelsoni mellem 200–700 μm lange, mens Pelagibacter ubique har en længde på 0.37-0.89 μm. Bakterier ville sandsynligvis klare sig bedre på nogle områder f.eks. ville en større bakterie være svære at fagocytere, da der generelt gælder, at den organisme, der udfører fagocytosen, skal være større end den organisme, der fagocyteres. 

Bakterierne står dog med nogle store ulemper i forhold til at blive større, fordi der kommer meget større krav til særligt energi jo større, man bliver. Her har de eukaryote celler en fordel, da de netop har mitokondrier - der er et resultat af evolution (endosymbiontteorien). Noget bakterier sandsynligvis ville have brug for, sammen med mange flere ribosomer, hvis de skulle blive større. Bakterier har herved både en maksimal og minimal størrelse, da der også skal være plads til blandt andet DNA. Bakterier har altså nogle biofysiske begrænsninger i forhold til at blive større. 

Ved at flytte fokus mod vækst ofrer man også reproduktionsmængden. Det kan give problemer rent mutationsmæssigt, og selektionspresset fra "rovdyr" er nok bare ikke stor nok ti,l at bakterierne vil give afkald på deres imponerende reproduktion. E. coli har f.eks. en fordoblingstid på ca. 20 min. 


Brugbart svar (0)

Svar #2
08. september 2016 af sjls

#0

Det ville også være et problem ift. intern celletransport, da transporten i prokaryoter foregår ved diffusion og derfor ikke kan lade sig gøre ved større afstande.


Skriv et svar til: Bakteriecelle

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.